Skat på vej med nyt it-system: Stemples allerede nu som "højrisiko-projekt"

Knap nok er Skatteministeriets arbejde med at et nyt it-system gået i gang, før statens eget it-projektråd rejser tvivl om både økonomi og tidsplan for projektet.

Artikel top billede

Skats planer om selv at udvikle et nyt it-system til ejendomsvurderinger får knubbede ord med på vejen fra Statens It-projektråd, som direkte kalder arbejdet med at udvikle det nye system for et "højrisikoprojekt".

Rådet, der er nedsat af Finansministerriet, har analyseret projektet og peger blandt andet på, at Skatteministeriets tidsplan for udviklingen af det nye it-system er meget stram.

Allerede i april 2017 skal de første dele af det nye system tages i brug, og to år senere - i 2019 - skal det samlede system være klar.

Men rådet anbefaler, at man reviderer tidsplanen og giver tid til at komme rundt om såkaldte "uforudsete hændelser".

Et af de problemer, som lurer i horisonten, er, at politikerne på Christiansborg først til foråret er klar med ny lovgivning om ejendomsvurderingerne, som er bare et af de områder, hvor Skat har haft store problemer med at få hele administrationen af området til at hænge sammen.

De ventede lovændringer skal bygges ind i det nye it-system.

Mangler overblik

It-projektrådet mener derfor, at Skatteministeriets nye 60 mand store it-udviklingsafdeling ICE (ImplementeringsCenter for Ejendomsvurderinger) mangler overblik over økonomien i det samlede projekt.

"Rådet peger på, at ICE ikke har afdækket totaløkonomien i projektet, og anbefaler, at den samlede projekt- og driftsøkonomi, herunder afledte omkostninger hos andre statslige myndigheder og kommuner, snarest muligt afdækkes," hedder det i det aktstykke, som Skatteministeriet har sendt til Folketingets Finansudvalg.

Formanden for Statens It-projektråd, Mogens Pedersen, peger på den pressede tidsplan, som det største problem for det ambitiøse it-projekt.

"Med så stort et projekt er der altid er altid en vis risiko, men med den sammenpressede tidsplan er der særlig stor risiko for at projektet ikke forløber som planlagt."

"Man starter projektet inden man er helt klart over, hvad det skal kunne. Det er først til næste forår, at Folketinget vedtager den lovgivning der bestemmer hvordan ejendomsvurderingerne skal laves i fremtiden," siger formanden for Statens It-projektråd, Mogens Pedersen.

Han kalder samtidig ICE-projektet "usædvanligt og meget centralt".

Skat har pistolen for panden

Dermed hentyder rådsformanden til de mange klager over ejendomsvurderingerne, som er væltet ind fra boligejere og virksomheder efter at systemet siden den seneste ejendomsvurdering i 2013 reelt er brudt sammen.

Skatteministeriet skriver ligeud, at det uden et nyt it-system "ikke vil være muligt at udvikle (...) vurderings- og klageprocesser, der kan sikre en enkel, ensartet og gennemsigtig sagsbehandling".

Men også mere lavpraktisk har ministeriet og skatteforvaltningerne pistolen for panden. Fra 2017 vil det nemlig ikke længere være muligt at hente data fra andre myndigheder.

"(...) omlægningen af systemlandskabet på ejendomsområdet hos andre myndigheder (vil) indebære, at de nuværende vurderingssystemer ikke umiddelbart kan hente de nødvendige data fra 2017 og derfor ikke vil kunne levere ejendomsvurderinger," lyder det fra Skatteministeriet.

Computerworld har forgæves forsøgt at få Skatteministeriet til at stille op til et interview om sagen.

I stedet har ministeriets presseafdeling sendt en mail til redaktion, hvor det blandt andet hedder:

"Skatteministeriet har samlet alle kompetencer og fagpersoner internt i ICE, der udvikler både vurderingsmodeller og -processer samt it-system. Dette er sket for at sikre, at processer, it og lovgivning udvikles i en sammenhæng, så der tages højde for gensidige afhængigheder, og så projektet når i mål til tiden."

Læs også:

Hvordan kan det blive ved? Få nu stoppet de offentlige it-skandaler

Efter EFI: Skatteministeriet kaster millioner i nyt it-system - vil selv udvikle det

Vigtig rapport afslører: Her er fire slemme it-fejl hos Skat

Vigtig rapport afslører: Her er fire slemme it-fejl hos Skat

Skat: EFI virker ikke, og nu lukker vi det ned

Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2026

Digital transformation | Ballerup

Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

16 & 17 september 2026 | Gratis deltagelse

Patent- og Varemærkestyrelsen

Forretningsanalytiker

Københavnsområdet

Octocube Games ApS

CIFI Developer

Region Sjælland

Banedanmark

Cyber Risk Analyst

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

Per Forberg

Renewtech ApS

Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

Erik Ebert

Pentos