Ny ordning: Træk din bredbåndsforbindelse fra i skat

Med ny ordning kan du trække din nye bredbåndsforbindelse fra i skat. Ikke mindre end en fjerdedel af pengene i den nye grønne boligjobordning forventes at gå til bredbåndstilskud.

Artikel top billede

Måske skal du forære dig selv en bredbåndsforbindelse i julegave. Bare husk at pakke den ind i grønt genbrugspapir.

Som en del af den grønne boligjobordning kan du nemlig trække op til 12.000 kroner fra i skat, hvis du får etableret en kablet eller trådløs bredbåndsforbindelse.

Fradraget er egentlig målrettet håndværksydelser med "et grønt sigte," men dækker nu også din internetforbindelse.

Hele  den grønne boligjobordning har et budget på 400 millioner, og det forventes, at 100 millioner vil gå til bredbåndsdelen.

Dansk Folkeparti står bag idéen, og partiets skatteordfører, Dennis Flydtkjær, lægger ikke skjul på, at den grønne effekt af millionerne er minimal.

"Vi erkender blankt, at det ikke er et direkte grønt tiltag. Den miljømæssige effekt af tilskud til kablede og trådløse bredbåndsforbindelser er meget begrænset."

I stedet mener Dennis Flydtkjær, at man bør fokusere på, at fradraget kan være med til at øge efterspørgslen på højhastighedsforbindelser i Udkantsdanmark.

På den måde skal fradraget få bredbåndsudbyderne til at udbrede de gode forbindelser til de dele af landet, som ikke er et attraktivt marked endnu.

Men hvorfor kan jeg så også bruge fradraget i København. Ville det ikke give mening, at målrette det til de områder, hvor udviklingen er trængt?

"Det er af hensyn til administration, at fradraget til etablering af bredbånd gælder over hele landet."

Staten blander sig i markedet
Men er det ikke statsstøtte til bredbåndsindustrien?

"Ikke når man giver pengene til borgerne. Hvis man gav pengene direkte til selskaberne, havde det været statsstøtte. Den her ordning skaber efterspørgsel i stedet for."

Men teleforliget fra 1999 slår fast, at udbredelsen af internetforbindelser skal ske på markedsvilkår, så hvorfor skal staten til at blande sig?

"Staten stiller krav om digitalisering, børn skal lave lektier på nettet og deres forældre skal på borger.dk. Det kræver alt sammen en netforbindelse. Vi skal ikke have et a og et b hold, så folk ikke vil flytte hen hvor nettet ikke virker. Så ligesom vi har sørget for at der er vand og el alle steder, skal fremtidens digitale infrastruktur være på plads, så der er bedre dækning over hele landet"

Du kan læse mere om kampen for bredbåndsforbindelser her

Læses lige nu

    Annonce

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Cyberdivisionen søger IT-supporter til lokal IT Korsør

    Region Sjælland

    RackPeople

    Teknisk Lead

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
    Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

    Rasmus Pedersen

    Dansk AM Hub

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S