(Tekst og foto: Sean Reenberg og Mads Elkær)

Mennesker i IT

publiceret: 23. oktober 2015 kl. 13.45
"Med kunstig intelligens kan man udvikle nye, cool spil, som man aldrig har set før.

Jeg kom selv ind i den akademiske verden og begyndte at studere spil, fordi jeg var interesseret i kunstig intelligens.

Da jeg begyndte at spille computerspil, var jeg meget nysgerrig omkring, hvordan jeg kunne tilføre spillene kunstig intelligens.

For hurtigt blev jeg meget frustreret over, at computerspillene gjorde de samme ting igen og igen uden at tage hensyn til, hvordan jeg opførte mig som spiller.

Eksempelvis kunne man på forhånd regne ud, hvor og hvornår et monster ville dukke op på en bane, fordi det skete hver gang, man nåede det stadie i spillet.

3D-skydespillet Quake har altid fascineret mig, da der her er mange udfordringer med navigation og taktik. Det gælder også Counter Strike, hvor man skal koordinere alting som et hold.

Disse spil er svære for mennesker at blive gode til, men det er endnu sværere for en computer. Den slags computerspil er derfor en ideel test til at bygge kunstig intelligens ind i.

Helt overordnet arbejder jeg på at konstruere computerspil, som lærer af tidligere gennemspilninger og som giver spilleren en ny oplevelse hver gang."

Sebastian Risi, associate professor, Culture and Games-sektionen, IT-Universitetet i København.




Flere mennesker i IT



mest debaterede artikler