I dette hjørne af it-verdenen regerer kvinderne - i hvert fald lidt endnu

Det danske softwaretest-miljø er i høj grad præget af kvinder foran skærmene. Den tendens kan dog tippe i en mere kønsneutral retning, når først IoT-bølgen slår igennem, spår en rutineret mandelig software-tester.

Annonce:
Annonce:

Ole Hansen, testrådgiver, Capgemini Sogeti

"Jeg tror ikke på, at ens køn bestemmer, om man er en god tester eller ej."

Det første, der slår mig, er hvor mange kvinder, der er til stede herude i Comwell Konferencecenter på Amager ved siden af Bella Center i København.

Sådan plejer kønsfordelingen slet ikke at være på it-konferencer.

Godt halvdelen af de omkring 650 deltagere på Capgemini Sogetis Test Expo 2016-konference er kvinder, og lidt smalltalk over pause-kaffen mellem to talere afslører forskellige bud på, hvorfor det forholder sig sådan.

"Kvinder er jo så gode til at finde fejl. Derfor er det oplagt, at de tester software, hvor det jo gælder om at finde fejl," siger en mand til mig, mens han blinker med højre øje.

"Vi er bedre til at arbejde systematisk og struktureret," siger en kvinde, mens hendes kvindelige kollega ved siden af indskyder: "Mændene vil hellere udvikle og sælge."

Og sådan blev jeg måske en anelse klogere på, hvorfor it-konferencer generelt har en overrepræsentation af mænd, og hvorfor konferencer med softwaretestere har en overrepræsentation af kvinder.

I hvert fald lidt endnu.

Tests er ikke kønsbestemt
For testrådgiver Ole Hansen fra Capgemini Sogeti med 18 års testerfaring fortæller mig, at der er flere trends inden for softwaretests under opsejling, der kan blande kønskortene godt og grundigt i it-verdenen.

"Traditionelt har softwareudvikling nok været markedsført som en hård kompetence. Softwaretests med emner som brugervenlighed, look and feel er nok mere blødt, og måske derfor har det været inkluderende over for kvinder," siger Ole Hansen.

Læs også: Kvindelig dansk it-iværksætter: "Teknologi er ikke en drengeting"

Samtalen foregår i en pause mellem et muntert oplæg af en fremtidsforker og de mere seriøse indlæg om sikkerhedstests, der skal forhindre ubudne gæster i at bryde ind i bankernes netværk.

"Jeg tror dog ikke på, at ens køn bestemmer, om man er en god tester eller ej," fastslår Ole Hansen.

I hvert fald lidt endnu.

Mette Bloch (tv) og Lisbeth Schøler (th) er begge testmanagere hos CGI.

"Hvis det hele fremover bliver mere maskindrevet uden kontakt til udviklere, kunder og andre relationer, så går det sjove nok lidt af vores rolle som testmanagere," siger Mette Bloch.

Maskintests vinder frem
Ude i horisonten tegner sig nemlig en fremtid præget af kønsneutrale testere i form af maskintests, som ifølge Ole Hansen vinder mere og mere frem.
Ikke mindst i skyggen af den Internet of Things-bølge (IoT), der er ved at rejse sig som en tsunami i det moderne samfund, hvor alt fra lyspærer over biler og til skraldespandstømning bliver styret af sensorer og bagvedliggende it-systemer.

"Når vi taler om de mange kombinationer og varianter af udfald i IoT-udviklingen, er der kun én vej frem - og det er automatiserede tests for at spare tid i de ufatteligt mange udfald og scenarier, der kan opstå, når alle enheder bliver forbundne," forklarer Ole Hansen.

Han mener, at nutidens testere ikke er klar til så komplekse opgaver, og derfor er det bedst at overlade til maskiner, som kan teste alt fra den nødvendige software og hardware i IoT-enhederne.

Samtidig pointerer han, at disse automatiserede tests kun kan blive en realitet, hvis der forinden er programmeret en test-algortime.

Fremtidens testere skal i IoT-bølgen højere grad bruge sig selv i deres egne tests. I den ovenstående video er vicepræsident fra Sogeti, Andreas Sjöström, i et eksperiment på vej til at chekke ind som SAS Eurobonus-medlem med en NFC-chip indopereret i hånden. 

"Du kan jo ikke bare sætte en automatiseret test i gang, hvis du ikke definerer, hvad der skal testes. Derfor vil fremtidens tester i høj grad også skulle have en vis grad af grundlæggende teknisk forståelse," vurderer Ole Hansen.

"Du skal jo også huske, at de automatiserede tests også skal testes, og det kan både mænd og kvinder godt klare," tilføjer han.

Så det er måske bare et spørgsmål om tid, før vi ser flere mandelige testere - mens kvinderne er på vej ind i andre dele af it-branchen.

Læs også:
Intel: Disse it-opgaver er kvinder langt bedre til end mænd (og derfor skal vi have nogle flere af dem)

Kvinder elskede engang de hårde it-fag - nu er kærligheden død



Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne
Indlæser debat...

Computerworld
Den næste iPhone bliver kedelig - men så sker der noget virkelig interessant
ComputerViews: Til næste år sker der noget interessant med iPhonen, og derfor kan iPhone-brugere gøre klogt i at vente med at udskifte den gamle iPhone.
CIO
Sådan fik Johnny Vad reduceret it-nedetiden fra 37.000 timer til næsten nul på et enkelt år
Ved at overvåge it-leverandørernes præstationer røg antallet af spildte arbejdstimer ned fra 37.000 til ganske få timer på et enkelt år. "Det er ganske enkelt og uhyre effektivt," fortæller it-chefen, der fik ideen.
Channelworld
Microsoft skruer gevaldigt op for dansk udviklingscenter: Hyrer udviklere i bundter
Microsoft ansætter op mod 50 nye udviklere i selskabets største investering på dansk jord siden opkøbet af Navision i 2002.
White paper
5 tech trends der redefinerer brugeroplevelsen
Læs i dette white paper hvordan du vinder kunder og hvordan du kan påvirke brugerne