Artikel top billede

Samsung i alvorlige smartphone-problemer: Sælger slet ikke nok

Sydkoreanske Samsung er ramt af en alvorlig krise - også selvom selskabet fortsætter med at spytte smartphones ud på markedet.

Samsungs netop offentliggjorte kvartalsregnskab afslører, at indtjeningen er faldet med otte procent i det seneste kvartal.

Endnu værre står det til med mobildivisionen i Samsung, der oplevede et fald på hele 38 procent i kvartalet - også selvom Samsung er aktuel med topmodellerne Samsung S6 og S6 Edge.

Det skriver blandt andre nyhedsbureauerne AP og Reuters.

Selvom Samsung har nye produkter på vej og derfor håber at kunne forbedre salget i det kommende kvartal, så peger analytikere på, at en ny iPhone-lancering kan spænde ben for den plan med de dyreste smartphone-produkter, mens Samsung også presses i den lavere del af markedet af eksempelvis Huawei.

Læs også: Test: Samsung Galaxy S6 Edge er en Samsung-telefon, som faktisk er flot - og hurtig

Samtidig er det værd at bemærke, at mobildivisionens faldende omsætning har stået på igennem længere tid, og at der i forrige kvartal eksempelvis var tale om et fald på næsten 60 procent.

Samsung er stadig størst

Der er dog også lyspunkter i Samsungs regnskab.

Ifølge Reuters har Samsungs chip-division haft den højeste indtjening siden tredje kvartal 2010, fordi der er så stor efterspørgsel på selskabets hukommelseschips og processorer.

Ifølge analysefirmaet Gartner var Samsung i første kvartal i år stadig verdens største smartphoneproducent med en markedsandel på 24,2 procent - en markedsandel der dog var fem procentpoint højere i samme kvartal sidste år.

Apples markedsandel lød i første kvartal i år på 17,9 procent.

Læs også:

Samsung i krise: Indtjening styrtdykker - kan billige telefoner redde selskabet?

Test: Samsung Galaxy S6 Edge er en Samsung-telefon, som faktisk er flot - og hurtig

Kritisk sårbarhed i 600 millioner Samsung-smartphones]




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Briefing: Er din backup en illusion?

Én gang om måneden leverer Computerworld Events en kort Cyber Briefing. Denne gang kan du komme helt tæt på, når ScanNet stiller skarpt på din virksomheds backup- og databeskyttelsesstrategi.

16. juni 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

14. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere