YouSee lancerer ny tv-boks - vil have dig til at betale 30 kroner ekstra om måneden

En ny tv-boks fra YouSee skal give dig "en radikalt anderledes tv-oplevelse." Det kommer til at koste dig minimum 30 kroner ekstra om måneden som YouSee-kunde, hvis du vil være med.

Artikel top billede

Billeder: Kim Stensdal.

Danmarks største udbyder af kabel-tv og bredbånd, YouSee, kæmper en hård kamp for at holde på kunderne i en tid, hvor alle taler om Smart TV, Chromecast, Apple TV - og et hav af streamingtjenester.

Nu forsøger den danske kabel-tv-gigant at slå igen, når selskabet mandag lancerer en ny tv-boks, der skal bringe den gammeldags tv-oplevelse med tv-pakker ind i den moderne tidsalder.

Den sorte boks, der er på størrelse med en bog, har en række funktioner, der er rettet mod YouSee-kunderne. 

"Vi er ekstremt entusiastiske omkring denne her lancering. Vi har meget store ambitioner," fortalte Jacob Mortensen, tv-direktør i YouSee, til en præsentation torsdag hos YouSee.

"Vi ser mere tv end nogensinde, og der bliver brugt mere og mere tid på underholdning, men der er er kæmpe skift på vej i forhold til, hvordan man bruger og tilgår tv."

"Det er brugeroplevelsen, der bliver forskellen mellem leverandørerne fremadrettet. Det er det, der bliver konkurrenceparameteret," lød det fra Jacob Mortensen, der stod for præsentationen, efter at det onsdag blev meddelt, at YouSee-topchef René Brøchner stopper i selskabet.

Den nye YouSee-boks

Den nye tv-boks giver blandt andet YouSee-kunderne mulighed for at optage udsendelser, der kan opbevares på ubestemt tid.

Samtidig kan du tidsforskudt streame alt, når det er blevet vist på de forskellige kanaler - dog kan disse arkiv-udsendelser kun ses i en begrænset periode.

YouSee-boksen kører på et Linux-baseret system og har 16 GB RAM og en harddisk på en terabyte. Den har otte indbyggede tv-tunere, hvilket blandt andet er med til at sikre ekstremt hurtige skift imellem kanalerne. 

Boksen har en moderne brugergrænseflade, der umiddelbart reagerer hurtigt og er designet på en måde, så det er på niveau med det, man finder i eksempelvis et Apple TV.

YouSee-boksen giver mulighed for surround-sound og understøtter HD-opløsning, men ikke 4K. Der følger naturligvis også en fjernbetjening med. 

Via menuen er der adgang til eksempelvis at leje film fra C More og YouSee, ligesom HBO Nordic kan tilgås fra brugergrænsefladen (hvis man har abonnement). Det ventes, at Netflix også vil blive integreret senere.

Det er også muligt at søge efter indhold på tværs af tv-kanaler og lejefilm med videre.

Koster dig 30 kroner ekstra om måneden

Det mest opsigtsvækkende er dog, at boksen kommer til at koste eksisterende YouSee-kunder 30 kroner ekstra om måneden oven i det almindelige tv-abonnement.

Det er 360 kroner om året.

Man kan selvfølgelig vælge blot at se YouSee uden en boks, og man kan også beholde den gamle YouSee-boks uden de nye funktioner - men vil man som eksisterende kunde have adgang til det nye univers med den nye boks, koster det 30 kroner ekstra om måneden for et enkelt tv.

Har man eksempelvis fire fjernsyn i husstanden, der alle skal kobles på, ryger prisen op på 99 kroner ekstra om måneden.

Den første måned er gratis.

Mens der vil være tale om 30 kroner ekstra om måneden for de kunder, der ikke allerede har en gammeldags YouSee-boks, vil de kunder, der har en boks, kunne spare penge - de betaler nemlig 99 kroner om måneden i dag. 

Det drejer sig dog kun om omkring 10 procent af YouSee-kunderne. 

Handler ikke om hardwaren

Jacob Mortensen fra YouSee lagde dog også meget vægt på, at det ikke er tv-boksen i sig selv, man skal fokusere på her.

"Boksen i sig selv er ikke vigtig - heller ikke selvom vi har gjort meget ud af designet. Det er den oplevelse, den giver, der er ekstremt vigtig."

"Vi er overbevist om, at folk gerne vil betale 30 kroner ekstra for en radikalt anderledes tv-oplevelse," sagde Jacob Mortensen til dagens fremvisning hos YouSee.

Den nye tv-boks sælges fra på mandag i YouSees butikker rundt omkring i landet, fra YouSees hjemmeside og fra blandt andet Elgiganten og Power.

YouSee håber at kunne sælge den nye tv-boks til over 200.000 kunder i løbet af et par år.  

YouSee har omkring 1,1 millioner husstande som kunder i dag. 

Læs også:

Fra TDC til Yousee: Det handler TDC's opsigtsvækkende navneskifte egentlig om

YouSee henter ny direktør fra hollandsk telegigant

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Computerworld

    AI-agenterne kommer vrimlende

    Virksomheder er på vej fra store sprogmodeller, der svarer på spørgsmål, til AI-agenter, der kan udføre opgaver på egen hånd. Det gør teknologien mere nyttig – og langt mere risikabel.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Jonas Kyhnau som Seniorkonsulent. Han skal især beskæftige sig med at rådgive virksomheder om HR digitalisering og implementering af SAP SuccessFactors og SmartRecruiters. Han kommer fra en stilling som Seniorkonsulent og PMO lead hos Gavdi. Han er uddannet Cand.merc Human Resource Management fra Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med med Onboarding, Employee Central (Core HR). Nyt job

    Jonas Kyhnau

    Pentos

    Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job
    Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

    Per Forberg

    Renewtech ApS

    Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

    Kari Lehtimäki

    Den danske eID-virksomhed Idura