Google er verdens bedste arbejdsplads: Sådan bliver en virksomhed elsket af medarbejderne

Søgegiganten Google er for tredje gang i træk kåret som verdens bedste arbejdsplads blandt de multinationale selskaber. Læs her, hvad der kendetegner toppen af poppen, når det kommer til medarbejdstilfredshed.

Artikel top billede

Konsulent- og rådgivningsvirksomheden Great Place to Work kårer i dag it-giganten Google som den bedste multinationale arbejdsplads.

Dermed topper Google for tredje gang i træk de 25 selskaber, der udgør listen over de bedste globale arbejdspladser.

På denne top 25-liste finder man foruden Google helt i top også en hel række andre it-selskaber som SAS Institute, NetApp, Telefónica, EMC, Microsoft, Autodesk, Cisco, Atento og Cadence.

En enkelt dansk virksomhed er der også blevet plads til, da Novo Nordisk lige akkurat klemmer sig ind på 25.pladsen.

De stolte medarbejdere

Great Place to Work angiver i en pressemeddelelse inden uddelingen af titlen som den bedste multinationale arbejdsplads, flere årsager til, at netop disse 25 virksomheder er fremhævet som toppen af poppen.

Blandt andet er de bedste arbejdspladser kendetegnet ved en høj grad af medarbejderstolthed.

"For eksempel er 91 procent af medarbejderne på de 25 arbejdspladser på listen stolte af at fortælle andre, hvor de arbejder. 89 procent af medarbejderne er stolte af de resultater, arbejdspladsen opnår. 88 procent er stolte af den måde, arbejdspladsen bidrager til samfundet på," lyder det fra Great Place to Work.

At Google helt i top også kan få økonomien til at hænge rigtig fornuftigt sammen med en omsætningsforøgelse på 19 procent til 433 milliarder kroner, spiller velsagtens også ind på medarbejder-stoltheden.

"De gode resultater er imponerende og stoltheden blandt medarbejderne er også vigtig", udtaler, vicedirektør i Great Place to Work, Liselotte Jensen, i arbejdskonsulentvirksomhedens pressemeddelelse..

Ledelsen motiverer medarbejderne

Hun peger desuden på, at også god ledelse spiller ind på de gode resultater for Google og kompagni.

Eksempelvis peger 87 procent af medarbejderne fra top 25-listen på, at ledelsen giver dem meget ansvar. 86 procent af de adspurgte ansatte i de 25 bedste virksomheder nævner desuden, at de oplever deres ledelse som værende kompetent.

"At blive vist tillid og at have tillid til sin leder er grundlæggende noget, som motiverer medarbejdere verden over og danner grundlag for gode resultater, uanset hvor på kloden du befinder dig", forklarer Liselotte Jensen fra Great Place to Work i pressemeddelelsen.

Top 25-listen i Great Place to Work-undersøgelsen er baseret på medarbejderinterviews og kulturanalyser blandt i alt 685 multinationale selskaber verden over.

Læs også: 
It-selskaber er de mest værdifulde i verden - hvorfor mangler it-branchen så folk?

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Nanna-Louise Aae Kudahl som Project Manager. Hun skal især beskæftige sig med drive vores Business Central-projekter i samarbejde med resten af sine nye kollegaer i ERP. Hun kommer fra en stilling som Product Manager hos KMD A/S. Hun er uddannet på Aalborg Universitet i kommunikation og Digitale Medier og har en kandidat i IT-ledelse. Nyt job

    Nanna-Louise Aae Kudahl

    Norriq Danmark A/S

    Lector ApS har pr. 9. juli 2026 ansat Simeon Dimitrov som IT-konsulent i Lectors TeamShare-gruppe. Han skal især beskæftige sig med cloud og infrastruktur samt design og optimering af Lectors infrastruktur og løsninger. Han kommer fra en stilling som DevOps Engineer hos Kraftvaerk. Han har tidligere beskæftiget sig med Azure og onprem infrastruktur, automatisering, implementering og optimering af cloudløsninger. Nyt job

    Simeon Dimitrov

    Lector ApS

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Peer Leerbæk som Key Account Manager ved netIP's kontor i Herlev. Han kommer fra en stilling som IT-Sikkerhedsrådgiver hos SeeSafe IT. Han har tidligere beskæftiget sig med kunderådgivning og account management bla. som KAM hos Comit gennem godt 4 år. Nyt job

    Peer Leerbæk

    Netip A/S

    Netip A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Jacob Holm Jensen som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som IT Supporter hos Revisionsselskabet RSM. Han er uddannet Datatekniker hos netIP - Jacob vender dermed hjem igen. Nyt job

    Jacob Holm Jensen

    Netip A/S