Artikel top billede

Atea-sagen: Tidligere koncern-it-chef i Region Sjælland accepterer fængselsstraf

Den tidligere koncern-it-chef i Region Sjælland, Michael Steen Hansen, der fik 10 måneders fængsel i Atea-bestikkelsessagen, har besluttet ikke at anke dommen.

Michael Steen Hansen, den tidligere koncern-it-chef i Region Sjælland og it-chef i rigspolitiet, har besluttet sig for ikke at anke sin dom på 10 måneders fængsel i Atea-sagen, hvoraf de tre måneder skal afsones, mens resten gøres betinget.

Det skriver hans advokat, Mikael Skjødt, til Computerworld.

“Michael Steen Hansen anker ikke dommen. Han mener ikke, dommen er rigtig, men han ønsker at lægge sagen bag sig og komme videre”, skriver Mikael Skjødt i en mail til Computerworld.

Computerworld kunne onsdag fortælle, at den tidligere salgsdirektør i Atea, Carsten Ritzau, ligeledes accepterer sin dom på otte måneders fængsel, heraf de tre måneder ubetinget.

Det kan du læse mere om her: Tidligere Atea-direktør opgiver at anke dom i bestikkelsessag: Accepterer fængselsstraf.

Til gengæld har tidligere salgschef i Atea, Per Juul Andersen, valgt at anke sin dom.

De øvrige hovedpersoner i sagen, Rene Clausen, Michael Mølkær Jensen, Peter og Claus Hougesen, ankede alle byrettens dom umiddelbart efter domsafsigelsen for to uger siden.

Du kan læse om dommene her: Her er dommene i Atea-bestikkelsessagen: Millionbøde til Atea og fængselsstraffe til de tiltalte

Atea har accepteret sin dom, som lød på en bøde på 10 millioner kroner, hvilket har fået SKI og Moderniseringsstyrelsen til at iværksætte en nærmere undersøgelse af selskabet.

Det kan du læse mere om her: Her er Ateas redegørelse til SKI efter bestikkelsesdom: Undskylder og beklager dybt - se hele redegørelsen her

Læs også:

Atea-direktør bekræfter: Ny tiltale mod Atea i bestikkelsessag

Computerworld mener: Atea-dommen har konsekvenser for os alle: Har du fået ryddet op?

Seks it-topfolk i bestikkelsessag skal betale 778.000 kroner tilbage til Region Sjælland




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere