Test: Samsung Galaxy S6 Edge er en Samsung-telefon, som faktisk er flot - og hurtig

Samsung har endelig lyttet til sine brugere og har fjernet al den billige plastik på sine flagskibstelefoner. Resultatet er en flot telefon med en buet skærm, som vi ikke helt ved, hvad vi skal gøre med.

Artikel top billede

(Foto: Picasa)

Samsung har lanceret en ny Galaxy S-telefon.

Denne gang er det en S6 - og nok mere vigtigt: En S6 Edge.

Ud over de forventede forbedrede hardware-specifikationer, så er det specielt tre steder, som telefonen skiller sig ud fra mængden på: Skærmen, kameraet og designet.

For skærmen buer på kanterne, hvilket giver en følelse af, at skærmen ikke ender, kameraet er et af de bedste mobilkameraer, vi har testet, og designet... ja man skulle ikke tro, at det er en Samsung-telefon.

For den er faktisk flot.

Design: Væk med asiatisk plastik
Samsungs Galaxy S-modeller har altid været et ambivalent væsen: Samsung G S3 og G S4 havde god og solid hardware med masser af kraft til spil og apps, men hver gang har hardwaren været overskygget af et billigt udseende i form af glinsende eller glat plastik.

For det er ikke fedt at give over 4.000 kroner for en telefon som Galaxy S4 eller 5, hvor plastikkanternes skinnende malings skræller af med tiden som et Playmobil-våben.

Men S6 (og S6 Edge) er en frisk, ny begyndelse. Kanten er af en fast aluminium, bagsiden af Gorilla Glass, og et skinnende finish.

Det er forfriskende at kalde en Samsungtelefon for flot - også selvom det nye design med den buede skærm skærer en smule ind i håndfladerne, når du står med den.

Men telefonen ér hammerflot for nu at sige det lige ud. Har man før lagt en iPhone og en Samsung-telefon ved siden af hinanden, har man nemt kunne se, hvilken der var mest eksklusiv. Hvilken telefon, der føltes som det bedst producerede produkt. Det kan man ikke længere. Absolut ikke.

For engang skyld ville jeg faktisk være lidt stolt af at vise Samsung-telefon frem.

Og specielt på grund af den buede skærm.

Skærm: Buet, men uden funktion
Det mest iøjenfaldende ved S6 Edge er dog ikke den metalliske kant eller bagsiden af glas. Den buede skærm stjæler al opmærksomheden. Den buede skærm er en videreudvikling fra Samsungs Note 4, som benyttede skærmen på den ene side.

Edge 6 har buet skærm på begge sider, så dobbelt buet er dobbelt så godt?

Ikke helt.

Buen giver ikke meget. Ud over nogle få specifikke funktioner, såsom at din telefon vil lyse blåt, hvis din chef ringer, når telefonen ligger med skærmen nedad. Eller telefonen viser nat-ur om natten på den skrå skærm, så er den buede skærm mest af alt ren design.

Nogle vil nok mene, at det er en "gimmick". I hvert fald giver du cirka 1.000 kroner mere for en S6 Edge, end du gør for en "standard" S6. Hardwaren er mere eller mindre den samme ud over et lidt større batteri på S6 Edge, så de 1.000 kroner går udelukkende til den større skærm.

Samtidig har telefonen et virkelig godt kamera. Lige præcis kameraet har altid været en af Samsungs stærke sider. Du kan se eksempler på kameraet samt billeder af telefonen her.

Og så skal Samsung have ros for ikke at have fyldt telefonen op med uendelige mængder af ligegyldige apps. Vi talte en håndfuld i alt inklusiv Facebook og Messenger, og mens det stadig er lidt for mange, så er det en stærk forbedring.

Konklusion

Skal du købe en Samsung Galaxy S6 Edge?

Telefonen har den nyeste og stærkeste hardware set i en telefon. Den har et virkelig godt kamera med en god Sony-sensor, hvilket giver gode billeder i mørke aftenstunder og spektakulære billeder i godt lys.

Men ud over "wuaw-effekt", så giver den buede skærm ikke meget for de 1.000 kroner ekstra. Hvis resten af det ovenstående lød forfriskende, så køb en S6'er i stedet.

Læs også: Test: HTC One (M9) er en design-perle

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra QNAP

    Med myQNAPcloud One er skyen ikke længere grænsen for din digitale suverænitet

    QNAP lancerer myQNAPcloud One: Delt cloudlagring til NAS-backups og skalerbare objekter. Ét abonnement, to tjenester til dine digitale aktiver.

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

    Marlene Gudman

    IFS Danmark A/S

    Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

    Boris Sudar

    Renewtech ApS

    Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
    Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

    Per Forberg

    Renewtech ApS