Store forventninger til teknologi-messen IFA - nu slår messen dørene op for vild elektronik og heftige gadgets

Reportage: Alverdens producenter af forbrugerelektronik samles til IFA i Berlin, der nu skydes i gang. Computerworld er på pletten i Berlin. Men blev bedt om at skrubbe af fra pladsen foran messen. For meget er på spil.

Artikel top billede

Dagen før IFA er Messe Berlin næsten øde. Men den syv dage lange messe vil tiltrække en kvart million mennesker.

IFA er en messe med mange år på bagen.

Internationale Funkausstellung løb første gang af stablen i 1924 under navnet Groβe Funkasstellung og har haft højdepunkter som verdens første bilradio, verdens første farvefjernsyn, cd'en, Mini Disc, ja, der skal være plads til en smutter en gang imellem, og HD-fjernsyn.

Producenter fra hele kloden kommer årligt til IFA i Berlin for at fortælle et samlet pressekorps og tusinder af nysgerrige gæster, hvad der skal være det nye store dyr i åbenbaringen og få os alle sammen til at ligge søvnløse, indtil vi har kastet vores sparepenge efter det.

Læs også: Her er Samsungs nye smartwatch

I de syv dage messen varer, flyder Messe Berlin over med dimser, gadgets, grej og idéer i en sådan grad, at man kan have svært ved at følge med, hvis ikke man har læst op på herlighederne hjemmefra.

Mere end 1.500 udstillere bringer deres varer til torvs, og der er meget at glæde sig til i år.

Et fjernsyn styret med tankens kraft står eksempelvis på listen over opfindsomme indslag, som nok skal hæve pulsen hos både entusiaster og sølvpapirshatte.

Det bliver ikke mindre spændende af at være et amerikansk-kinesisk samarbejde.

De kloge hoveder

I løbet af de efterhånden 55 gange, IFA er blevet afholdt, har messen været vært for en række keynote-talere fra teknologiverdenens abolutte top.

Sidste år kunne man således høre både Intels vice-direktør, Kirk B. Skaugen, og  Samsungs direktør, Boo-Keun Yoon, udbrede sig om teknologiernes fremtid.

I år er der også grund til at spidse ører og finde notesblokken frem,  når direktøren for LG Display, Sang-Beom Han, fortæller, hvad der skal komme efter 4K skærme og buede fjernsyn.

Også Microsofts Nick Parker vil demonstrere, hvordan Windows 10 skal gøre os alle sammen mere effektive og mere cloud-baserede.

Det nye sort er altid på vej

Ligesom keynote-talerne hvert år skal imponere, er der også en fast forventning om, at der skal præsenteres i hvert fald én eller to revolutionerende nye devices på en IFA-messe.

Marketingsmedarbejdere i hobetal kæmper således for at overbevise pressen om, at lige præcis deres arbejdsgiver vil afsløre ny og banebrydende teknologi, så man må endelig ikke snyde sig selv for deres pressemøde.

Så mange hemmelige produkter fører selvfølgelig en del forsigtighed med sig fra arrangørernes side.

Det vil jo være forfærdeligt, hvis den nye smartphone bliver kendt af offentligheden, før den samlede verdenspresse er blevet bombarderet med buzzwords og lysshow i halve og hele timer.

Man må vente pænt

Forsigtigheden kunne mærkes dagen før IFA gik i gang.

På en øde parkeringsplads ved Messe Berlin kun beboet af sikkerhedsvagter og enkelte solbadende messemedarbejdere, der tog sig en slapper inden morgendagens store rykind, lykkedes det ikke at gå rundt i mere end 10 minutter, før en venlig, men bestemt, tysk dame i selvlysende vest følte sig kaldet til at inspicere pressekort og oplyse, at billeder er noget, man kan tage, når IFA er åben, og hav ellers en guten tag indtil da.

Annonceindlæg tema

Forsvar & beredskab

Cybersikkerhed, realtidsdata og robuste it-systemer er blevet fundamentet for moderne forsvar.

Navnenyt fra it-Danmark

Adeno K/S har pr. 22. september 2025 ansat Steen Riis-Petersen som ServiceNow Expert. Han kommer fra en stilling som Senior Manager hos Devoteam A/S. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Hans Christian Thisen som AI Consultant. Han skal især beskæftige sig med at bidrage til udvikling og implementering af AI- og automatiseringsløsninger. Nyt job

Hans Christian Thisen

Norriq Danmark A/S

IT Confidence A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Johan Léfelius som it-konsulent. Han skal især beskæftige sig med med support, drift og vedligeholdelse af kunders it-miljøer samt udvikling af sikre og stabile løsninger. Han kommer fra en stilling som kundeservicemedarbejder hos Telia Company Danmark A/S. Han er uddannet (under uddannelse) som datatekniker med speciale i infrastruktur. Han har tidligere beskæftiget sig med kundeservice, salg og teknisk support. Nyt job

Johan Léfelius

IT Confidence A/S

Tanja Schmidt Larsen, Director, Legal & Compliance hos Sentia A/S, er pr. 1. december 2025 forfremmet til Chief Operations Officer (COO). Hun skal fremover især beskæftige sig med synergi mellem kommercielle og tekniske processer samt sikre en sammenhængende kunderejse og fortsat driftsstabilitet. Forfremmelse