Ny big data-algoritme skal levere tog til tiden: Sådan fungerer systemet

Big data og ny algoritme gør det muligt at forudse effekten af et forsinket tog to timer ud i fremtiden. Her får du forklaringen.

Artikel top billede

Blandt andet S-tog kan køre mere effektivt med en ny algoritme, der kan forudsige og afværge trafikkaos.

Én ulykke kommer sjældent alene. Særligt i togtrafikken er det en tommelfingerregel, der sjældent slår fejl.

Problemer med en enkelt signallampe kan forsinke et tog, som så igen skaber forsinkelser for andre tog på samme strækning, og så ruller snebolden.

Svenske Stockholmståg og matematikeren Wilhelm Landerholm mener dog, at de har udviklet en løsning på netop det problem, og den løsning kan komme danske pendlere til gode.

Stockholmståg og Wilhelm Landerholm har udviklet en model, som de kalder Pendelprognos, som skal lade Stockholmståg handle fremadsynet i trafikplanlægningen og vide, hvad de rejsende skal forvente i timerne efter, et problem har meldt sig.

Ser to timer ud i fremtiden


"Med modellens hjælp kan vi se ind i fremtiden og se, hvilke beslutninger vi bør træffe, for at togene ikke klumper sammen, og hvordan vi får trafikken til at køre smidigt igen," udtaler Mikael Lindskog, kommunikationschef hos Stockholmståg til Computerworlds søstersite IDG.se.

Og Mikael Lindskog mener det alvorligt, når han taler om at se ind i fremtiden. Pendelprognos udregner nemlig, hvordan et problem i togtrafikken kan påvirke driften op til to timer ud i fremtiden og giver dermed et værktøj til at planlægge, hvilke tiltag der kan minimere driftsforstyrrelserne.

Kort sagt vil det betyde en mere effektiv togtrafik, hvor flere passagerer kommer frem med færre forsinkelser.

Læs også: Efter togkaos: Banedanmark ved ikke, hvad der gik galt

Sådan virker den

Pendelprognos bygger på flere års data fra Trafikverket, som er ansvarlig for den langsigtede planlægning af det svenske transportsystem.  

"Modellen identificerer mønstre i trafikdata, og man får indikationer og et estimat på en prognose ud fra køreplanen," forklarer manden bag matematikken i Pendelprognos, Wilhelm Landerholm,til IDG.se.

Hvis tog A bliver 10 minutter forsinket ...

Hver gang et tog afviger fra sin køreplan, søger modellen efter lignende tilfælde i sin database og beregner så de sandsynlige konsekvenser for trafikken på baggrund af historiske fortilfælde og togets position.

Minut for minut

"Det store ved det her er, at man hvert minut kan lave gode forudsigelser for, hvor hvert enkelt tog er om x minutter. Systemet får data fra alle de punkter som de enkelte tog passerer, og hvis driften ikke er som forudsagt, er der en masse information i mismatchen mellem data og forudsigelsen."

"Ændringerne i driften slår altså igennem i forudsigelserne," uddyber Wilhelm Landerholm, da Computerworld ringer til ham i Stockholm

Læs også: Mød den it-baserede trafikstyring: Sådan slipper du for rødt lys

"Hvis tog A bliver 10 minutter forsinket på en station, betyder det måske, at forsinkelsen bliver til 12 minutter på den næste station på grund af flere passagerer, der vil på toget, og samtidigt forsinker det så tog B med fire minuter og så videre."

Kan komme til Danmark

Stockholmståg kan altså se, hvilke andre tog, der sandsynligvis vil blive påvirket hvor meget af den oprindelige driftsforstyrrelse, tage skridt til at afværge en eskalering af problemet og sende information ud til sine kunder.

Pendlere kan så se på en app eller en sms, om de skal tage bilen i stedet for toget, eller om de bare har lidt ekstra tid ved morgenbordet.

Danske pendlere kan måske også se frem til færre forsinkelser. Hos Stockholmståg ser kommunikationschef Mikael Lindskog i hvert fald muligheder for den danske togdrift.

"Andre trafikselskaber er velkomne til at henvende sig til os. S-togene i København indsamler jo også realtids-information om togtrafikken, så der kan man godt bruge modellen."

Overbevisende test

Selvtilliden fejler ikke noget hos Stockholmståg, der har lavet en hjemmeside, hvor nysgerrige kan følge med i en livestreamet konkurrence imellem den nye algoritme og det eksisterende system, Trafikinfo, der begge forudsiger afgangstider for pendertog omkring Stockholm.

I skrivende stund har Pendelprognos en solid føring med over 24.000 rigtige bud imod trafikinfo's 1587.

Kan blive klogere

Pendelprognos kan videreudvikles til at blive endnu bedre i sine forudsigelser, men det vil kræve endu mere data.

"Algoritmen tager ikke ved automatisk ved lære endnu. Det kan sagtens lade sig gøre, men der er meget mere data bag det, som for eksempel tog der går i stykker og den slags," fortæller Wilhelm Landerholm.

The sky's the limit

Ifølge Wilhelm landerholm kan modellen også bruges på andre trafikformer som for eksempel flytrafik, hvis den korrekte data knyttes til algoritmen.

"Teoretisk set kan modellen bruges på al trafik, så længe det kører efter en tidsplan."

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Cognizant

    AI er ikke problemet. Eksekvering er.

    Der bliver investeret massivt i AI. Teknologien er mere tilgængelig end nogensinde, og ambitionerne er høje. Alligevel oplever mange virksomheder, at resultaterne udebliver.

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

    Sascha Trebbien Klinggaard

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Peer Leerbæk som Key Account Manager ved netIP's kontor i Herlev. Han kommer fra en stilling som IT-Sikkerhedsrådgiver hos SeeSafe IT. Han har tidligere beskæftiget sig med kunderådgivning og account management bla. som KAM hos Comit gennem godt 4 år. Nyt job

    Peer Leerbæk

    Netip A/S

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S

    Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Allan Hougaard

    Sparinvest