Retsordførere om Søren Pinds tågede svar om ulovlige CSC-kontrakter:Han skal svare os
Justitsminister Søren Pind (V) svarer ikke på noget som helst i sit seneste svar til Folketingets Retsudvalg om Rigspolitiets ulovlige CSC-kontrakter. Det mener retsordførere fra flere partier, som nu vil afkræve ministeren et reelt svar. Se 'Sheriffens' tågede svar her.
Med voksende trusler, nye EU-krav og øget kompleksitet er cybersikkerhed nu en central ledelsesopgave på linje med strategi og økonomi.
Det svarer Søren Pind ikke på
På baggrund af Computerworlds afsløring af Rigspolitiets ulovlige kontraktfornyelser med CSC stillede Alternativets retsordfører i december dettte sprøgsmål til justitsminister Søren Pind
"Vil ministeren redegøre for, hvordan ministeren forholder sig til sagen om, at Rigspolitiet ifølge Computerworld i strid med udbudslovens regler har fornyet en række kontrakter om drift af it-systemer med CSC uden udbudsrunder siden 1996, herunder hvorvidt ministeren mener, at forløbet beskrevet i artiklen overholder gældende lov, og hvorvidt ministeren mener, at det er tilfredsstillende, at Rigspolitiet ikke har svaret på, hvordan det kan være lovligt at ignorere udbudsreglerne i 19 år, jf. artiklen "Rigspolitiet har ikke sendt CSC-opgaver i udbud i årevis: System-dokumentation mangler på 19. år"
Når Folketingets Retsudvalg stiller et spørgsmål, er det ministerens ansvar at svare så udførligt som muligt.
Det er ikke noget, der bør komme bag på en rutineret politiker som justitsminister Søren Pind (V).
Og så måske alligevel.
For der skal meget til, før Søren Pinds seneste svar til Folketingets Restudvalg kan kaldes udførligt - eller blot et svar for den sags skyld.
"Det er rigtigt problematisk, at justitsministeren ikke svarer på det spørgsmål, jeg stiller," lyder det fra Alternativets Retsordfører, Josephine Fock.
Hun bakkes op af Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Kofoed Poulsen, der heller ikke har meget til overs for justitsministerens seneste svar til Folketingets retsudvalg.
"Man må sige, at det ligger meget langt fra et svar," vurderer han.
Afsløringerne fik den gang Alternativets retsordfører og medlem af Folketingets Retsudvalg, Josephine Fock, til at stille justitsminister Søren Pind et spørgsmål om, hvorvidt han fandt forløbet lovligt og tilfredsstillende.
Du kan læse både spørgsmålet og Søren Pinds svar her.
Efter to måneders ventetid har Søren Pind endelig sendt et svar til Folketingets Retsudvalg.
Men som Josephine Fock og Peter Kofoed Poulsen læser det, er der tale om en ommer.
Svaret fra Søren Pind undlader nemlig fuldstændigt at svare på de to grundlæggende spørgsmål:
Mener Søren Pind, at Rigspolitiets forhold til CSC er ulovligt?
Er det tilfredsstillende, at Rigspolitiet ikke selv svarer på, om forløbet med CSC er lovligt eller ej?
Sørens Pinds fulde svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhenet en udtalelse fra Rigspolitiet, der bl.a. har oplyst følgende:
"Rigspolitiet er i henhold til EU's udbudsregler for offentlige institutioner som udgangspunkt forpligtet til at udbyde opgaver med en forventet kontraktsum på knap 1,0 mio. kr.
Det er Rigspolitiets ansvar at tilvejebringe grundlaget for at kunne konkurrenceudsætte opgaverne, herunder tilvejebringe den fornødne drifts- og systemdokumentation i samarbejde med sine leverandører.
En del af de systemer, der i dag drives af CSC, kan dateres til-bage til 1980erne og starten af 1990erne de såkaldte legacysystemer. Systemerne er kendetegnet ved at være utidssvarende og ved at være sammenflettet i mange systemintegrationer.
Teknisk er detderfor en meget stor og svær opgave at flytte systemerne. Disse legacy systemer blev oprindeligt udviklet og drevet af Datacentralen, som på daværende tidspunkt var ejet og drevet af staten.
CSC Danmark A/S opkøbte i 1996 Datacentrale og overtog dermed systemdriften af de statslige itsystemer, herunder visse af Rigspolitiets itsystemer.
Systemdokumentationen har beklageligvis ikke på alle områder været fyldestgørende og tidssvarende. Den manglende dokumentation betyder nemlig, at det ikke er teknisk og praktisk muligt at flytte systemerne til en anden leverandør.
Dertil kommer at, det uden tilstrækkelig dokumentation, ikke vil være gennemskueligt for andre tilbudsgivere, hvad opgaven omfatter, hvorfor der ved et udbud ikke vil kunne opnås en reel konkurrencesituation.
Rigspolitiet har derfor besluttet ikke at gennemføre et udbud. For at undgå at den manglende konkurrenceudsættelse skulle medføre merudgifter for Rigspolitiet, benyttede Rigspolitiet under den seneste genforhandling i 2014 en ekstern rådgiver, som ved benchmarking sikrede, at CSC's priser var konkurrencedygtige.
Rigspolitiets opnåede derved markante besparelser på driften af systemerne.
Rigspolitiet har efterfølgende i samarbejde med CSC Danmark A/S igangsat arbejdet med at tilvejebringe yderligere system- og driftsdokumentation.
Herudover har Rigspolitiet i december 2015 aftalt med CSC, at der skal foretages yderligere separation af politiets mainframe-miljø hos CSC Danmark A/S.
Disse tiltag er blevet iværksat som led i forberedelsen af det udbud af systemerne, som Rigspolitiet vil gennemføre inden udløbet af den nuværende kontraktperiode."
Søren Pind skal stå skoleret igen
Og det går ikke, at en minister taler udenom i stedet for at svare på et spørgsmål fra Folketingets Retsudvalg.
Så Søren Pind kan lige så godt sætte sig til tasterne med det samme, lyder dommen fra både Josephine Fock og Peter Kofoed Poulsen.
"Det er ikke tilfredsstillende, og hvis Josephine Fock ikke stiller flere spørgsmål om det her, så gør vi det i Dansk Folkeparti," lover Peter Kofoed Poulsen.
Men Dansk Folkeparti behøver ikke selv at lægge hovederne i blød for at formulere et nyt spørgsmål til Søren Pind. For det er Alternativet allerede godt i gang med.
"Søren Pind skal selvfølgelig svare på, om han mener, at sagen med CSC og Rigspolitiet overholder gældende lov, og om det er tilfredsstillende at Rigspolitiet har ignoreret udbudsreglerne i så mange år. Derfor vil vi selvfølgelig forfølge det her allerede i dag," understreger Josephine Fock.
Folketingets Retsudvalg er ikke den eneste instans, som ser nærmere på Rigspolitiets ulovlige kontraktfornyelser.
I dette særtema om aspekter af AI ser vi på skiftet fra sprogmodeller til AI-agenter, og hvordan virksomheder kan navigere i spændet mellem teknologisk hastighed og behovet for menneskelig kontrol.
Danmark vil mindske afhængigheden af globale techgiganter, men det kræver mere end politiske formuleringer og strategier, understreger PROSA’s formand Niels Bertelsen.
