Falske online-anmeldelser et kæmpe problem - men nu sagsøges svindlerne

Når et produkt får topkarakter på nettet, kan der være falske anmeldelser blandt bruger-anmeldelserne. Nu sagsøger online-giganten Amazon svindlerne.

Artikel top billede

Enhver forbruger, der holder af at handle på nettet, kan nikke genkendende til, hvordan andre kunders anmeldelser af produktet og brandet er en vigtig del af researchen, før der trykkes 'køb'.

Dels er antallet af stjerner, som produktet eller brandet har opnået en vigtig indikator, dels er de konkrete anmeldelser, som andre har skrevet, med til at sætte fokus på fordele og ulemper.

Desværre er der stadig alt for meget fusk med denne type brugeranmeldelser - blandt andet fordi virksomheden, der står bag produktet, også kan skrive anmeldelser, og fordi man visse steder på nettet kan bestille positive anmeldelser af ens produkter.

Problemet findes også hos en af verdens største onlinebutikker, Amazon, der derfor vil sagsøge op mod 1114 personer, der har skrevet falske anmeldelser mod en betaling på ned til blot fem dollars per anmeldelse.

Det skriver BBC, der kan fortælle, at søgsmålet er indgivet i Seattle.

Derfor giver det Amazon problemer

Sagens kerne er, at Amazon føler, at virksomhedens brand skades af de falske anmeldelser - og Amazon gik da også allerede i april i gang med at sagsøge nogle af de websider, hvor man kan bestille falske anmeldelser af ens produkter.

Det er blandt andet personerne, der står bag de falske anmeldelser, der nu også sagsøges af
Amazon ifølge BBC.

Det fremgår ikke helt, hvor mange reelle personer, der står bag de falske anmeldelser, men Amazons mission er ganske klar:

"Selvom det stadig er et lille antal, kan disse anmeldelser underminere den tillid forbrugere og de fleste virksomheder har til Amazon, hvilket skader Amazons brand," lyder det blandt andet i søgsmålet.

Herhjemme har også Trustpilot tidligere haft problemer med falske og tvivlsomme anmeldelser - læs mere om det her.

For nylig har Trustpilot også været i vælten, fordi virksomheden har en service, hvor anmeldte virksomheder kan betale sig til, at de dårlige anmeldelser holdes skjult, når de viser Trustpilot-stjernerne på deres egne hjemmesider.

Kun ved at klikke ind på selve Trustpilot-siden kan forbrugerne således få det reelle overblik over anmeldelserne.

Læs også:

Fup med anmeldelser på Trustpilot

Anklage: Trustpilot lader betalende kunder skjule dårlige anmeldelser

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

MLOps Engineer til opbygning af Forsvarets nye AI-platform

Københavnsområdet

PlanBørnefonden

Full Stack Developer

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

Iver Jakobsen

Comsystem A/S

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

Michael Schou

Netip A/S

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

Mikkel Bernt Buchvardt

Elbek & Vejrup A/S

WITRICS A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Tim Meicker som Sales & Marketing Manager. Han skal især beskæftige sig med marketingstrategi, salgsaktiviteter, samt virksomhedens kommercielle vækst. Han kommer fra en stilling som projektansat hos WITRICS A/S. Han er uddannet BA (hons) Strategic Management og MBA fra Syddansk Universitet. Nyt job

Tim Meicker

WITRICS A/S