Kundeflugt fra TDC: 113.000 mobilkunder droppede selskabet i 2014

TDC har netop frigivet sit årsregnskab for 2015, og det afslører, at langt fra alle kunder er lige tilfredse med selskabets satsning på 'premium-produkter,' hvor priserne ikke skal være det afgørende.

Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

TDC Group har netop offentliggjort sit årsregnskab for 2014.

Det var på forhånd ventet, at TDC ville fremvise et regnskab, hvor kundefrafald ville være emne - og det holder stik.  

Telekoncernen lander ganske vist et overskud før skat, afskrivninger og renter (EBITDA, red.) på 9,8 milliarder kroner, mens omsætningen i 2014 landede på lidt mere end 23 milliarder kroner.

"Vi er tilfredse med, at vi har nået vores finansielle mål for 2014. Det omfatter et højt cash flow, fortsat lavere driftsomkostninger og en væsentlig stigning i antallet af tv- og bredbåndskunder på det danske marked," udtaler administrerende direktør Carsten Dilling.

Bag ved de fornuftige resultatere gemmer der sig dog en række mindre heldige tendenser i TDC's 2014.

Her har TDC problemer

I rå regnskabstal ses det ved, at omsætningen er faldet med 2,7 procent i forhold til 2013, ligesom også EBITDA-resultatet er 1,8 procent lavere end i 2013.

Det fremgår også af regnskabet, at selve bundlinjen er en smule forbedret i forhold til 2013, men alligevel er TDC udfordret, erkender selskabet:

"TDC Group er imidlertid udfordret på flere område, specielt på mobilmarkedet. Det er et marked, der er karakteriseret ved en intensiv priskonkurrence, og TDC Group mistede i årets løb samlet 113.000 mobilkunder," lyder det fra selskabet i en pressemeddelelse.

Det reelle antal mobilkunder, der forlod TDC, ser dog ud til at være endnu højere, for i selve regnskabet står der:

"Vores fokus på premium-produkter på det konkurrenceprægede marked resulterede i et tab af privatkunder (-153 tusinde), primært forårsaget af konkurrenternes gentagne prisreduktioner."

"På det danske erhvervsmarked var vi ikke i stand til at rykke fokus fra priserne til kvaliteten i integrerede løsninger," står der videre i årsregnskabet.

Her har TDC vækst

Selskabet kan dog samtidig glæde sig over fremgang på ‘tv og home entertainment'.

Regnskabet fortæller, at TDC sidste år fik 76.000 nye privatkunder på tv og bredbånd i Skandinavien - heraf 45.000 på hjemmemarkedet.

"Med købet af det norske kabel-tv-selskab Get vokser betydningen af den indholdsbaserede forretning, og TDC Group forventer at op mod en fjerdedel af omsætningen i 2015 vil komme fra tv, film og andre digitale underholdningstjenester."

Læs også:

TDC's årsregnskab på trapperne: Her er telegigantens store udfordringer

TDC-ansatte frygter nye fyringsrunder - og det er med god grund

TDC tvunget til at smide pris-bombe: Kæmper om erhvervskunderne

TDC hård presset: Sådan rammer pris-krigen telegiganten

Fem grunde til at dit teleselskab snart vil være totalt forandret

Læses lige nu

    Event: Computerworld Summit 2026 - København

    Digital transformation | København

    Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

    28. april 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Circle Of Bytes ApS har pr. 1. maj 2025 ansat Jeanette Kristiansen som Account Manager. Hun skal især beskæftige sig med at opbygge og styrke relationer til kunder og samarbejdspartnere, samt sikre det rette match mellem kunder og konsulenter. Nyt job

    Jeanette Kristiansen

    Circle Of Bytes ApS

    Netip A/S har pr. 1. november 2025 ansat Kristian Kveiborg Yde som BI-konsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet med en Cand.merc. i økonomistyring. Nyt job
    Alcadon ApS har pr. 1. januar 2026 ansat Thomas Møller Pedersen som Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk support og salg inden for FTTx/Telecom i Jylland og på Fyn. Nyt job
    Sebastian Rübner-Petersen, 32 år, Juniorkonsulent hos Gammelbys, er pr. 1. september 2025 forfremmet til Kommunikationskonsulent. Han skal fremover især beskæftige sig med Projektledelse, kommunikationsstrategier og implementering af AI. Forfremmelse