Artikel top billede

Fortalt til: Nicolai Devantier

Mennesker i IT
Udgivet 15. januar 2016 kl. 09.02

En af de mest specielle opgaver, jeg har været på, sendte mig helt til Grønland.

I dag er mekanikeren så afhængig af at benytte en computer til at aflæse fejl på en bil, at mekanikeren kan gå helt i sort, hvis computeren svigter-

Jeg blev kaldt til Grønland, fordi et værksted ikke kunne få dets computer til at virke sammen med en bil, der var i stykker. Tidligere havde værkstedet måtte give den samme kunde en helt ny bil af samme årsag. Derfor var det ret vigtigt, at vi kunne finde fejlen.

Jeg fløj afsted til Grønland med det samme og nåede frem til værkstedet og bilen. Her måtte jeg på manuel vis gennemgå bilen, hvor det viste sig, at chaufføren havde udskiftet styrertøjet ved hjælp af et koben.

Den handling havde medført, at nogle ledninger var blevet ødelagt, og det havde frembragt en kortslutning, der samtidig betød, at computeren blev sat ud af kraft.

Så de går til den på Grønland, ha ha.

Det tog kun et par timer at finde fejlen, så jeg fik heldigvis også tid til en hundeslædetur.

Lars Larsen, mekaniker og teknisk specialist hos bilproducenten Toyota.


Flere mennesker i IT Om mennesker i it