Her er grunden til at Apple siger "rend og hop" til FBI

Er Apples Tim Cook en idealistisk forkæmper for Apple-brugernes rettigheder - eller er hans afvisning af FBI udslag af en benhård og kynisk kalkyle?

Artikel top billede

Der er særligt én historie, som Apples administrerende direktør, Tim Cook, ynder at fortælle om sig selv.

Historien handler om et billede, der hænger på hans kontor. Billedet forestiller Robert F. Kennedy.

Udover at være John F. Kennedys bror og tidligere amerikansk justitsminister var Robert F. Kennedy også et ikon for den amerikanske borgerretsbevægelse.

Og Tim Cook lægger ikke skjul på, at netop borgerrettighedsbevægelsen er noget, der er dybt rodfæstet i hans sjæl.

For knap et år siden stod Cook i en alder af 53 år frem som homoseksuel, og ved flere lejligheder har han fortalt, hvordan det for ham var at vokse op i de konservative amerikanske sydstater med bevidstheden om at være anderledes.

Apple og menneskerettighederne

Den historie som Tim Cook fortæller om sig selv passer som fod i hose med den udvikling, som Apple har taget under hans ledelse. Her har hensynet til menneskerettigheder og vedvarende energi været mere i fokus end nogensinde før.

Apple tjener ganske vist flere penge end noget andet selskab på kloden, men vi må forstå, at virksomheden ikke er synderligt optaget af penge.

Tværtimod vil Apple og Tim Cook gerne sælge historien om, at Apple er nået til der, hvor virksomheden er i dag ved at fokusere på andre værdier end dem, der står på bundlinjen.

Når en investor - som det var tilfældet for et par år siden - under et aktionærmøde stiller spørgsmål ved om investeringer i grøn energi er en god investering, så er svaret klart fra Tim Cook:

"Hvis du vil have, at jeg udelukkende handler på baggrund af ROI (return of investment, red), så bør du sælge dine aktier," lød det ifølge flere medier fra en tydeligt ophidset Tim Cook, der fortsatte sin tirade mod investoren, som repræsenterede en konservativ investeringsfond:

"Når vi gør vores enheder tilgængelige for blinde mennesker, så gør vi det heller ikke på grund af 'the bloody ROI'."

På samme måde lader Apple os også forstå, at når Tim Cook afviser at give FBI en bagdør i iPhonen, så sker det af alle de rigtige grunde.

Det sker af kærlighed og respekt til det amerikanske demokrati og for at beskytte Apples millioner brugere.

Men der også en anden historie om hvem Tim Cook er. Det er historien om den resultatorienterede Tim Cook. Manden der får ting til at ske. 

Tim Cook har en fortid hos IBM og Compaq, men i 1998 tog han mod et jobtilbud fra Steve Jobs. 

Under Jobs ledelse udviklede Cook sig hurtigt til en nøglemedarbejder. Først som chef for Apples oversøiske operationer og siden som COO - det vi på dansk kalder driftdirektør - havde han ansvaret for at strømline Apples produktionsapparat i Kina. 

Det er takket være Tim Cooks arbejde med at trimme og effektivisere Apples dybt kontroversielle produktionsapparatet i Kina, at Apple i dag er i stand til at sprøjte op mod 80 millioner iPhones ud i kvartalet.

Tim Cook og Kina

Kina ser i det hele taget ud til at stå ret centralt i Tim Cooks bevidsthed.

Tim Cook har gennem snart et år haft en konto på kinas største sociale medie, Weibo, og Apples iPhone-salg er eksploderet i Kina gennem de seneste år. I dag er Kina Apples næststørste marked.

Fortsætter udviklingen vil Kina ifølge Apple-mediet 9to5mac været Apples største marked allerede i 2017. 

Apple er naturligvis fortsat en amerikansk virksomhed, der er bygget på amerikanske værdier. Men virksomhedens interesser i Kina er enorme. Derfor vil det også være naivt at forestille sig, at det ikke også sætter sine spor på hvordan Apple agerer. 

For hvordan vil de kinesiske myndigheder mon reagere ved udsigten til, at de millioner og atter millioner af iPhones, der bliver produceret, solgt og brugt i landet vil indeholde en bagdør til de amerikanske myndigheder? 

Amerikanske virksomheder som Apple og Cisco har i forvejen svært ved at blive godkendt til at sælge til kinesiske myndigheder - akkurat ligesom at kinesiske Huawei er blacklistet i USA. Disse vilkår bliver næppe bedre ved udsigten til en iPhone-bagdør for de amerikanske myndigheder. 

Det er samtidig nærliggende tro, at kinesiske, russiske og måske europæiske myndigheder vil stille samme krav som de amerikanske.

Drevet af bundlinjen? 
Betyder alt dette så, at Tim Cook og Apple ikke er drevet af idealismen, men udelukkende reagerer på kolde økonomiske incitamenter?

Som det ofte er tilfældet ligger sandheden nok et sted midt i mellem. 

For det er immervæk lettere at forfølge sine økonomiske incitamenter, hvis de er i overenstemmelse med veletablerede etiske standarder.

Akkurat som det kan være svært at få en virksomhed til at forfølge idealistiske mål, hvis de ikke også indeholder en god portion sund økonomisk fornuft.

Læs også:
Apple nægter at hjælpe politiet efter spion-dom: Stor iPhone-sag kan få konsekvenser for hele it-branchen

Snowden: Apples kamp mod FBI er den største spionsag i 10 år

Annonce

KMD A/S

Senior Software Architect

Midtjylland

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Cyberdivisionen søger sektionschef til Systemafdelingen i Hvidovre

Københavnsområdet

BEC Financial Technologies

Business Continuity Manager - Business Impact & Criticality

Region Sjælland

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Andre events | Charlottenlund

Roundtable: Skalér teknologien. Bevar kontrollen

Skab målbar forretningsværdi med cloud og AI. Bevar kontrollen over data, omkostninger og leverandørafhængigheder. Mød Årets CIO 2026 Claus Thomsen fra Lundbeck, og del erfaringer med andre digitale ledere i et roundtable om modernisering,...

It-løsninger | Online

ERP Insights 2026

Webinaret giver et samlet overblik over, hvordan ERP-landskabet ændrer sig, og hvilke arkitekturvalg der får direkte betydning for forretningens evne til at tilpasse sig.

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

Jan Julin

Genetec

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
Vektus A/S har pr. 22. oktober 2026 ansat Jim Neble som Consultant Manager. Han skal især beskæftige sig med konsulentchefopgaven i Jylland. Han kommer fra en stilling som ERP Manager hos Kvik. Han er uddannet indenfor økonomi og Business Andministration samt Cand.merc. i strategi, organisation og ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med Konsulentopgaver indenfor Business Central i partnerkanalen. Nyt job

Jim Neble

Vektus A/S

Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

Morten Jakobi

Fellowmind Denmark A/S