Forstå WiFi Calling: Sådan kommer dine nye mobilsamtaler til at fungere

Danskerne kan nu se frem til WiFi Calling via deres mobiltelefon. Her kan du læse, hvordan det kommer til at fungere i praksis.

Artikel top billede

(Foto: istockphoto.com)

TDC's udmelding om, at selskabet er klar med WiFi Calling, kan få stor betydning for rigtig mange danskere, der bøvler med ringe indendørs mobildækning.

Teknologien står nemlig til et større gennembrud i Danmark i år, hvor også Telenor vil kunne tilbyde kunderne WiFi Calling.

Læs også: TDC åbner for WiFi Calling: Din mobilsamtale kan snart køre over WiFi

Men hvorfor er WiFi Calling egentlig så interessant, og hvordan kommer det til at fungere i praksis for dig og din smartphone?

De spørgsmål har vi stillet Jesper Oldenburg, der er underdirektør i TDC på mobilområdet.

"Den vigtige baggrund her er hele det tema, der handler om inde-dækning," lyder det fra Jesper Oldenburg.

Selvom TDC har investeret massive summer i sit 4G-net, så kan selv det bedste netværk nemlig have svært ved at sikre den optimale indendørs dækning for alle kunder.

"Vi anerkender fuldstændig, at der er forskelle indendørs. Vi anerkender, at der er forskellige steder, hvor vi ikke kommer til at dække indendøre. Måske fordi vi ikke kan få lov til at bygge en mast og også på grund af energiskærmen, som effektivt skærmer vores signaler."

Her er kravene

I første omgang kommer TDC med tale på 4G-nettet, også kendt som VoLTE, og derefter kommer selve muligheden med WiFi Calling.

Gevinsten ved WiFi Calling er, at det bliver lettere at gennemføre en mobilsamtale, selvom man er i kælderen eller i en bygning, hvor der generelt bare er ringe mobilsignal - et problem ikke mindst meget nybyggeri er ramt af.

"Jeg kender det selv fra mit hjem. Selvom jeg bor i København og har fin dækning, så er der et hjørne i min kælder, hvor signalerne ikke trænger ind. Til sådan et formål vil WiFi Calling være en hensigtsmæssig løsning - vi giver kunderne mulighed for at bruge mobilnettet via en WiFi-router."

Skal man så også have internet leveret af TDC?

"Det tekniske krav, vi stiller, er bare, at der er en DSL-forbindelse - det kan være på fiber, coax eller kobbertråd. Der er ikke nogen stramme kvalitetskrav til den forbindelse, men den skal dog have en fornuftig gennemsnitlig kvalitet," lyder det fra Jesper Oldenburg.

"Men man skal kunne sætte en VPN-tunnel op. Det handler om, at den forbindelse, vi laver, er krypteret og sikret på alle mulige tænkelige måder. Det kan man normalt på det, vi kalder det offentlige internet," siger Jesper Oldenburg og tilføjer, at virksomhedsløsninger kan være en mere kompliceret sag, blandt andet på grund af firewall-beskyttelse.

Setup og anvendelse

Kan hr. og fru Danmark også håndtere setup-processen?

"Det elegante i løsningen er, at den baserer sig på GSMA's standarder. De handler om, at teknologien skal være let tilgængelig og let at anvende."

"Hvis eksemplet er brugeren i det private hjem, skal han anskaffe sig og etablere sit WiFi, fuldstændig som han kender det i dag. Det er det, vi kører på - der er ikke en særlig
konfiguration."

Jesper Oldenburg forklarer, hvordan smartphonens skift fra 4G til WiFi kommer til at foregå i praksis:

"Som kunde skal du tænde for dit WiFi, fuldstændig som du kender det i dag og logge ind med password og så videre. I det øjeblik, den er forbundet til det, starter terminalen selv en test af, om den kan bære et WiFi-kald. Hvis den kan det, får du et lille symbol med et telefonrør med et WiFi-symbol på, og så er den faktisk på."

"Du kan så slå din WiFi-telefon til og fra via en skydeknap, der kan stå i on eller off. Hvis du overhovedet ikke vil på WiFi med dine tale-kald, slukker du det."

Læs også: TDC åbner for WiFi Calling: Din mobilsamtale kan snart køre over WiFi

På Samsung-enheder, som TDC i første omgang har testet WiFi Calling på, kan brugerne samtidig vælge, om 4G eller WiFi skal være den foretrukne netværksforbindelse.

"Vi har så defineret nogle signalniveauer, og hvis signalniveauet for vores mobilnet er over en vis grænse, vælger den altid det."

"Er det under den grænse, kigger vi på, om WiFi-signalet er tilstrækkeligt stærkt."

"Men der er så sådan en mellemzone, hvor man selv kan vælge det ene eller det andet."

"Hvis du så kommer hjem og har gang i en samtale på VoLTE-nettet, og signalet bliver for svagt, vil den fortsætte samtalen på WiFi, ligesom du kender det fra, når der i dag skiftes mellem 2G- og 3G-tale."

Kommer i 2016

Jesper Oldenburg oplyser, at TDC nu har testet WiFi Calling hos de forskellige producenter, og nu afventer, at producenterne gennemfører deres egne test og tilpasninger.

"Så laver de en pakke med den software og de settings-filer, som gælder for TDC's net og leverer den til os."

TDC venter, at WiFi Calling således vil blive tilgængeligt i 2016 og formentlig også allerede i løbet af de kommende måneder.

Læs også:

TDC åbner for WiFi Calling: Din mobilsamtale kan snart køre over WiFi

Test af VoLTE på dansk mobilnetværk: Sådan lyder de nye 4G-samtaler

Mobilsignalet styrtdykker: Så meget forringer bygningen din dækning

4G-samtaler i Danmark: Her er teleselskabernes tidsplaner for VoLTE

Nu kommer VoLTE og WiFi Calling til Danmark - første teleselskab klar med 4G-samtaler

Annonce

Annonceindlæg fra Admin By Request

Sikkerhedspolitikken skal følge brugeren - ikke virksomhedens firewall

Med det nye produkt - Web Access Management - vil danske Admin By Request flytte IT-sikkerheden frem i processen.

Navnenyt fra it-Danmark

EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

Michael Banegas Madsen

EG Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

Allan Kimmer Jensen

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

Anne-Sofie Andreasen

Elbek & Vejrup A/S