Artikel top billede

Her er vinderne af Turing Award 2015 - verdens mest fornemme it-pris

Grundlæggerne af ideerne bag moderne kryptering vinder den prestigefyldte Turing Award 2015 - pudsigt nok samtidig med, at krypterings-debatten raser i USA i en terrorist-sag med Apple i centrum.

De to amerikanske udviklere Whitfield Diffie og Martin Hellman vinder 2015 ACM Turing Award, der normalt sammenlignes med Nobel-prisen og regnes for at være den mest prestige-fyldte pris i it-udviklingsverdenen.

Prisen uddeles af The Association for Computing Machinery (ACM).

De to forskere modtager prisen samt en million dollar for deres bidrag til udviklingen af effektive krypterings-teknologier.

Whitfield Diffie og Martin Hellmann står blandt andet bag udviklingen af ideen om en bredt anvendelig krypterings-løsning, der i dag anvendes til at sløre data, så den kan sendes sikkert mellem brugere og websites samt til at beskyte data på smartphones, computere, harddiske og meget andet.

Deres ide var, at anvende to nøgler i ét system, hvor den ene del - public key - skulle anvendes til at kryptere data, mens den anden del - private key - skulle anvendes til at dekryptere data på modtager-enheden.

Systemet designede de på en måde, så det er umuligt at knække ‘private key'-delen, selv om de to dele er koblet sammen.

"Muligheden for at kommunikere privat over en sikker kanal er fundamental for milliarder af mennesker verden over," lyder det fra ACM i begrundelsen, som du kan læse her.

De to forskere udgav i 1976 rapporten "New Directions in Cryptography," hvor ideen om digitale signaturer og bredt anvendte krypteringsløsninger for første gang blev nævnt.

Ifølge ACM beskytter ‘Diffie-Hellman protokollen dagligt internet-kommunikation og trillioner af dollar i finansielle transaktioner."

Pudsigt nok modtager de to grundlæggere af den moderne krypterings-tanke verdens mest fornemme it-pris samtidig med, at der i USA pågår en heftig debat om netop krypterings-grader.

Sagen har Apple i centrum, i det de amerikanske myndigheder.

vil have Apple til at hjælpe med at bryde krypteringen i en iPhone, der har tilhørt en attentat-mand, der for nylig dræbte en stribe personer under et angreb i USA.

Det kan du læse mere om her: Ærkefjende bakker Apple op i kampen mod FBI: Kan udvikle sig til kæmpe retssag

Whitfield Diffie arbejdede i mange år som øverste sikkerhedschef i Sun Microsystems, mens Martin Hellman i dag er professor emeritus på Standfor University.

Martin Hellman har kvitteret for prisen i denne blogpost, hvor han fortæller om, hvad han vil bruge sin del af pengepræmien på.

Kun én dansker har nogensinde modtaget ACM Turing Award, nemlig datalogi-professor Peter Naur, der døde fornylig.

Du kan læse et stort interview med Peter Naur her:  Bare fordi det er elektronisk, er det ikke nødvendigvis lykken




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Cloud & AI Festival 2025

Med den eksplosive udvikling indenfor cloud & AI er behovet for at følge med og vidensdeling større end nogensinde før. Glæd dig til to dage, hvor du kan netværke med over 2.400 it-professionelle, møde mere end 50 it-leverandører og høre indlæg fra +90 talere. Vi sætter fokus på emner som AI; infrastruktur, compliance, sikkerhed og løsninger for både private og offentlige organisationer.

17. september 2025 | Læs mere


IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere


NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere