Den danske stat med Digitaliseringsstyrelsen for bordenden arbejder stenhårdt på at få bugt med sine tudsegamle legacy-kontrakter hos sine it-leverandører, der blandt andet tæller en storspiller som CSC.
Det kan du læse mere om her: Hemmeligt dokument afslører: Staten forbereder stor-opgør med CSC som offentlig kæmpe-leverandører
Professor Kim Normann Andersen fra Institut for IT-management ved Copenhagen Business School er på ingen måder overrasket over, at staten i de senere år har arbejdet på at tage it-tyren ved hornene for at komme ud af legacy-kontrakterne med sine gængse it-leverandører.
Han nævner, at disse aftaler er en del af en generel problemstilling med faste, statslige leverandører.
For her forventer staten som en anden loyal storkunde forsyningssikkerhed, og samtidig undgår den at skulle afsøge markedet og dermed også afveje forskellige risici ved valg af forskellige leverandører.
"Monopolets negative effekter er så gradvist forhøjede priser og dårligere service, fordi en leverandør med faste, statslige aftaler over lang tid mistet incitamentet til at investere i innovation og innovative løsninger," forklarer Kim Normann Andersen til Computerworld.
Stor afhængighed af tre leverandører
CBS-professoren fortæller, at det ikke er nogen hemmelighed, at den danske stat i de sidste mange år har været afhængig af it-storleverandører som CSC, IBM og KMD.
Der kan samtidig i Kim Normann Andersens optik være mange klokkeklare fordele for den danske stat ved at komme ud af gamle aftaler. Blandt andet får staten mulighed for lavere priser, øget sikkerhed og mere innovative løsninger hos andre, sultne it-leverandører.
"Det kunne være, at staten har en Kombit-agtig tilgang, hvor man bygger sin egen organisation," forklarer han, efter Computerworld har fortalt ham, at der i statens lækkede dokumenter er tegn på, at staten mere eller mindre vil drifte sine allermest kritiske it-systemer selv.
"Når man selv begynder at tage ansvar for sin it-udvikling, skaber det samtidig helt andre udfordringer. Blandt andet skal man sikre sig, at kompetencerne er til stede i Danmark. Kan staten betale for disse kompetencer? Er kompetencerne villige til at arbejde for staten?" fortsætter CBS-professoren.
Andre problemstillinger ved den danske stats it-systemer er ifølge Kim Normann Andersen, at de tre kendte it-leverandører har et rigtig godt domænekendskab til det statslige it-skab.
"Hverken vores begrænsede sprogområde eller den danske lovgivning er de største udfordringer for nye, statslige it-leverandører. Derimod er interfacet med andre systemer allersværest af få styr på, og det kender de tre til fire største it-leverandører herhjemme jo alt til," siger han.
Kig på USA og England
Kim Normann Andersen har i efteråret været i den amerikanske delstat New York.
Det var han for at kigge på, hvordan USA i lighed med eksempelvis Storbritannien i de senere år har tacklet nogle af de samme udfordringer, som den danske stat står over for lige nu.
"I USA er der kommet helt andre succesrater, efter de fik deres første kvindelige CIO (Lisa Schlosser, red.) for nyligt. Men det er jo også klart, at vi kun så succeshistorierne derovre, ligesom Digitaliseringsstyrelsen nok også kun ville vise sine bedste cases frem, hvis der kom udlændinge til Danmark," siger han.
Alligevel tøver han ikke med at fremhæve flere fordele end ulemper ved it-tilgangen i netop USA og England.
Blandt de største fordele er, at de to lande har skiftet it-kurs i de senere år, hvor blandt andet også mindre leverandører skal medtages i de statslige udbud.
Vi har tradition for it-lovgivning
I Danmark kan staten gribe til lovgivning som en måde at komme ud af sine legacy-kontrakter på.
Det ville ikke overraske Kim Normann Andersen, hvis dette var tilfældet.
"Danmark er rent faktisk et af de eneste lande i verden, der bruger lovgivning til it-implementeringer. Det har Finansministeriet fået indført, og der ser ud til at blive styret med en god, fast hånd," siger Kim Normann Andersen og fortsætter:
"Men vi mangler stadig noget på udbudsdelen, hvor der eksempelvis efterspørges krav til agilitet. Det er jo med i standardkontrakterne, hvor det så til gengæld ikke bruges meget i praksis," fortsætter han.
It-tunge ministeriers fikse ide?
CBS-professoren hæfter sig ved, at hele opgøret med legacy-kontrakterne kunne tænkes at udspringe fra de it-tunge myndigheder Justitsministeriet og Skatteministeriet.
For netop disse to ministerier er de to danske myndigheder med suverænt flest legacy-systemer i deres it-portefølje.
"Det kunne være sandsynligt, at de mange it-problemer hos Skat og Rigspolitiet bliver gjort til et generelt problem frem for til et ledelsesproblem i de to myndigheder, og så skal det gå ud over leverandørerne," forklarer Kim Normann Andersen.
"Endnu er det ikke krystalklart, at alternativerne er bedre, end det vi har i dag. Hvis det skal være bedre, kræver det nok et opgør med hele tankegangen om, hvordan vi udformer og udfører it-projekter i dag. Det gælder både nye projekter, og den måde som de eksisterende systemer skal opgraderes på," runder han af.
Læs også:
Hemmeligt dokument afslører: Staten forbereder stor-opgør med CSC som offentlig kæmpe-leverandører
