(Foto: Anne-Mette Vinter)

Mennesker i IT

05 feb 2016
I aften [fredag, red] fejrer vi 20 års jubilæum for Jobindex. Der er over 200 tilmeldte, så det bliver den største og flotteste fest, vi nogensinde har holdt.

Da jeg etablerede Jobindex for 20 år siden, havde jeg aldrig drømt om, at det ville blive så stort.

Jeg havde regnet med, at det måske kunne blive til 30-40 medarbejdere.

Jeg formulerede oprindeligt en forretningsplan og forsøgte at skaffe venture-kapital, men det lykkedes bare aldrig.

I det hele taget har der aldrig på noget tidspunkt været andre, der troede lige så meget på firmaet, som jeg selv gjorde. Det er blandt andet derfor, at jeg stadig ejer de fleste af aktierne.

For nogle år siden efterlyste Martin Thorborg gamle forretningsplaner, og han har lagt den oprindelige forretningsplan for Jobindex fra 1998 op på Amino.

Det var før Berlingske Tidende kom på internettet, og dengang havde firmaet kun to medarbejdere og en omsætning på 200.000 kroner.

Det er den mest downloadede forretningsplan på Amino, og her kan man jo læse, hvad jeg oprindeligt tænkte, da jeg grundlagde firmaet.

Du kan finde den oprindelige forretningsplan her.

Kaare Danielsen, grundlægger, hovedaktionær og koncernchef, Jobindex.




Flere mennesker i IT