Gør dig klar til 'New IT' - her er fem hovedtemaer for it-chefen i det kommende år

Computerworld: Vi står midt i den måske største transformation af it-branchen og it-anvendelsen, siden vi begyndte at bruge computer-teknologi. 2016 står til at blive et afgørende år på flere områder.

Artikel top billede

ComputerViews: Vi står midt i den måske største transformation af it-anvendelsen siden it blev skabt som begreb, og det er noget, der får konsekvenser for alle virksomheder, som ønsker at overleve: De er nødt til at komme med på bølgen eller dø en sikkert pinefuld død.

Analysehuset IDC har betegnet de forandringer, der sker i markedet lige nu, som den tredje industrielle revolution i verdenshistorien. De to første var henholdsvis indførelsen af motor-kraft (med damp-maskiner) samt indførelsen af masse-produktion.

Den digitale revolution kommer til at få ligeså store konsekvenser som disse to første revolutioner: Den er allerede i gang med fundamentalt at ændre måden, som virksomheder indretter sig på og tænker på: Virksomheden skal ultimativt ikke bare drives og understøttes af it. It skal gennemsyre alt og alle og være omdrejningspunktet for virksomheden.

Og forsømmer man at ændre alting, vil man blive løbet over ende af de virksomheder, der er villige til at ændre alting. Sådan er markedets dynamik.

'New IT'

Den digitale transformation har været undervejs i et stykke tid, men det er først nu, at vi for alvor begynder at se, hvordan den vil ramme de forskellige markeder.

Den er - i grove træk - drevet frem af en uhyre effektiv cocktail af hastig udviklingen inden for sensor-teknologier, cloud computing, sammenhængende 'selv-lærende' it-systemer af stor kompleksitet samt avanceret data-analyse.

Disse tre ting i forening gør det muligt for virksomhederne via sensorer at indsamle data i hidtil uhørte mængder om alle led af deres produktion, samle alle disse data i en central cloud og her løbende analysere den og derved uddrive nye og hidtil ukendte effektiverings-muligheder, nye måder at drive forretning på, nye måder at nå kunderne på, nye måder at forudsige kommende begivenheder på - og dermed indrette sig på dem.

Det kræver dog, at virksomhedernes it-afdelinger og it-cheferne forstår, at it-anvendelsen forandrer sig i virksomheden. Og dermed, at de er nødt til at ændre deres approach til it.

Lad os tage et kig på nogle af de ting, som vil komme til at påvirke CIO'ens arbejde i det kommende år:

Ingen store systemer - men mange små og frie

Applikationer og algoritmer er kernen under al it-anvendelse. Analysehuset Gartner mener, at der inden for nogle få år vil være vokset et marked på flere milliarder algoritmer frem, hvor hver algoritme løser et specifikt problem.

Det kan du læse mere om her: Algoritmernes tid er kommet - snart vil de ændre alt for din virksomhed

Slår denne udvikling igennem, vil det betyde, at de enkelte brugere af applikationerne vil begynde at forlange selv at kunne vælge værktøjer, metoder og kompetence-behov.

Det vil ændre CIO'ens og it-afdelingens rolle ganske markant fra at være 'ejere' af it-systemerne til at indtage en service-funktion, hvor de skal sørge for, at de enkelte medarbejdere selv kan vælge og arbejde frit og agilt - for det hele handler jo om at løse opgaver og ikke om den enkelte applikation.

Ingen vej uden om cloud computing - i en eller anden form

Mange er allerede i gang med cloud computing - ikke mindst drevet af Office 365 - men vi vil snart se udviklingen gå et skridt videre.

Årsag: Forretningen efterspørger fleksibilitet, agilitet, bevægelighed. Det skal hele tiden være muligt at skalere, integrere på kryds og tværs (også til udvikler-miljøer) og så videre.

Det er selvfølgelig stadig muligt at beholde sit datacenter in-house, men forretningens behov er de samme uanset.

For mange vil svaret være en hybrid-model med nogle ting i kælderen, andre hos en cloud-leverandør - og alt sammen indrettet efter en fleksibel og agil cloud-inspireret model, som kan skaleres efter forretningens skiftende behov.

Monitorering

It-systemerne er i fuld gang med at smelte sammen på kryds og tværs - både internt i den enkelte virksomhed og eksternt uden for virksomheden i cloud- og applikations-sammenhænge.

Det er stærkt på vej til at give meget mangfoldige og meget komplekse it-landskaber, der ovenikøbet vil være under løbende forandring, i den enkelte virksomhed.

Mens virksomhederne således bliver mere og mere afhængige af it-systemerne, ser vi også, at de kriminelle miljøer bliver mere og mere professionaliserede og automatiserede, hvilket du kan læse mere om her:

Alt i alt øger det kraftigt behovet for monitering i selskaberne: Man er nødt til at indføre automatisk overvågning af alle systemerne - og have systemer, der overvåger overvågningssystemerne, så der hurtigt - og gerne proaktivt - kan sættes ind, hvis der forekommer afvigelser.

Budgetter strammer til

Selv om it vil blive et fundament under virksomhederne i de kommende år, betyder det ikke, at it-budgetterne tilsvarende vil stige - i hvert fald ikke når det gælder indkøb af traditionel it, hvor virksomheder indkøber store systemer eller licenser hertil.

Det underbygges blandt andet af en ny måling blandt danske virksomheder, der generelt mener, at det er for dyrt at indkøbe it i dag.

Det kan du læse mere om her: Danske virksomheder holder igen med it: It-løsningerne er alt for dyre

En del af grunden er, at mange virksomheder traditionelt har været nødt til at købe større systemer, end de har brug for, for at være på den sikre side, og det har øget presset på budgetterne i en tid, hvor virksomheder har brug for flere og større systemer.

Resultatet vil nødvendigvis blive en opbremsning i investeringerne i traditionelle it-systemer og en større interesse i systemer, der afregnes efter reel brug.

Det vil desuden flytte it-investeringerne fra de investerings-budgettet til drifts-budgettet - altså fra capex til opex.

Udviklingen underbygges af flere software-leverandører, hvor den mest markante måske er Microsoft, der har sat alle sejl ind på at skifte fra fokus på rå salg til fokus på forbrug - målet for Microsoft er 100 procent 'consumption' om fem år i den danske forretning -  altså at alt, der er blevet solgt, skal anvendes af kunderne.

I dag er det blot omkring 40 procent.

Det kan du læse mere om her: Microsoft Danmarks nye topchef: Her er min plan med Microsoft

Sikkerhed

Antallet og kompleksiteten af cyber-angrebene er vokset voldsomt i de senere år - og det er konsekvenserne af angrebene også.

Det står endda til at blive endnu mere alvorligt, da EU er på vej med et helt nyt regelsæt på området, der kan komme til at indeholde ganske alvorlige sanktioner.

Det kan du læse mere om her: Ny skrap EU-datalov får konsekvenser for dig: Sådan kan du ruste din virksomhed

Mange virksomheder udtrykker skepsis overfor cloud-tjenesterne på grund af netop it-sikkerheden, men vi har (paradoksalt nok) endnu ikke set vellykkede angreb på cloud-tjenesterne, der ud fra en it-sikkerhedsmæssig vinkel hidtil har fungeret upåklageligt (selv om der har været nedbrud fra tid til anden)

Det må dog regnes for givet, at hacker-miljøerne har kig på de store datacentre, der jo indeholder voksende mængder fortrolig data, applikationer og løsninger i meget store mængder.

Som med al øvrig it-sikkerhed er det et kapløb, som det kan blive meget svært at vinde for cloud-selskaberne, for hackerne vil i sagens natur altid være et skridt foran.

Cloud-leverandørerne vil forsøge at dysse al interesse for mulige hack af deres systemerne ned. For ethvert brud på sikkerheden i et cloud-datacenter kan få alvorlige konsekvenser for forretningen.

Læs om sikkerhedsforanstaltningerne i Microsofts store datacenter i Dublin, Irland, her:  Her er Microsofts vilde datacenter - kom med ind bag portene

Hvad kommer til at præge det kommende år for it-chefen? Giv dit besyv med i debatfeltet herunder.

Læs også: 

Hackerne kommer - og du kan (næsten) intet gøre.

Pas på: DDos-angreb ofte skalkeskjul for langt mere alvorlige angreb i skjul

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Digital transformation | København

Executive Conversations: Kina, Trump og AI-ledelse

Kina, USA og AI flytter magt og markeder. Geopolitik rammer leverandørkæder, chips, data og standarder. Lær at koble global risiko med konkret it-ledelse. Få styr på governance, sikkerhed og compliance i AI. Deltag og styrk din handlekraft.

Infrastruktur | København

Cloud & infrastruktur 2026: AI, afhængighed og digital handlefrihed

Cloud er strategisk infrastruktur og fundament for AI, drift og innovation. Geopolitik og regulering ændrer leverandørvalg og dataplacering. Computerworld samler beslutningstagere om afhængighed, europæiske alternativer og digital handlefrihed.

Digital transformation | Aarhus C

Computerworld Summit 2026 - Aarhus

Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 200 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i Aarhus viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

55,7° North (a Beautiful Things company) har pr. 2. februar 2026 ansat Philip Jacobi Zahle, 53 år,  som Partner & CSMO. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for Salg, Marketing og Brandudvikling i Norden, som han tidligere har gjort med GoPro, Skullcandy og Insta360 m.fl. Han kommer fra en stilling som Marketing & Branding Manager hos Boston Group A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med distribution og brand building gennem 26 år og er kendt fra mærker som GoPro, Skullcandy og Insta360. Nyt job

Philip Jacobi Zahle

55,7° North (a Beautiful Things company)

Renewtech ApS har pr. 1. februar 2026 ansat Mads Linné Kaasgaard, 31 år,  som Marketing Specialist. Han skal især beskæftige sig med med at løfte Renewtechs brand og kommunikation yderligere ud globalt. Han kommer fra en stilling som Marketing Manager hos Induflex A/S. Han er uddannet fra Aalborg Universitet og har en Cand. Merc. i Sprog & International Virksomhedskommunikation. Nyt job

Mads Linné Kaasgaard

Renewtech ApS

Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

Erik Ebert

Pentos