Direktør efter fyring for it-bestikkelsessag: "Det er en erhvervsrisiko, når man sidder som CEO for en meget stor virksomhed",

Den fyrede topchef i Region Sjælland er overrasket, men vil ikke sige, om hans fyring efter it-bestikkelsessagen i regionen er retfærdig eller ej.

Artikel top billede

Risikoen for at blive fyret med dags varsel er en del af de betingelser, man må acceptere som direktør og topembedsmand i det offentlige.

Sådan lyder det fra den nu forhenværende direktør i Region Sjælland, Jens Andersen.

Han blev onsdag i denne uge fyret, efter at en revisionsrapport fra PwC har afsløret manglende kontrol med regionens it-indkøb.

Den kritiske rapport er blevet til på baggrund af den igangværende bestikkelsessag, hvor flere medarbejdere i regionen er sigtet for at have modtaget bestikkelse fra nuværende og tidligere medarbejdere i it-firmaerne Atea og 3A-it.

Ifølge regionsrådsformand Jens Stenbæk (V) har rapporten brudt "tilliden mellem Regionsrådet og den administrerende direktør."

Jens Andersen, hvad er din reaktion på Regionsrådets beslutning om, at du skal fratræde?

"Det tager jeg til efterretning. Jeg er overrasket, men om det er retfærdigt eller uretfærdigt? Det kan man ikke bruge til noget. Det er en erhvervsrisiko, når man sidder som CEO for en meget stor virksomhed," siger Jens Andersen.

Synes du det er rimeligt, at du er blevet fyret?

"Som sagt: Om det er retfærdigt eller uretfærdigt, kan man ikke bruge til noget. Og det har jeg ikke yderligere kommentarer til."

Hvordan ser du på denne her bestikkelsessag i forhold til den måde, som forvaltningen har fungeret på?

"Det har jeg ingen kommentarer til."

Så der er ikke noget, der brænder på tungen?

"Nej, det er der ikke. Jeg tager det til efterretning. Og det er det. I en stilling som min, er der en betydelig erhvervsrisiko for, at bestyrelsen mister tilliden til sin direktør. Det er det, der er sket her."

Jens Andersen har haft jobbet som regionsdirektør de seneste ti år.

Læs også:

Regionsdirektør fyret efter rapport om bestikkelsessag

Atea-chef efter bestikkelsesrapport: "Problemet ligger ikke hos Atea, men hos regionen"

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg tema

    Cloud & AI

    I dette særtema ser vi på, hvordan cloud og AI bliver fundamentet for virksomhedernes digitale forretning, og hvordan de nye muligheder for automatisering og forretningsværdi kan udnyttes uden at miste overblik, sikkerhed og menneskelig kontrol.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

    Nathalie Kajberg Knudsen

    Elbek & Vejrup A/S

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

    Maria Juliane Friedrichsen

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank