Mozilla i åbent brev til Microsoft: For besværlige internetindstillinger i Windows 10

Microsoft bliver anklaget for at give sig selv en konkurrencefordel på browsermarkedet med Windows 10

Artikel top billede

Chris Beard fra Mozilla, der står bag Firefox browseren, mener, at Microsoft ødelægger brugernes oplevelse af internettet. (Foto: Povl D. Rasmussen)

Chris Beard, administrerende direktør hos Firefox-producenten Mozilla, mener, at Windows 10 gør det unødvendigt besværligt at bevare sine internetindstillinger og at skifte til anden browser end Microsofts egen Microsoft Edge. 

I både et åbent brev til Microsoft og et blogindlæg på Mozillas hjemmeside, opfordrer han til at gøre det lettere end før at importere og ændre sine standardindstillinger for browsere og apps i Windows 10.

Ifølge Beard er sværhedsgraden i den proces, det kræver at ændre standardbrowser, et angreb på hele ideen om brugernes frie valg af internetoplevelse.

Beard understreger, at han ikke råber vagt i gevær, fordi han står i spidsen for Edge-konkurrenten Firefox, men "...fordi der er millioner af brugere, som elsker Windows, hvis valg bliver ignoreret, og på grund af de besværligheder, som bliver lagt i vejen for folk, når og hvis de træffer et andet valg end det, Microsoft ønsker."

Læs også: Sådan ændrer du standardbrowser i Windows 10

Designet til besvær

Selvom Chris Beard anerkender, at det stadig er muligt at importere sine gamle indstillinger, mener han, at processen, som kræver mere end dobbelt så mange klik som i tidligere versioner af Windows, er designet til "...at gøre det mindre indlysende og mere besværligt" at skifte standardrowser.

Oven i hatten anklager Beard direkte Windows 10 for "..at smide de valg, som kunderne har truffet om den internet-oplevelse, de vil have, ud, og erstatte den med den internet-oplevelse, som Microsoft ønsker, at de skal have."

En slet skjult anklage om, at Microsoft bruger kundernes skift til det nye styresystem til at give deres egen Edge-browser en hjemmebanefordel.

Læs også: Symantec advarer mod Microsofts nye Edge: Bør ikke være din standard-browser endnu

Microsoft er tidligere dømt

Det ville ikke være første gang, Microsoft gav sig selv en konkurrencefordel i et nyt styresystem.

I 2013 blev firmaet idømt en bøde på 4,2 milliarder kroner af Europa-Kommissionen, for ikke at tilbyde europæiske kunder muligheden for at vælge forskellige browsere ved første opstart af et nyindkøbt Windows 7.

Læs også: Prøvekørt: Sådan fungerer Microsofts nye Edge-browser

Annonceindlæg fra QNAP

En QNAP NAS-løsning sikrer fuldt ejerskab over dine mest værdifulde aktiver – dine data

En NAS-løsning er vigtigere end nogensinde, fordi den tilbyder et alternativ til abonnementer, GDPR-bekymringer og begrænsninger ved cloudlagring.

Netcompany A/S

Managing Architect

Københavnsområdet

Onlimited ApS

Erfaren iOS og C# Udvikler

Midtjylland

Netcompany A/S

IT Consultant

Nordjylland

Navnenyt fra it-Danmark

Khaled Zamzam, er pr. 1. marts 2026 ansat hos Immeo som Consultant. Han er nyuddannet i Informationsteknologi fra DTU. Nyt job
55,7° North (a Beautiful Things company) har pr. 2. februar 2026 ansat Philip Jacobi Zahle, 53 år,  som Partner & CSMO. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for Salg, Marketing og Brandudvikling i Norden, som han tidligere har gjort med GoPro, Skullcandy og Insta360 m.fl. Han kommer fra en stilling som Marketing & Branding Manager hos Boston Group A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med distribution og brand building gennem 26 år og er kendt fra mærker som GoPro, Skullcandy og Insta360. Nyt job

Philip Jacobi Zahle

55,7° North (a Beautiful Things company)