Katjing! Danske studerende scorer 75.000 kroner på eksamensprojekt om big data

Danske Bank og KMD har stillet data til rådighed for en gruppe studerende på CBS. De studerende, der fik mest ud af dataene, blev belønnet med 75.000 kroner.

Artikel top billede

Vindergruppen bestod af Clemens Byager (tv), Sandra Norman Andersen (mf), Lars Brenner (mf) og Martin Arena Jørgensen (th).

"Pengene skal bruges på et ordentligt jakkesæt, så jeg kan se præsentabel ud, når jeg har afleveret mit speciale og skal ud og søge job. Resten skal bruges på at forsøde SU-tilværelsen," lyder det fra Clemens Byager, som netop har været med til at vinde 75.000 kroner. 

Han er 25 år og læser til dagligt cand.merc.it på Copenhagen Business School (CBS), og sammen med sin gruppe har han netop vundet en konkurrence med en hovedpræmie på 75.000 kroner for et eksamensprojekt om big data.

Konkurrencen er blevet til i samarbejde mellem CBS, Danske Bank og KMD.

Her stillede Dansk Bank og KMD en portion kundedata til rådighed for en række it-studerende på CBS, som fik mulighed for at arbejde med projektet i forbindelse med deres eksamensopgave. 

Deltagerne i konkurrence har alle taget et af de to fag "big data analytics" og "big social data analytics" på CBS.

Fik bankdata om danske familier

Grupperne er blevet udstyret med bankdata for 100.000 danske familier, kortdata samt den offentlige vurdering af alle danske ejendomme og derudover har grupperne fået adgang til et værktøj, der gør det muligt at indhente data fra Facebook og LinkedIn.

Vindergruppen der ud over Clemens Byager består af Lars Brenne, Sandra Norman Andersen og Martin Arena Jørgensen har ved at grave i transaktionsdata fra Danske Bank været i stand til at identificere især to kundegrupper der bør være særlig interessante for en moderne digital bank. 

Digitale og analoge kunder

Den ene gruppe kunder foretager størstedelen af deres bankforretning i den digitale verden og kommer sjældent i deres lokale bankfilial. Den anden kundegruppe holder fast ved den fysiske bankverden og bruger kun sjældent de digitale løsninger.  

"I dag er det en udfordring for bankerne, at de fleste kunder bliver mere og mere digitale, fordi det betyder, at den relation med kunderne, som de har brugt mange år på at opbygge, bliver sat på spil. Derfor har bankerne en interesse i sørge for at fastholde og forbedre den relation," forklarer Clemens Byager.

De studerende har derfor udviklet et værktøj, der gør det lettere for banken at grave i data om de forskellige segmenter, og dermed identificere, hvor den skal sætte ind, hvis den ønsker at forbedre relationen med kunderne.

"Ønsker banken at opbygge en en stærkere digital relation med kunder, der ikke bruger de digitale løsninger særligt ofte, så ved banken nu, at den skal markedsføre de digitale muligheder via en personlig relation og ikke via de digitale kanaler," siger Clemens Byager. 

Læs også: 
Dansk storbank vil med på disruption-bølgen, men har ikke ressourcerne: Sætter 100.000 kroner på højkant i hackathon 

Big data: Sådan forvandles Roskilde Festival til Danmarks vildeste smart city

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra XFlow

    Digitalisering kræver mere end digitale blanketter

    Kommunerne har digitaliseret indgangen for borgerne. Men bag skærmen håndteres mange arbejdsgange stadig manuelt mellem systemer, mails og organisatoriske siloer.

    Navnenyt fra it-Danmark

    TDC Erhverv har pr. 1. maj 2026 ansat Peter Bjerregaard Harden som Senior Vice President (SVP), Enterprise Sales. Peter skal især beskæftige sig med at drive transformationen mod at blive en førende, kundecentreret partner inden for Cloud, Cyber og integrerede ICT-løsninger. Peter kommer fra en stilling som Country Manager hos Google Cloud Danmark. Peter er uddannet Cand. Merc (AU), HD, Organisation og Ledelse (CBS), Bestyrelsesuddannelse (CBS). Peter har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Google Cloud i Danmark samt roller hos Microsoft, Salesforce og i management consulting. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Vlad-Andrei Fagarasan som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med moderne dataplatforme og arkitekturer hvilket er med til at sikre at vi fortsat tilbyder vores kunder skræddersyede løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med BI- og dataprojekter i både privat og offentlig regi. Nyt job

    Vlad-Andrei Fagarasan

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Gitte Lykke Holm som Senior Payroll Consultant. Hun skal især beskæftige sig med opsætning og implementering af 365Løn til Business Central. Hun kommer fra en stilling som BC/NAV seniorkonsulent. Hun er uddannet inden for informatik og data processing. Nyt job

    Gitte Lykke Holm

    Elbek & Vejrup A/S