Kommentar: Derfor vil de dyre smartphones fortsætte med at storme frem

Det myldrer frem med billige smartphones, der har højere kvalitet end nogensinde før. Men der er især én grund til, at premium-telefoner som iPhonen alligevel vil fortsætte med at storme frem.

Artikel top billede

Vi har gennem flere år fået at vide, at det bare er et spørgsmål om tid, før smartphone-markedet vil blive erobret af billige telefoner, der enten vil foretrænge de dyre telefoner fra markedet eller tvinge dem ned i pris. 

Argumentet lyder nogenlunde således: Selv de billige smartphonens vil snart nå et niveau, hvor de tilfredsstiller langt de fleste menneskers behov.

Samtidig vil de dyre smartphones, der gennem de seneste år har domineret markedet, i fremtiden tilbyde specifikationer og funktioner, der langt overstiger behovet hos den gennemsnitlige bruger. 

Umiddelbart en ganske ædruelig analyse, men paradoksalt nok ser vi i øjeblikket den stikmodsatte tendens.

Dyre telefoner sælger som varmt brød

Ganske vist ser vi flere og flere billige telefoner af høj kvalitet.

Det kan du læse mere om her: Prisbomber: Er tiden løbet fra smartphones til 5.000-6.000 kroner.

Du kan læse vores test af OnePlus One her: Test: OnePlus One er en toptelefon til bundpris.

Det bedste eksempel er formodenligt kult-telefonen OnePlusOne.

Men faktum er, at den måske dyreste mainstream-telefon på markedet, iPhonen, sælger bedre end nogensinde før, og det er ikke kun i Europa og USA, at vi ser denne tendens.

Selv i Kina var iPhonen i starten af året den mest solgte smartphone

Apple slog således billigere telefoner fra populære kinesiske producenter som Huawei og Xiaomi, og dermed gjorde Apple mange af de analytikere til skamme, der gennem flere år har hævdet, at Apple ville være tvunget til at lancere en lav-pris-mobil, hvis selskabet skulle erobre det kinesiske marked. 

Apple har dog forsøgt med at lancere billigere telefoner. Det skete da virksomheden i 2013 lancerede iPhone 5c.

Men i dag står denne lancering som et lysende eksempel på, at et overvældende stort antal af forbrugere foretrækker premium-telefoner.

De fleste forbrugere valgte nemlig at investere i den dyre topmodel, iPhone 5s, der blandt andet tilbød et mere indbydende design, et bedre kamera, hurtigere procesorer og en på det tidspunkt helt ny fingeraftryksskanner. 

Meget tyder altså på, at flere og flere mennesker er villig til at betale en premium-pris for at få de bedste produkter på markedet, selvom de billigste telefoner samtidig bliver bedre og bedre.

Solen som alt cirkler om

Det kan måske virke som et paradoks. Men forklaringen er lige til. 

For i dag har smartphone ikke alene udviklet sig til at være vores primære computer. I dag er smartphonen måske det væsentligste objekt overhovedet i vores liv.

Undersøgelser har vist, at unge mennesker mellem 18 og 24 år hellere vil undvære en tandbørste eller en bil end at skulle leve uden deres smartphone. 

Vi bruger telefonen, når vi skal se tv, lytte til musik, bestille taxaer, kommunikere med vores kære og når vi skal tage billeder fra alle de vigtigste øjeblikket i vores liv. 

Samtidig ser vi en ny generation af kropsbåren teknologi og såkaldte internet-of-things-enheder, der ligeledes er tilsluttet vores telefonen.

For at bruge analytiker og investoren Benedict Evans ord, så er smartphonen blevet den sol, som resten af vores digitale liv cirkler omkring. 

Evans publiserede for nylig en statistik, der viste, at der på få år har fundet en en dramatisk udvikling sted i folks internet-brug, der understreger, hvor vigtig en rolle smartphonen i dag spiller i vores liv.    

I 2013 spurgte det britiske svar på it- og telestyrelsen, Ofcom, briterne om, hvilken enhed det er vigtigst for dem at have internetforbindelse på. 

Dengang svarede 15 procent, at det var deres smartphone, mens hele 46 procent svarede deres bærbare computer.

I 2015 har billedet ændret sig radikalt. I dag svarer 33 procent, at det er deres smartphone og 30 procent svarede deres bærbare computer.

De fleste af os ser sandsynligvis os selv som mennesker, der handler med rettidig omhu i vores privatøkonomi, og derfor kan det være tillokkende at tro på teorien om, at vi fremtiden vil være mere økonomisk påholdne, når vi køber smartphones.  

Men ikke desto mindre, bør vi stille os selv spørgsmålet:

Når vores smartphones bliver en mere og mere central del af vores liv, lyder det så virkeligt sandsynligt, at vi i fremtiden vil bruge færre penge på den? 

Vil det ikke være mere sandsynligt at forestille sig den modsatte tendens, hvor vi i stigende grad opgraderer vores smartphone i takt med, at vi opdager, hvor vigtig en rolle den spiller i vores liv? 

Læs også:
Prisbomber: Er tiden løbet fra smartphones til 5.000-6.000 kroner?

Træt af hundedyre smartphones? Her er syv billige, men gode telefoner

Læses lige nu

    Event: Computerworld Summit 2026 - København

    Digital transformation | København

    Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

    28. april 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Alexander Bendix som Consultant. Han skal især beskæftige sig med tilføre nye, friske perspektiver og værdifuld viden til NORRIQS Data & AI-afdeling. Nyt job

    Alexander Bendix

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Jimmi Overgaard som Key Account Manager ved netIP's kontor i Viborg. Han kommer fra en stilling som Sales Executive hos Globalconnect A/S. Nyt job

    Jimmi Overgaard

    Netip A/S

    EG Danmark A/S har pr. 1. december 2025 ansat Søren Jermiin Olesen som Senior Product Manager. Han skal især beskæftige sig med finans- og debitorstyring i det offentlige med ansvar for økonomistyringssystemet EG ØS Indsigt. Han kommer fra en stilling som Product Manager hos KMD A/S. Han er uddannet Cand. oecon. Han har tidligere beskæftiget sig med økonomi bl.a. i Aarhus Kommune og været med til at udvikle NemØkonom før og efter salget til KMD. Nyt job

    Søren Jermiin Olesen

    EG Danmark A/S

    Tanja Schmidt Larsen, Director, Legal & Compliance hos Sentia A/S, er pr. 1. december 2025 forfremmet til Chief Operations Officer (COO). Hun skal fremover især beskæftige sig med synergi mellem kommercielle og tekniske processer samt sikre en sammenhængende kunderejse og fortsat driftsstabilitet. Forfremmelse