Danske politikere klar til indgreb: Kræver skattekontrol hos Uber og Airbnb

Et flertal af Folketingets partier ønsker større kontrol med Uber- og Airbnb-brugernes skattebetaling.

Artikel top billede

Et flertal i Folketinget ønsker, at tjenester som Airbnb og Uber automatisk skal oplyse skattemyndighederne om, hvem der tjener penge på deres platforme.

Det skriver DR.dk.

"Det er rigtig godt for borgerne, at de har mulighed for at benytte sig af tjenester som for eksempel Uber. Vi skal bare være sikre på, at det foregår på ordentlige vilkår," siger Socialdemokraternes skatteordfører, Jesper Petersen, til dr.dk

Der er ifølge DR opbakning til forslaget fra Socialdemokraterne, SF, Enhedslisten, Alternativet samt fra Det Konservative Folkeparti.

Skal udlevere navne på brugere

Bliver loven ændret, vil det betyde, at selskaberne i fremtiden skal indberette oplysninger om, hvilke personer, der tjener penge på platformene, og hvad deres indtægt er.

Taxabranchen har ofte fremhævet, at det giver Uber-chaufførerne mulighed for at undgå at betale skat, når denne type indberetning ikke automatisk finder sted, hvilket betyder, at taxachaufførerne konkurrerer mod Uber på ulige vilkår.

Som Computerworld tidligere har beskrevet, bliver den københavnske taxabranche i øjeblikket presset hårdt af Uber, der formodes at have flere hundrede biler på gaderne i København.

Mange kunder opfatter blandt andet Uber som et attraktivt tilbud, fordi tjenesten tilbyder priser, der er betydeligt lavere end de takster, som taxabranchen opererer med. 

Skatteminister opfordrer til dialog

I en pressemeddelelse oplyser skatteminister Karsten Lauritzen (V), at han i første omgang ønsker, at man fører en dialog med selskaberne.

Det er hans forhåbning, at en sådan dialog kan sikre, at selskaberne sørger for at deres brugere indberetter skattepligtig indkomst uden, at det bliver nødvendigt at indføre ny regulering.  

"Det er i mine øjne forkert, hvis man ser disse nye virksomhedskoncepter som et problem. Jeg ser det som et udtryk for innovation, som bidrager til at gøre os rigere som samfund og give alle danskere flere muligheder."

"Jeg ønsker ikke at skabe et stort kontrolregime. Tværtimod går vi i dialog med branchen for at finde nogle løsninger, så man på en nem og ubesværet måde kan svare den skat, man skal," siger skatteminister Karsten Lauritzen ifølge pressemeddelelsen.

Flere steder i verden pålægger Airbnb allerede automatisk turistskatter på udlejninger. Det sker eksempelvis i Paris, Amsterdam og i en række amerikanske stater.

Læs også: 

Når tillid bliver en god forretning: Sådan kan man score kassen på at tro på hinanden

Så hårdt presser Uber københavnsk taxa-branche efter et år i Danmark: Markedet er ved at blive oversvømmet

Danske taxachauffører i demonstration: Derfor vil vi have Uber for en dommer

Læses lige nu

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Analytiker til Security Operationscenter i Cyberdivisionen Hvidovre

    Københavnsområdet

    Politiets Efterretningstjeneste

    Fullstack softwareudvikler i PET

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

    Iver Jakobsen

    Comsystem A/S

    Rethink Cybersecurity Advisory har pr. 1. juli 2026 ansat Michael Nyboe Engelrud som Associeret Partner & Senior Advisor. Han skal især beskæftige sig med spændingsfeltet mellem Informationssikkerhed og ansvarlig AI, Governance, Risk & Compliance og IT Beredskab. Han kommer fra en stilling som Principal Management Consultant hos Devoteam A/S. Han er uddannet AI Navigatør, certificeret i AI Transformation, Crisis Management med fundament i Computer Science. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse, rådgivning, Databeskyttelse og Digital transformation. Nyt job

    Michael Nyboe Engelrud

    Rethink Cybersecurity Advisory

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
    Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

    Honey Arora

    Immeo