Korruption sætter Telenor under pres i speget sag

Fængsling af tidligere topchef rejser tvivl om den norske telekoncerns rolle i speget korruptionssag.

Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

Den norske telekoncern Telenor er på vej ud i stormvejr, efter at det norske bagmandspoliti i sidste uge anholdt og varetægtsfængslede Jo Lunder, der tidligere har haft en række ledende stillinger indenfor Telenor-koncernen.

Det norske politi sigter Jo Lunder for korruption i en sag, der går tilbage til 2011, hvor Jo Lunder var topchef i det russiske teleselskab Vimpelcom, som ejes delvis af Telenor. Før den tid var han bestyrelsesformand i selskabet, som på få år fik mere end 10 millioner kunder.

I USA og Holland er myndighederne i gang med at undersøge Vimpelcom i en sag, hvor selskabet angiveligt har betalt mere end en halv milliard kroner i bestikkelse til den uzbekiske præsidents datter, Gulnara Karimova.

Pengene er angiveligt blevet overført til en konto i Gibraltar i forbindelse med Vimpelcoms køb af en række mindre uzbekiske teleselskaber og de tilhørende telelicenser.

Efter at sagen kom frem har Vimpelcom hensat 900 millioner dollar til dækning af fremtidige erstatninger og bøder fra de amerikanske myndigheder.

Den nu fængslede Jo Lunder var indtil marts i år øverste chef i Vimpelcom, ligesom han gennem tiden haft flere ledende stilling i Telenor-koncernen.

Frem til anholdelsen arbejdede han for den norske shipping-koncern Fredriksen Gruppen, ligesom han var bestyrelsesformand i Evry, der er et af Norges største it-selskaber.

Telenor har tidligere svaret på spørgsmål om sagen fra et kontroludvalg under det norske storting. For godt en måned blev koncernchefen i Vimpelcom fyret, fordi han havde tilbageholdt information om sagen.

I sidste måned blev Telenors bestyrelsesformand Svein Aaser tvunget væk fra sin post af den norske erhvervsminister på grund af manglende tillid til at Stortingets kontroludvalg har fået fyldestgørende information om Vimpelcom-sagen.

Telenors tidligere koncernchef Jon Fredrik Baksaas har desuden indrømmet at have tilbageholdt information under Stortingets høringer om sagen. Baksaas har i denne uge trukket sig fra et job rådgiver for Telenors bestyrelse, ligesom han har givet afkald på en større lønpakke.

Anholdelsen af Jo Lunder rejser på ny spørgsmålet om, Telenor har givet en dækkende forklaring på den spegede sag.

Telenors bestyrelse har samtidig iværksat en undersøgelse af hele sagen. Koncernen har desuden meddelt at man nu har sat sin ejerandel i Vimpelcom til salg.

Mellem 2005 og 2007 var Jo Lunder koncernchef i det norske Ementor, som i dag er moderselskab for Atea.

Læs også:

Telia og Telenor dropper sammenlægning i Danmark

Telenor-topchef sætter den danske Telenor-forretning til salg: Derfor er han så klar i mælet

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Årets CIO 2027

    Andre events |

    Vi samler Danmarks stærkeste digitale ledere til en dag med viden og visioner. Årets CIO 2027 afholdes for 22 gang, og NEXT CIO sætter spotlight på næste generation. Deltag og bliv inspireret til at forme fremtidens strategi og eksekvering.

    3. juni 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

    Gustav Olsen

    IFS Danmark A/S

    EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

    Michael Banegas Madsen

    EG Danmark A/S

    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

    Sascha Trebbien Klinggaard

    Norriq Danmark A/S