Yahoo-bestyrelse holder krisemøder: Overvejer at sælge hele internet-forretningen

Yahoos bestyrelse holder stribe af krisemøder efter pres fra rasende top-investor. Måske ender det med et frasalg af hoved-forretningen og et markant fokus-skifte i en helt anden retning.

Artikel top billede

Der er vigtige emner på bordet, når amerikanske Yahoos bestyrelse mødes flere gange i denne uge: Skal Yahoo sælge sin kerneforretning - nemlig den internetbaserede søge- og annonce-forretning - og i stedet satse på en fremtid som medejer af kinesiske Alibaba og japanske Yahoo Japan som væsentligste aktiver?

Eller skal Yahoo sælge sin andel i Alibaba, der for tiden er mere end 210 milliarder kroner værd og satse på kerneforretningen?

Forlanger det solgt

Beslutningen er blevet aktuel på grund af investoren Jeffrey C. Smith fra Starboard Value, som i et brev til selskabet har forlangt, at Yahoos bestyrelse sælger kerneforretningen, da det efter hans mening vil gavne aktionærerne mest.

Egentlig arbejdede Yahoo efter en plan om at overføre selskabets aktiepost i Alibaba Holding Group til et selvstændigt selskab, Aabaco Holdings.

Den plan er indtil videre ikke blevet til noget på grund af usikkerhed om beskatningen.

Jeffrey C. Smith argumenterer for, at det vil give mere mening og større værdi for Yahoo at frasælge den traditionelle kerneforretning, der rummer mere end 200 millioner internet-brugere verden over.

I brevet - som du kan læse her - truer han med, at han og Starboard Value vil "kigge på at gennemtvinge markante ændringer i bestyrelsen, hvis I fortsætter med at træffe beslutninger, der ødelægger værdien for aktionærerne."

Yahoo har efter en årrække i krise ellers nogenlunde fået gennemført en turnaround med selskabets højtlønnede-direktør, Marissa Mayer, i spidsen.

Men forretningen er ikke sund og sprængfyldt med potentiale af den grund. Yahoos omsætning voksede med 6,8 procent i årets tredje kvartal sammenlignet med det tilsvarende kvartal i fjor - til 8,5 milliarde kroner, men indtjeningen dykkede, og en række vigtige chefer har forladt selskabet.

Ifølge Starboard Value vil det udløse omgående værdi, hvis ejerandelen af kinesiske Alibaba samt Yahoo Japan udskilles fra Yahoos fortsat pressede kerne-forretning, ligesom det vil gøre det nemmere at rekruttere folk, hedder det.

Investor-gruppen skriver, at Yahoo er "den eneste Silicon Valley-virksomhed, som vi kender, hvis aktiekurs for tiden alene er drevet frem at værdier, som er uden for virksomhedens kontrol."

Læs også:

Yahoo til brugere: Sluk adblocker eller vi blokerer for adgangen til din mail

Har I modet til at tage de tre konsekvenser - og arbejde med digital disruption i organisationen?

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Thales

    AI gør de ondsindede bots både billigere og sværere at stoppe

    Kunstig intelligens har ikke bare givet virksomheder nye muligheder.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Maria Lyng Refslund som Marketing Project Manager ved netIP Herning. Hun kommer fra en stilling som Marketing Project Manager hos itm8. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Ajanta Holland Christensen som Sales Manager ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Account Manager hos Orange Cyberdefense. Nyt job
    SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

    Plamena Cherneva

    SAP SuccessFactors Partner Pentos

    Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job