Kæmpe-opgradering til Navision Stat gennemført: Men der er stadig knaster

Interview: Mere end 400 myndigheder over hele Danmark skal opgradere til Navision Stat 7.0 inden januar. Men gamle problemer venter stadig på lappeløsninger - blandt andet hos Beredskabsstyrelsen. "Men vi er optimister," siger regnskabschef Bjarne Berring.

Artikel top billede

Statens økonomisystem Navision Stat er netop kommet i en ny version. Men ikke alle problemer er løst.

I Beredskabsstyrelsen brugte man som nogle af de første tre dage midt i august på at skifte til den nye version af Navision Stat.

Selv om regnskabschef Bjarne Bjerring er sikker på, at medarbejderne nok skal blive venner med det nye layout, er der stadig sten i skoen, og de er ikke helt nye.

Siden 2012 har medarbejderne nemlig været nødt til manuelt at klare flere af de processer, som systemet før klarede automatisk.

"Efter overgangen til Navision Stat 5.3 og 5.4 havde vi en speciel aftale om, at der var nogle ting, som skulle gøres manuelt, fordi de ikke længere kunne gøres per automatik."

Problemet ligger i, at statens fælles indkøbs- og fakturahåndteringssystem, IndFak2, ikke arbejder ordentligt sammen med Navision Stat og derfor giver besvær med lagerstyringen.

Det skyldes blandt andet, at Beredskabsstyrelsen har en anden struktur end de fleste offentlige instanser.

Bjarne Bjerring understreger, at Beredskabsstyrelsen er en udfordrende størrelse at udvikle programmer til.

"Beredskabsstyrelsens Navision er relativt kompliceret, fordi vi er en af de få organisationer i staten, der har lager, og vi har også en relativt stor anlægsmasse og værnepligtige, som der skal holdes styr på. Vi har nogle specifikke ting i vores Navision-opsætning, der gør, at vi ikke er den nemmeste institution at implementere i," siger han.

Problemet har været løst

Beredskabsstyrelsens struktur er dog ikke ny, og det er problemerne heller ikke. Tidligere løste man dem med ekstra moduler til Navision.

"Da vi havde Navision Stat 3.60 fra 2006, havde vi en masse tilretninger, herunder et eget lagermodul, som var opbygget i samarbejde med den daværende Økonomistyrelse og KMD. Det kunne gøre tingene som vi havde behov for."
 
Men alle de tilretninger, som man havde udviklet til Beredskabsstyrelsen, forsvandt i 2012 med indførelsen af Navision Stat 5.3, og de kom ikke igen.

I stedet måtte Beredskabsstyrelsen indgå særaftaler om at klare tingene manuelt. Det ser ud til at man må læne sig op ad den løsningsmodel et stykke tid fremover, selv om Bjarne Bjerring stadig er håbefuld.

Læs også: It-projekt, der skal redde alle andre projekter, er selv forsinket

"Vi havde håbet, at det nye kunne gøre det hele automatisk, men Moderniseringsstyrelsen og Statens Administration arbejder på det, så vi er optimister."

Indtil videre er der dog ikke sat nogen dato på, hvornår Moderniseringsstyrelsen og Statens Administration har en løsning klar. Så beredskabsstyrelsen må vente pænt, som styrelsen har gjort siden 2012.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Barco

    Er jeres mødelokaler sikre nok?

    Den moderne arbejdsplads er i stigende grad afhængig af mødelokaler til at fremme samarbejde, men dette skift medfører også stigende sikkerhedsudfordringer.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

    Alfredo Paladino

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

    Michelle Sørensen

    Netip A/S

    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

    Andreas Dyngberg Pedersen

    Norriq Danmark A/S