Pas på: Mere end 250 danske websider spreder ransomware

Forklaringen på den sidste tid mange ransomware-angreb er fundet. Massevis af danske websider er inficeret og spreder derfor ransomware, når en bruger besøger siden.

Artikel top billede

Mange danske kommuner og virksomheder er i de senere måneder blevet ramt af ransomware.

Seneste eksempel er Faaborg-Midtfyn Kommune. Den historie kan du læse her: Endnu en dansk kommune ramt af ransomware: Sådan løste vi problemet

Der er blevet gættet på, hvordan ofrene er blevet inficeret, og nu ser det ud til, at svaret er fundet.

"Vi har analyseret en hel stribe eksempler af Cryptowall3, og det ser i alle tilfælde ens ud. Ransomware kommer fra inficerede websider, hvilket forklarer de mange danske tilfælde af ransomware," siger Peter Kruse fra sikkerhedsfirmaet CSIS.

"Der er tale om regulære drive by-angreb, hvor det typisk er Flash-afspilleren, der bliver misbrugt."

CSIS har analyseret sagerne, og der tegner sig et tydeligt mønster:

"Alene i Danmark er flere end 250 websider blevet systematisk kompromitteret, og it-kriminelle har brugt denne lejlighed til at indsætte et ondsindet script - teknisk set en IFRAME - flere centrale steder på siden," fortæller han til Computerworld.

Det script flytter brugeren til et nyt websted indeholdende et exploit kit, der hedder AnglerEK.

Et exploit kit kan it-kriminelle bruge til at sætte malware-fælder op på hjemmesider, der er kompromitteret.

"Det er leveringsmetoden, som ransomware anvender til at finde vej ned på din maskine."

Eksempler på ramte danske domæner er: kunde.statoil, slankeklubben, matchbiler, danskemarketing og danskenetspil.

De ramte sider er informeret.

Flash og Java baner vejen

AnglerEK udnytter sårbarheder i eksempelvis Flash, Reader/Acrobat og JavaJRE. Hvis computeren ikke er opdateret og derved sårbar vil den blive tvangsfodret med Cryptowall3.

"Vores analyse afslører, at de mange kompromitterede websider kører CMS software, som ikke er behørigt opdateret. Derved er det lykkedes at lave masse kompromitteringer og indlejre det ondsindede script på de mange websider," forklarer Peter Kruse.

Det er de store CMS'er som Wordpress, Joomla og Drupal, der ikke er blevet opdateret og derved har gjort sig selv til smittebærer for malware, der rammer de personer, som besøger siden.

"Antivirus detektion for AnglerEK er generelt lav, men ved at opdatere sin maskine og eventuelt lukke for Flash og Java, så er man uden for farezonen."

Virksomheder, som ikke gør professionelt brug af Flash Player, kan også overveje at afinstallere/deaktivere dette plugin.

Læs også:
Ransomware spøger stadig: Arbejdsskadestyrelsen lukker it-systemerne ned igen-igen

Her er arbejdsmetoden: Sådan suger software-kidnappere penge ud af danskerne

Dansk kommune hacket: Filer er blevet låst - og der kræves løsesum

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg tema

    Cloud & AI

    I dette særtema ser vi på, hvordan cloud og AI bliver fundamentet for virksomhedernes digitale forretning, og hvordan de nye muligheder for automatisering og forretningsværdi kan udnyttes uden at miste overblik, sikkerhed og menneskelig kontrol.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

    Andreas Dyngberg Pedersen

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

    Sascha Trebbien Klinggaard

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

    Ida Laursen

    Norriq Danmark A/S