FBI tvangsåbner iPhone uden om Apple - dropper retssag mod Apple

FBI har åbnet den iPhone som indledte et månedlangt opgør med it-verdenen. Myndighederne vil ikke afsløre, hvordan telefonen blev åbnet, og det er endnu usikkert om Apple selv ved det.

Artikel top billede

(Foto: Sasun Bughdaryan / Unsplash)

FBI har i flere måneder påstået, at det var bydende nødvendigt, at Apple åbnede en iPhone, som tilhørte manden bag terrorangrebet i San Bernadino sidste år.

Argumentet var blandt andet, at kun Apple kunne gøre det.

Men det var tilsyneladende en sandhed med modifikationer.

For mandag meddelte FBI pludseligt, at organisationen har adgang til data på telefonen, og at retssagen mod Apple derfor bliver droppet.

Det fremgår af en erklæring som FBI har afgivet til retten i Californien, og som blandt andre online mediet The Register er i besiddelse af.

"Regeringen har nu succesfuldt tilgået de data, som er gemt på Farook's iPhone og har derfor ikke længere brug for hjælp fra Apple Inc.," skriver statsanklager Eileen M. Decker i erklæringen.

Ingen ved, hvordan FBI gjorde det

FBI vil ikke ud med, hvordan det lykkedes at komme ind i den lukkede iPhone, så det er endnu uvist, om der er tale om en nøgle, som kan åbne alle iPhones.

Apple er dog allerede ude med en erklæring, som fokuserer på, at Apple ikke selv har hjulpet FBI med at svække iPone-brugernes sikkerhed.

"Fra starten har vi protesteret imod FBI's krav om at Apple bygger en bagdør ind i iPhone, fordi vi mener at det er forkert og vil skabe en farlig præcedens," lyder det i erklæringen.

Snowden er ikke overrasket

Edward Snowden meldte allerede for flere uger siden ud, at FBI løj, når det påstod, at kun Apple kunne åbne den omstridte iPhone.

"FBI har alle de redskaber, som det skal bruge for at kunne åbne den telefon. Med al respekt så er det "bullshit", at FBI siger andet," lød det den gang fra whistlebloweren.

Snowden har da også meldt hurtigt meldt ud, at FBI ikke er kommet heldigt ud af sagen mod Apple.

"Tech-folk er så vrede over uærligheden i den her sag, at @FBI måske skal føje sig selv til listen over folk, som radikaliserer," tweetede han, kort efter FBI's udmelding.

Læs også: Snowden: FBI lyver i sagen om den krypterede iPhone

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Conscia

    Få en hurtigere, billigere og mere sikker AI-rejse

    Slip for uforudsigelige omkostninger i skyen og opnå fuld datakontrol med en AI-pod, der samler al nødvendig infrastruktur i dit eget datacenter.

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Cyberdivisionen søger en IT-supporterelev til lokal IT servicecenter ved Varde Kaserne

    Sydjylland

    Capgemini Danmark A/S

    Finance Lead (SAP)

    Københavnsområdet

    Ennova A/S

    Senior Developer

    Midtjylland

    Netcompany A/S

    Senior Network Engineer

    Nordjylland

    Navnenyt fra it-Danmark

    Markus Dalsgaard Sisseck, Business Developer hos Martinsen Rådgivning & Revision, har pr. 21. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Markus Dalsgaard Sisseck

    Martinsen Rådgivning & Revision

    Khaled Zamzam, er pr. 1. marts 2026 ansat hos Immeo som Consultant. Han er nyuddannet i Informationsteknologi fra DTU. Nyt job
    Lector ApS har pr. 2. februar 2026 ansat Jacob Pontoppidan som Sales Executive i Lectors TeamShare gruppe. Jacob skal især beskæftige sig med vækst af TeamShare med fokus på kommerciel skalering, mersalg og en stærk go to market eksekvering. Jacob har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling i internationale SaaS virksomheder. Nyt job

    Jacob Pontoppidan

    Lector ApS