Det bliver kaldt for verdens hurtigst voksende stykke enterprisesoftware.
Hver eneste dag bliver det brugt af mere end 1,7 millioner mennesker, og det vurderes til at være knap 19 milliarder kroner værd.
Softwaren hedder Slack, og der er en god sandsynlighed for, at den allerede bliver brugt af dig eller nogle af din kolleger.
For Slack vinder indpas i stadig flere virksomheder, hvor softwaren i stigende grad afløser e-mails og messenger-programmer til den interne kommunikation.
Succesen skyldes en stærk viral effekt, der er ganske usædvanlig for et stykke enterprise-software.
Slack har kort sagt vendt logikken på enterprisemarkedet på hovedet.
Virksomheden har ikke fået succes ved at forsøge at tækkes it-cheferne og Excel-ark-logikken på direktionsgangene.
I stedet har Slack opbygget en kærlighedsaffære med dem, der rent faktisk skal bruge softwaren i dagligdagen.
Binder organisationer sammen
En af dem, der har opbygget en sådan affære med Slack, er Martin Exner, der er stifter af den danske organisation Coding Pirates, som er en hastigt voksende organisation af frivillige, der hjælper børn med at lære at kode.
I dag bruger 83 ud af organisationens 250 frivillige Slack til den interne kommunikation, og det er planen, at Slack i den nærmeste fremtid skal udbredes til alle organisationens frivillige.
Martin Exner fortæller, at han dagligt sender hundredvis af Slack-beskeder til de frivillige i Coding Pirates, og da Computerworld interviewer ham en tidlig morgen i november har han i løbet af arbejdsdagens første time sendt 50 beskeder på Slack.
"Vi har brugt Slack gennem knap et halvt år, og i dag er det uden tvivl det vigtigste interne kommunikationsmiddel i vores organisation. Vi kunne også bruge en e-mail-liste, men Slack er langt mere overskueligt og intuitivt," siger han.
Coding Pirates har i dag 26 afdelinger spredt ud over hele landet, og i følge Martin Exner hjælper Slack organisationen med at sikre, at afdelingslederne hele tiden kan holde kontakt med hinanden.
"Vores organisation er meget decentral, og derfor er det vigtigt, at vi har et kommunikationsredskab som Slack, der kan binde organisationen sammen. Vi har gennem prøvet med flere forskellige metoder, men Slack har vist sig at være klart den bedste," siger han.
Skabt i frustration
Men for at forstå Slack og virksomhedens succes må vi i første omgang forstå stifteren, Stewart Butterfields, motivation for at stifte virksomheden.
Til det amerikanske magasin Fast Company har han tidligere fortalt, at Slack blev skabt i et udslag af ren og skær frustration.
Frustrationen begynder allerede at forme sig, da Stewart Butterfield sammen med sin daværende hustru i 2005 sælger fototjenesten Flickr til Yahoo for 25 millioner dollar.
Efter salget arbejder han tre et halvt år hos Yahoo, hvor han for første gang stifter bekendtskab med den software, der bliver brugt i mange store virksomheder og organisationer.
"Det var ‘mind-blowing'. Jeg havde aldrig før arbejdet i en stor virksomhed. Al softwaren var forfærdelig," fortæller han til Fast Company.
Da han efterfølgende siger sit job op hos Yahoo for at stifte en spilvirksomhed, er han fast besluttet på ikke at anvende samme type software.
Derfor konstruerer hans nye virksomhed sit egen kommunikationsværktøj.
Spilvirksomheden bliver et flop, men til gengæld viser deres kommunikationsværktøj sig at blive særdeles vellykket. Så vellykket, at det går op for Stewart Butterfield, at værktøjet også vil kunne gøre gavn i andre virksomheder. Og det bliver begyndelsen på det, som vi i dag kender som Slack.
Slack kan bedst beskrives som en moderne og mere lækker udgave af det aldrende chatsystem IRC, som mange Computerworld-læsere måske husker fra internettets ungdom.
Slacks succesopskrift
Slack har især vundet indpas blandt mange nystartede virksomheder og organisationer, der ikke i forvejen har et stort it-setup.
Men virksomheden får også fodfæste i stadig flere store virksomheder. Men noget tyder på, at Slack har fundet en anden rute ind i virksomhederne, end den traditionelle indgang via it-chefen.
Den rute går gennem brugernes hjerter. For rundt omkring i mange virksomheder sidder der mange mennesker, der ligesom Stewart Butterfield selv er frustreret over den software, som de bliver udstyret med.
Du behøver blot at besøge Slacks Twitter-profil for selv at få syn for sagen. Her vælter det ind med positive tilkendegivelser fra Slack-brugerne.
Strategien ser ud til at give pote. For i dag bruges Slack blandt andet i den amerikanske rumfartsorganisation NASA, af kabeludbyderen Comcast og hos den amerikanske supermarkedsgigant Walmart.
Mange steder er Slack redet ind på ryggen af en viral effekt blandt brugerne, der har taget mod Slack, som var det manna fra himlen og spredt budskabet om Slack i deres respektive afdelinger.
Det amerikanske magasin Fortune mener ligefrem, at Slack synliggør en generationskløft i mange organisationer, hvor de yngre ansatte dropper e-mailen og i stedet omfavner nye kommunikationsredskaber som Slack.
Bruger guerilla taktik
Den danske iværksætter Martin Thorborg, der selv står bag regnskabsprogrammet Dinero og iværksætterportalen Amino, følger også med interesse udbredelsen af nye erhvervsrettede software-værktøjer som Slack.
Han fremhæver Dropbox og e-mail-markedsføringssoftwaren Mailchimp som andre eksempler på erhvervsrettet software, der fokuserer på at lave intuitiv og velfungerende software til slutbrugeren.
Ifølge Thorborg benytter disse virksomheder sig af en slags "guerilla taktik," hvor de kæmper for at vinde "the hearts and minds" hos den almindelige bruger fremfor hos ledelsen.
"I stedet for at gå ind fra toppen, har Slack allieret sig med slutbrugerne. På den måde fungerer Slack som en trojansk hest, der bliver kørt ind i virksomheden. Ledelsen opdager først, hvad der er på færde, når halvdelen af medarbejderne sidder og bruger softwaren," siger Martin Thorborg.
Under normale omstændigheder vil it-chefen måske forbyde Slack eller vælge en softwareløsninger fra et af de firmaer, som virksomheden i forvejen er i et kundeforhold med.
"Men i den her situation er it-chefen bare fucked. Han kan ikke gøre andet end at erkende, at Slack er et af de værktøjer, der nu bliver brugt i virksomheder. Gør han andet kommer han til at pisse en masse brugere af. Havde Slack forsøgt at komme ind gennem en traditionel kanal havde det i stedet været en årelang proces. I store virksomheder kan det fandme tage et år eller halvandet, før der endelig bliver taget en beslutning på corporate level," siger han.
Ifølge Martin Thorborg stod it-cheferne i et lignede dilemma, da iPhonen blev introduceret.
Her foretrak de fleste virksomheder at bruge Blackberry-telefoner, der i højere grad var målrettet enterprise-markedet og de behov, som it-afdelingerne havde.
"Derfor var der i mange virksomheder en kæmpe modstand mod iPhonen, men den røg alligevel ind gennem bagdøren mange steder, fordi brugerne ikke ville have den fordømte Blackberry-telefon, som de blev udstyret med. De ville hellere have en iPhone, og da de ikke kun få det gennem deres virksomhed, endte mange i stedet med at gå ud og købte deres egne iPhones og tage dem med på arbejde," siger han.
Læs også:
Dansker bag milliard-firma i Silicon Valley: Vi var desperate og måtte låne penge af familien
Værsgo, gratis magasin: Er du klar til disruption, deleøkonomi og IoT?
