Opråb til it-cheferne: I har misforstået noget helt grundlæggende ved cloud computing

Gartner Symposium: Alt for mange virksomheder arbejder forkert med cloud computing, og deres cloud-strategier bygger på et helt misforstået udgangspunkt.

Artikel top billede

Gartner Symposium, Barcelona: Der er ganske mange ligheder mellem det at gå på restaurant for at spise og det at vælge en cloud-løsning til virksomheden.

Med det udgangspunkt påpegede Daryl Plummer, Gartners chief of research på cloud-området, at mange virksomheder har misforstået cloud-konceptet.

"Forsøg at gå ind på en McDonalds og bed om en 'rare' burger. De vil smile til dig og vise dig døren. Sådan er det også med cloud computing," forklarede han it-cheferne på Gartners Symposium i Barcelona tidligere på ugen.

Den grundlæggende fejl, mange virksomheder begår, er nemlig, at det vil have alting på én gang. Men public cloud-konceptet bygger grundlæggende på standardisering.

"Hvis du bliver ved med at bede dem om særlige tilpasninger til dig, har du formentlig brug for en mere specialiseret cloud-restaurant. En private cloud," lød et eksempel fra Daryl Plummer.

Sådan skal du anskue cloud computing

"Jeres kultur vil bestemme, om I mest er til en private eller en public cloud," fortsatte Gartner-årdgiveren og kom så med et budskab, der ikke var til at tage fejl af:

Det giver ikke mening at tale om virksomhedens ‘cloud strategi' i ental, for det kræver en langt mere nuanceret tilgang til emnet, hvis man vil sikre sig succesfulde investeringer.

"Cloud er en service-tankegang. Hvis I bare taler om at migrere alt til skyen, forholder I jer ikke til service-tankegangen."

"I er nødt til at have mange strategier for cloud computing. I kommer aldrig til at have én enkelt cloud-strategi," sagde Daryl Plummer fra Gartner og uddybede:

Mere fra Gartner Symposium: De mobile platforme storhitter - men vi begår en fejl med gamle data og applikationer

"Kommer I med en perfekt strategi for hybrid cloud, vil den formentlig ikke være ret god til public cloud. Cloud er ikke én service, men en række services. Der findes ikke én cloud," lød budskabet.

"Din strategi skal passe til det niveau i skyen, der er tale om. Du skal tilgå cloud som en service ad gangen. Du kan ikke svare på, om du skal satse på Amazons cloud - du skal forholde dig til en service ad gangen," gentog Daryl Plummer flere gange over for forsamlingen af it-chefer til Gartners Symposium.

"At beslutte hvad du vil opnå med cloud computing er ligeså afgørende som at anvende cloud computing. I jeres organisation vil I have forskellige scenarier for brugen af cloud computing."

Den dårlige strategi

Daryl Plummer kom med en række konkrete eksempler på, hvad dårlige cloud-strategier kan være:

Eksempelvis at man har en strategi om at satse på Amazon eller en anden specifik leverandør.

Eller at man automatisk vil satse på PaaS, fordi man nu har satset på IaaS.

Eller at alene fokuserer på at flytte de data, man har lokalt, til skyen. En stratgi, der siger ‘cloud only' eller ‘on premise only' giver heller ikke den store mening.

"Der er gode og dårlige cloud-strategier. Put ikke dine æg i én kurv. Amazon er fantastisk, men sats ikke udelukkende på Amazon. Tag ikke bare de ting, du allerede har, og flyt dem til skyen. Du er nødt til at omskrive," lød beskeden fra Daryl Plummer.

Det slutter aldrig

Garters top-rådgiver fremhævede også, at der aldrig kommer et tidspunkt, hvor man kan konkludere, at man nu er i mål med cloud-rejsen.

"Cloud-strategier ender ikke - de er vedblivende."

Ifølge Gartner er de fleste virksomheder gode til at lave kravsanalyser, risikoanalyser og til selve implementeringen af cloud-løsningen.

Til gengæld er de eksempelvis ikke ret gode til den vedblivende styring af den konkrete cloud-løsning og til at holde øje med ‘end of life' (for nej, cloud-løsninger er heller ikke relevante til evig tid).

"Køb ikke en cloud-løsning uden at have en måde at slippe væk fra den på. Du er nødt til at have en exit-strategi. Hvad sker der, når du rykker til SaaS, og den leverandør fejler - kan du overleve det?" spurgte Daryl Plummer.

Hvad er dit mål med cloud?

Han anbefaler, at man fokuserer på, hvad det er, man gerne vil opnå med cloud - altså den konkrete værdi, man jagter.

Det kan eksempelvis være økonomiske besparelser, offload af arbejdsopgaver eller at man vil drage fordel af leverandørens ekspertise og innovation.

"Hvad er det, der betyder noget for dig, hvad er det for et resultat, du vil opnå? Det afgør, hvad der først skal i skyen," sagde Daryl Plummer.

Læs også: Seks vigtige principper: Her er den nye måde at arbejde med it-sikkerhed på

Mens email, produktivitetsværktøjer, helpdesk og CRM allerede anvendes som cloud-løsninger i mange virksomheder, så er kernesystemerne stadig primært at finde i datacentret lokalt.

Blandt andet på grund af den nødvendige integration med andre systemer, og fordi man oplever udfordringer med eksempelvis latency i et cloud-setup.

Netop derfor er det vigtigt, at man gør sig klart, hvad man vil opnå med cloud:

"Hvis cloud-løsningen er lidt dyrere end det, du har, vælger du måske ikke at gøre det. Men hvis du finder ud af, hvad du vil opnå, gør du det måske alligvel - selvom cloud-løsningen er lidt dyrere," forklarede Daryl Plummer.

Han kom samtidig med et konkret tip til selve den konkrakt, man indgår med cloud-leverandøren.

Her skal man typisk skal forholde sig til, hvor mange medarbejdere, der skal have et abonnement til cloud-servicen:

"Hvor mange abonnementer skal I have? I vil ikke have for mange og ikke for få."

"Vi anbefaler, at I laver en kontrakt, hvor i køber det minimum antal abonnementer, I har brug for, og så sikrer jer ret til at opgradere. De vil altid lade jer opgradere. Problemet opstår, når I vil nedgradere."

Læs mere fra Gartners Symposium her:

De mobile platforme storhitter - men vi begår en fejl med gamle data og applikationer

Seks vigtige principper: Her er den nye måde at arbejde med it-sikkerhed på

Derfor er du tvunget til at dele dine data og algoritmer med resten af verden

Algoritmernes tid er kommet - snart vil de ændre alt for din virksomhed

Læses lige nu

    Event: Cyber Security Festival 2025

    Sikkerhed | København

    Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.200 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 50 talere og møde mere end 30 leverandører over to dage.

    4. & 5. november 2025 | Gratis deltagelse

    En kaotisk verden kræver stærk cybersikkerhed, resiliens og digital suverænitet

    Mød David Heinemeier, Flemming Splidsboel Hansen, Casper Klynge, Rasmus Knappe, Jens Myrup Pedersen og forfattere som fhv. jægersoldat Thomas Rathsack og adfærdsforsker Henrik Tingleff.

    Computerworld afholder d. 4. og 5. november Cyber Security Festival i København - med fokus på sikkerhed, resiliens og digital suverænitet. Det er helt gratis - men reserver din plads allerede nu.

    Hele programmet er online lige nu - og du kan reservere din gratis plads lige her - jeg håber vi ses! 

    Lars Jacobsen

    Chefredaktør på Computerworld

    Se alle Lars's artikler her

    Shure Scandinavia A/S

    Signal Processing Developer with Ambitions

    Københavnsområdet

    Gyldendal A/S

    CMS-udvikler med lyst til full-stack

    Københavnsområdet

    KMD A/S

    SAP Arkitekt

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    IT Consultant

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Thea Scheuer Gregersen som Finace accountant. Hun skal især beskæftige sig med håndteringer af bl.a. bogføring og finansiel rapportering på tværs af selskaberne. Hun er uddannet Bachelor´s degree i Business Administration & Economics og en Master of Sustainable Business degree. Nyt job

    Thea Scheuer Gregersen

    Norriq Danmark A/S

    Signifly har pr. 1. august 2025 ansat Anders Kirk Madsen som Tech Lead. Anders skal især beskæftige sig med at hjælpe Signiflys offentlige og private kunder med at styrke forretningen gennem teknisk solide løsninger. Anders kommer fra en stilling som Business Architect hos SOS International. Nyt job
    Adeno K/S har pr. 22. september 2025 ansat Steen Riis-Petersen som ServiceNow Expert. Han kommer fra en stilling som Senior Manager hos Devoteam A/S. Nyt job