TDC-topchef Carsten Dilling: Sådan stoppede vi mobilkundernes frafald

Interview: Kundeflugten fra TDC's mobilforretning ser ud til at være stoppet. TDC-topchef Carsten Dilling er ikke overrasket, men tør omvendt heller ikke lade champagnepropperne springe.

Artikel top billede

Foto: Niclas Jessen.

Dagens halvårsregnskab fra TDC vidner om en dansk telegigant, der fortsat er under pres på en række områder, men byder også på en overraskende ny tendens i landets største teleselskab:  

Kundeflugten på mobilsiden - hvor TDC i 2014 mistede hele 113.000 mobilkunder til konkurrenterne - ser ud til at være stoppet.

Faktisk blev det i det netop overståede kvartal til en samlet kundefremgang på 13.000 privatkunder i mobilforretningen sammenlignet med første kvartal.

Læs også: TDC overrasker: Nu går det frem på flere kritiske områdere

Carsten Dilling, er der flag på bordet nu, eller hvordan har du det med den fremgang?

"Det er et resultat af en handlingsplan, vi har arbejdet hårdt på."

"Vi har arbejdet intensivt med kundeoplevelsen, fordi vi havde et tilbageslag i 14, som jeg var meget ked af. Så jeg er ret stolt af, at TDC-teamet har løftet kundeoplevelsen til faktisk et 'all time high'-niveau.'"

Carsten Dilling henviser til, at 35 procent af TDC-kunderne i 2014 ventede mere end tre minutter i support-telefonen, mens det nu er bragt ned under fem procent. 

"Det er det første succeskriterie, og det er ikke bare på grund af flere mennesker i call centret - det er også outsourcingen til Sitel, at hele værktøjskassen og processen er blevet bedre, og at vores online-instrumenter begynder at virke meget anderledes og meget bedre. Hele digitaliseringen begynder at give resultater."

Har fået et bedre 4G-netværk

"Men én ting er kundeoplevelsen - den anden store ting, der driver det her, er, at vi nu ser frugterne af de store netværksinvesteringer, vi har gjort i de sidste to år."

"Vi har fejret det nye mobilnetværk i andet kvartal og kan se en eksplosion i dataforbrug. Vi er 80 procent oppe i forhold til kvartalet før," siger Carsten Dilling til Computerworld.

"Jeg tror, at danskerne med de værktøjer, de bruger på mobil, iPad og så videre kan se fordelen ved at have et højkvalitetsnetværk."

Frygter nyt pris-ræs

I tabte 113.000 kunder sidste år. Skal de hentes tilbage, før du er tilfreds, eller er det nok, hvis du kan bremse kundefrafaldet nu?

"Vi skal gøre det her stille og roligt og ikke i eksplosive ryk."

"Hvis vi bliver for ambitiøse, så får vi en modreaktion fra vores konkurrenter, som typisk er prisorienteret, og som vi ikke synes er den rigtige kur for markedet, hvis vi også fortsat skal kunne investere i stærke produkter og gode netværk."

"Det er vigtigt for os at holde på kunderne og at have tilfredse kunder, der er loyale," forklarer TDC-bossen.

Han tilføjer samtidig: 

"Vores indtag af nye kunder er faktisk relativt stabilt. Det, der virker i andet kvartal, er, at kunderne bliver længere hos os. Det vil vi gøre meget for fremadrettet."

"Vi er absolut ikke færdige med at arbejde med kundeoplevelsen."

Mens TDC altså oplever lidt fremgang i forhold til privatkunderne, har selskabet det langt værre på erhvervsmarkedet. Læs mere om det senere på Computerworld. 

Læs også:

TDC overrasker: Nu går det frem på flere kritiske områdere

Kundeflugt hos TDC: 113.000 kunder droppede selskabet i 2014

Læses lige nu

    Annonce

    Capgemini Danmark A/S

    Open Application (Denmark)

    Københavnsområdet

    Politiets Efterretningstjeneste

    Platform Engineer hos PET

    Københavnsområdet

    Annonceindlæg fra Pax8

    Den største barriere for AI er ikke teknologi - men at bevise dens forretningsværdi

    Ny leverancemodel gør det lettere og hurtigere for partnere at konfigurere præcis den AI-løsning, der giver kunderne et hurtigere og konkret afkast.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Peer Leerbæk som Key Account Manager ved netIP's kontor i Herlev. Han kommer fra en stilling som IT-Sikkerhedsrådgiver hos SeeSafe IT. Han har tidligere beskæftiget sig med kunderådgivning og account management bla. som KAM hos Comit gennem godt 4 år. Nyt job

    Peer Leerbæk

    Netip A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

    Sascha Trebbien Klinggaard

    Norriq Danmark A/S