Edge kæmper en benhård kamp - men Microsoft tøver alligevel med vigtig browser-funktion

Det har lange udsigter med at kunne køre med udvidelser i Microsofts nye Edge-browser, der i forvejen har svært ved at få fat i markedet.

Artikel top billede

Som Computerworld skrev torsdag, er den første store opdatering til Windows 10 på trapperne. Du kan læse om Threshold 2-opdateringen her.

En del brugere af Edge-browseren, der blev lanceret sammen med Windows 10, havde håbet på, at den første store opdatering af styresystemet også ville betyde en vigtig ny funktion til Edge: Nemlig muligheden for at køre med udvidelser i browseren.

Men det bliver ikke tilfældet, for Microsoft kommer ikke til at tilføje den funktion til Edge i år.

Læs også: Nu kommer den første store Windows 10-opdatering: Det kan du vente dig

I en skriftlig udtalelse til The Verge forklarer Microsoft, at virksomheden har det som en høj prioritet at kunne understøtte udvidelser i Edge, men samtidig skriver Microsoft:

"Vi arbejder aktivt på at udvikle en sikker model for udvidelser for at skabe den sikreste og mest pålidelige browser til vores kunder, og vi ser frem til at dele mere om dette i en fremtidg Windows 10-opdatering i 2016."

Sløv start for Edge

Microsofts Edge-browser erstatter den aldrende Internet Explorer og er Microsofts bud på, hvordan moderne web-browsing kan ske sikkert og hurtigt.

Men selvom Edge indeholder en række spændende og brugbare funktioner fra fødslen, mangler browseren muligheden for at tilføje udvidelser/extensions.

Netop derfor bør man ikke have Edge-browseren som sin standard-browser endnu, har det tidligere lydt i en advarsel fra Symantecs Norton Antivirus til brugerne.

Forklaringen er, at nogle af Nortons sikkerheds-funktioner, eksempelvis beskyttelsen mod phishing, er baseret på browser-udvidelser.

Samtidig er udvidelser noget, som de fleste brugere i dag vil forvente, at en moderne browser understøtter.

Her er markedsandelen

Når man ser på Statcounters globale statistik over desktop-browsernes markedsandele, er Edge-browseren forsat slet ikke at finde på listen.

Chrome fører an med en markedsandel på over 56 procent, mens både IE og Firefox ligger på 17 procent, og Safari har 4,5 procent.

Opera-browseren ligger på 1,85 procent og er med på listen over de fem mest udbredte browsere i øjeblikket - så det må formodes, at Edge har en endnu mindre markedsandel end det.

Herhjemme ligger Edge nu på en markedsandel på 1,89 procent i den seneste Gemius-opgørelse.

Læs også:

Nu kommer den første store Windows 10-opdatering: Det kan du vente dig

Windows 10 stormer frem - men Edge-browseren kan slet ikke følge med

Derfor gav Edge-browser problemer hos danske netbanker: Pop-up-bøvl spændte ben for browseren

En kaotisk verden kræver stærk cybersikkerhed, resiliens og digital suverænitet

Mød David Heinemeier, Flemming Splidsboel Hansen, Casper Klynge, Rasmus Knappe, Jens Myrup Pedersen og forfattere som fhv. jægersoldat Thomas Rathsack og adfærdsforsker Henrik Tingleff.

Computerworld afholder d. 4. og 5. november Cyber Security Festival i København - med fokus på sikkerhed, resiliens og digital suverænitet. Det er helt gratis - men reserver din plads allerede nu.

Hele programmet er online lige nu - og du kan reservere din gratis plads lige her - jeg håber vi ses! 

Lars Jacobsen

Chefredaktør på Computerworld

Se alle Lars's artikler her

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Søren Vindfelt Røn som Data & AI Consultant. Han skal især beskæftige sig med at effektivisere, planlægge og implementere innovative, digitale løsninger for Norriqs kunder. Han kommer fra en stilling som Co-founder & CMO hos DrinkSaver. Han er uddannet Masters of science på Københavns IT-Universitet. Nyt job

Søren Vindfelt Røn

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Thea Scheuer Gregersen som Finace accountant. Hun skal især beskæftige sig med håndteringer af bl.a. bogføring og finansiel rapportering på tværs af selskaberne. Hun er uddannet Bachelor´s degree i Business Administration & Economics og en Master of Sustainable Business degree. Nyt job

Thea Scheuer Gregersen

Norriq Danmark A/S

Danske Spil har pr. 1. oktober 2025 ansat Jesper Krogh Heitmann som Brand Manager for Oddset. Han skal især beskæftige sig med at udvikle og drive brandets strategi og sikre en rød tråd på tværs af alle platforme og aktiviteter. Han kommer fra en stilling som Marketing & Communications Manager hos Intellishore. Nyt job

Jesper Krogh Heitmann

Danske Spil