Telenor hårdt udfordret i Danmark: Ender med dundrende milliardunderskud

Telenor-koncernen foretager kæmpe-nedskriving af værdien af den danske forretning, hvilket resulterer i et dundrende underskud.

Artikel top billede

(Foto: Telenor/PR)

Den norske Telenor-koncern er hårdt udfordret på det danske marked.

Det fremgår af Telenor-koncernens netop offentliggjorte regnskab. 

Telenor i Danmark mistede 7.000 mobilkunder i årets sidste kvartal, mens der også blev 5.000 færre kunder i både fastnet- og bredbåndsforretningen.

Set over hele året gik Telenor dog frem i antallet af mobilkunder med 44.000 kunder, og Telenors omsætning i hele 2015 landede på 5,2 milliarder norske kroner, hvor den i 2014 lå på 4,9 milliarder norske kroner.

Men her stopper de gode nyheder også for Telenors danske forretning.

Telenor Danmark ender ud med et driftsresultat (EBITDA) på 591 millioner norske kroner i 2015, et betydeligt fald i forhold til 726 millioner i 2014.

Værre er det dog, at selskabet ender ud med et samlet tab på 2,5 milliarder norske kroner, omkring 1,9 milliarder danske kroner, for året samlet set.

Det skyldes primært, at koncernen har nedskrevet værdien af den danske forretning med 2,1 milliarder norske kroner - hvilket svarer til omkring 1,6 milliarder danske kroner.

"En turnaround-proces er sat i gang efter joint venture-snakken er trukket tilbage," skriver Telenor med henvisning til den planlagte fusion med Telia, der måtte droppes i efteråret.

Læs også: Efter havareret fusion mellem Telenor og Telia: Alt er (stadig) i spil i dansk telekrig

Samtidig må Telenor dog meddele:

"Udsigterne på det danske telemarked forbliver udfordrende. Som en konsekvens af det har Group (koncernen, red.) revurderet værdien af Telenor Danmark med opdaterede indtjenings-forventninger."

"Baseret på den estimerede værdi, blev en tab af værdi på 2,1 milliarder anerkendt i fjerde kvartal 2015 i relation til materielle og immaterielle aktiver i Telenor Danmark."

Også i 2014 endte Telenors danske forretning ud med et underskud, så selskabet trænger snart til lidt økonomisk medvind på det danske marked.

Efter den havarerede fusion er Telenor-koncernens officielle holdning nu, at alle strategiske muligheder nu er åbne - og altså også et eventuelt frasalg af den danske forretning.

I gang med forenkling af forretningen

I sidste måned meddelte Telenor, at selskabets to lavprisbrands, Bibob og CBB, bliver smeltet sammen til ét - CBB.

Sammenlægningen finder sted 22. februar, og administrerende direktør Jesper Hansen har forklaret til Computerworld, at Telenor er i gang med en større forandringsrejse, der handler om at forenkle virksomheden:

"Det startede vi egentlig med for et par år siden, selvom vi måske har gået lidt stille med dørene - og der har også været en fusion, der har forstyrret billedet en lille smule. Men vi har haft fokus på, om vi kan gøre vores forretning mere simpel, og om vi kan gøre den mere digital."

Læs også: Telenor-direktør: Derfor lukker vi Bibob og flytter kunderne til CBB

"Den strategi, vi startede - planen om at simplificere og digitalisere vores virksomhed - fortsætter vi med ufortrøden styrke. Så det her tiltag har ikke noget med klargøring til salg at gøre," sagde Jesper Hansen om sammenlægningen af Bibob og CBB.

"Det har noget at gøre med at bygge et endnu stærkere Telenor. Det er det, vi fokuserer på nu," sagde Jesper Hansen, der dog samtidig tilføjede::

"Det er ikke ensbetydende med, at alle strategiske optioner ikke fortsat vil stå åbne for Telenor Danmark. Men jeg er ansat til at bygge et stærkere Telenor og fortsætte den forandringsrejse, vi har startet. Bibob er så et element i den simplificeringsproces."

Læs også:

Telenor-direktør: Derfor lukker vi Bibob og flytter kunderne til CBB

Telenor-koncernens til salg-skilt i Danmark: Her er de mulige købere af Telenor

Telenor afliver lavprisselskabet Bibob - samler alle kunderne i CBB

TDC, Telenor, Telia og 3: Sådan klarer selskaberne sig i kampen om mobilkunderne

Efter havareret fusion mellem Telenor og Telia: Alt er (stadig) i spil i dansk telekrig

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Jysk IT

    Sikkerhed skal være en del af driften

    Skal virksomheder stå stærkere mod angreb og kunne udvikle sig, skal sikkerhed, drift og forretning tænkes sammen. Det er tanken bag Jysk IT’s ambition om at skabe en “sikker fremtid” for kunderne.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

    Maria Juliane Friedrichsen

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job
    IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

    Annette Macsay Mostrup

    IFS Danmark A/S