It-giganten Amazon har rettet sigtekornet mod Danmark - og det er der god grund til

Amazons satsning på det nordiske marked finder sted med udgangspunkt en klar forventning om, at der kan sælges masser af cloud-services til både store og små virksomheder.

Artikel top billede

(Foto: istockphoto.com)

Amazon har sat gang i omfattende investeringer i det nordiske marked, herunder ikke mindst i Danmark, har chefen for Amazon Web Services i Norden, Darren Mowry, netop fortalt til Computerworld.

Læs interviewet her.

Darren Mowry, der ifølge eget udsagn rejser en del rundt i Danmark for tiden, peger på, at Amazon grundlæggende oplever to typer af kunder i de nordiske lande.

Han nævner en virksomhed Trustpilot som et eksempel på en AWS-kunde.

"Den slags virksomheder blev født i en anden tid. De har ikke en masse legacy i hardware og software og i organisationen, så vi oplever, at de mere internet-centrerede virksomheder har en tendens til hurtigere at komme på vores cloud og udnytte de services, der kan skabe den højeste værdi."

Læs også: Amazon-boss om nordisk ekspansion: "Jeg bruger en del tid i København og rundt i Danmark"

"Det kan være container-services, edge computing eller de ting, der handler om massive mængder data fra Twitter og Facebook, der gør det muligt for virksomheder at foretage realtids-analyser på en utrolig mængde data."

"Så vi ser en tendens i København og på tværs af Norden, hvor teknisk orienterede internetvirksomheder virkelig rykker i forhold til de services, vi kan stille til rådighed."

Virksomheder med legacy bruger skyen anderledes

Den anden gruppe af kunder og potentielle kunder for Amazon er de store virksomheder med mange år på bagen.

"Vi har selvfølgelig også et betydeligt antal store virksomheder, der har en anden tradition. De har i årevis eller årtier investeret i mennesker, hardware og software."

"Den diskussion, vi oftest har med de virksomheder, handler i mindre grad om, hvordan man bygger alt det gamle om.

"Det er mere et spørgsmål om, hvad man kan gøre nu, som man ikke har været i stand til tidligere."

Darren Mowry henviser til, at det i høj grad er det, der også ligger i rådgivningsfirmaet Gartners model med Bimodal IT, hvor man kører den klassiske it-drift for sig og de nye, innovative it-tiltag i et andet spor.

"Det ser vi passe - ikke i alle tilfælde, men i mange. De gennemgår deres applikationer og går efter lavthængende frugter, der til en lav omkostning kan tilføre værdi."

"Jeg tror ganske enkelt ikke på antagelsen om, at alle enterprises er interesserede i at migrere væk fra deres mainframe eller AS400 og rykke hele deres legacy-miljø til skyen. Det handler mere om at låse op for et helt nye forretningstanker ved at udnytte cloud-services," lyder det fra Darren Mowry.

Læs første del af interviewet med Darren Mowry fra Amazon her.

Derfor er Norden et interessant marked for Amazon

Mens cloud-bølgen fik først og mest vedholdende fast i de amerikanske virksomheder, har Europa været lidt længere tid om at komme i gang med at udnytte de nye muligheder.

Det har ikke mindst været tilfældet her i Norden, men Darren Mowry ser store forandringer finde sted i disse år - og dermed store forretningsmuligheder for Amazon.

"Jeg vil sige, at der sker en forandring."

"Jeg har en teori om, at de virksomheder er på udkig efter et markedspotentiale, ofte tager udgangspunkt i den traditionelle måde at måle værdien af et marked på:"

"De kigger på befolkning, BNP, på it-investeringerne, og så siger de, at det er de markeder, hvor det er kritisk at gå ind. I Europa tænker man så på Tyskland, Frankrig og England."

"Det er ikke for at sige, at der ikke sker interessante ting i de lande, men det unikke ved de nordiske lande er, at selvom befolkningen og BNP er mindre, så er DNA'et i virksomhederne her meget anderledes end det, mine kolleger oplever andre steder i Europa.

Læs også: Amazon-boss om nordisk ekspansion: "Jeg bruger en del tid i København og rundt i Danmark"

"Eksempelvis er en virksomhed som Telenor, der bruger os til en IoT-løsning, eller Nokia, der bruger os til store big data-opgaver, meget åbne og ivrige i forhold til at indgå et samarbejde."

"Og så er der internetvirksomhederne, der er 100 procent på AWS," lyder det fra Darren Mowry.

"Så jeg vil sige, at der ikke er andre markeder i Europa, der har sådan en diversitet, og det er også derfor, at vi bruger så meget energi på det og ser så store vækstmuligheder i de nordiske lande," siger Amazon-chefen.

Så mange virksomheder bruger cloud

Amazons forventninger om at kunne skabe gode resultater i Danmark og resten af Norden er ikke grebet helt ud af den blå luft.

I Danmarks Statistiks årlige rapport om it-anvendelse i virksomheder, der er baseret på besvarelser fra it-ansvarlige i 3.975 private virksomheder, der har mindst 10 ansatte, fremgår det, at 37 procent af virksomhederne i dag bruger cloud computing i større eller mindre omfang.

De 37 procent er på niveau med resultaterne fra samme undersøgelse i 2014, men stadig en markant stigning i forhold til 2012, hvor det kun var 24 procent af virksomhederne, der anvendte cloud.

Læs også:

Amazon-boss om nordisk ekspansion: "Jeg bruger en del tid i København og rundt i Danmark"

Her er de mest populære cloud-løsninger i danske virksomheder

Opråb til it-cheferne: I har misforstået noget helt grundlæggende ved cloud computing

Cloud-giganter i vildt kapløb om Europa: Her kommer de nye giga-datacentre

Læses lige nu

    Event: Årets CISO 2026

    Sikkerhed | Kongens Lyngby

    Årets CISO 2026 hylder de sikkerhedsledere, der skaber robusthed i et sikkerhedslandskab under pres – og som formår at løfte cyber- og informationssikkerhed fra teknisk disciplin til strategisk ledelsesopgave.

    22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

    Capgemini Danmark A/S

    Microsoft AI Solution Architect

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Tekniske specialister til ITSM og CMDB til opbygning af Forsvarets nye Digital Backbone

    Nordjylland

    HusCompagniet A/S

    IT-driftskonsulent

    Midtjylland

    Aller Leisure A/S

    Nyuddannet softwareudvikler til rejsebranchen

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

    Boris Sudar

    Renewtech ApS

    Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

    Jakob Dirksen

    GlobalConnect

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
    Steen Marquard,  Jabra, er pr. 15. juni 2026 udnævnt som Regional President for Norden og UK. Han er uddannet HD(O). Han beskæftiger sig med I sin nye rolle får Steen ansvar for at videreudvikle salget af virksomhedens professionelle lyd- og videoløsninger, samt styrke samarbejdet med channel teams og partnere på tværs af regionen. Udnævnelse