Først invaderede han Irak - nu er han blevet app-udvikler som 83-årig

Den tidligere amerikanske forsvarsminister Donald Rumsfeld er 83 år og bruger sjældent en computer, men han har alligevel udviklet et nyt spil til iOS.

Artikel top billede

Foto: Gage Skidmore, CC BY-SA 2.0.

Det er aldrig for sent at blive app-udvikler. Det er den tidligere amerikanske forsvarsminister Donald Rumsfeld et lysende eksempel på.

Han er i dag 83 år og har netop udgivet sin første app. Et spil med navnet Churchill Solitaire.

Det er en særlig form for kabale, som den tidligere britiske premierminister Winston Churchill angiveligt yndede at spille.

Ifølge Wall Street Journal lærte Donald Rumsfeld spillet at kende i 1970'erne, da han var udstationeret i Bruxelles som amerikansk NATO-ambassadør.

Donald Rumsfeld er dog formodentligt bedst kendt for sin tid som magtfuld forsvarsminister under præsident George W. Bush, hvor han i perioden fra 2001 til 2006 blandt andet var ansvarlig for planlægningen af invasionerne i Afghanistan og Irak.

Vil udbrede kendskabet

I et indlæg på blogplatformen Medium forklarer Rumsfeld, at spillet indtil for kort siden kun var kendt af knap et dusin spillere i hele verden, hvor af størstedelen var folk, der havde lært spillet af Donald Rumsfeld.

Her i blandt hans kone Joyce, hans børn og enkelte af Donald Rumsfeld kolleger og venner.

Det var blandt andet det, der gav ham ideen til at udvikle en app, der kunne udbrede spillet til endnu flere mennesker.

"Men det, der i sidste ende har motiveret mig til at gå ind i tech-verdenen, er det faktum, at jeg helt og aldeles nyder at spille spillet," skriver Donald Rumsfeld i et indlæg på blogplatformen Medium.

Kan ikke kode

Donald Rumsfeld kan dog ikke selv kode, og ifølge Wall Street Journal bruger han kun sjældent computer. I stedet har han brugt en diktafon til at indtale lydbeskeder til programmørerne, der har udviklet spillet. 

På trods af det har Donald Rumsfeld dog selv været dybt involveret i udviklingen af spillet. 

"Jeg har gennemgået wireframes og markedsføringsplaner. Jeg har brugt utallige timer på beta-udgivelser og jeg har godkendt noget som de kalder for et "UX", skriver Rumsfeld på Medium, hvor han også fortæller, at han hele vejen igennem har været med til at sikre sig, at spillet i sin endelig form kom så tæt på Churchills oprindelige spil som overhovedet muligt. 

I et almindeligt spil Syvkabale bliver der brugt ét sæt kort, der blev fordelt ud på syv rækker. Men i Churchills kabale bliver der brugt to sæt kort, der bliver fordelt på 10 rækker. 

Churchill Solitaire kan hentes i Apples App Store. Det er gratis at hente spillet, men vil du have fuld glæde af spillet, skal du foretaget et såkaldt in-app-purchase til 39 kroner. 

Læs også: 
Vidste du det? Derfor kom dine computere med Syvkabale og Minestryger

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

    Alfredo Paladino

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S

    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job