Rapport: Apple er største skatteunddrager i USA: Så mange penge gemmer selskabet i skattely

Apple, Microsoft, Cisco, HP og Oracle er alle på listen over amerikanske selskaber, der har placeret hundredevis af milliarder af dollar i skattely rundt omkring i verden, lyder kritikken i ny rapport.

Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Apple er et af verdens mest profitable og kendte selskaber.

Derfor vækker det en vis opsigt, at selskabet tilsyneladende har gemt 181 milliarder dollar - næsten 1,2 billioner kroner - væk i skattely.

Sådan lyder det i en rapport fra organisationen Oxfam, der har gennemgået de finansielle systemer for de 50 største virksomheder i USA.

Oxfam har som målsætning at bekæmpe fattigdom i verden, og konklusionerne i den skal ses i dette lys.

Rapporten - der hedder 'Broken at the top' - peger på det, som Oxfam kalder for 'et omfattende og systematisk misbrug' af det globale skattesystem.

Apple er klart den største skatteunddrager blandt de 50 store virksomheder, viser rapporten.

Ifølge Oxfam placerer Apple selskabets penge i tre selskaber, der alle befinder sig i skattely.

Den næststørste skatteunddrager er General Motors, mens Microsoft kommer ind på tredjepladsen.

Ifølge Oxfam har Microsoft placeret 108 milliarder dollar - 670 milliarder kroner - i fem forskellige skattely-selskaber.

Googles moderselskab, Alphabeat, har placeret 47 milliarder dollar - 300 milliarder kroner - i to forskellige skattely uden for USA.

Oplysningerne kommer i kølvandet på afsløringerne af tusindvis af virksomheders systematiske skatteunddragelse via det panamanske advokatfirma Mossack Fonseca

Det kan du læse mere om her: De første it-folk dukker nu frem fra Panama-papirerne

Ifølge Oxfam har de 50 største, amerikanske selskaber tilsammen placeret mere end 1,4 billioner dollar i skattely. Det er en svimlende sum, som ifølge Oxfam betyder, at USA går glip af 111 milliarder dollar - 730 milliarder kroner - om året i skatteindtægter.

Ifølge rapporten er selskabers massive investeringer i lobby-virksomhed og direkte påvirkning af politikere og andre direkte medvirkende til, at det fortsat kan lade sig gøre at placere penge i et 'hemmeligt og uigennemsigtigt netværk med mere end 1.600 selskaber," som det hedder.

"Selskabernes lobby-virksomhed ser ud til at have skabt en enorm return on investment. For hver dollar, som de har anvendt på lobby-virksomhed, har de 50 virksomheder tilsammen tjent 130 dollar i skattelettelser," skriver Oxfam i rapporten.

Ifølge Oxfam har de 50 største amerikanske virksomheder eksempelvis i 2012 registreret samlet indtjening på 80 milliarder dollar - 530 milliarder kroner - i skattelyet Bermuda.

Det er et større beløb end deres samlede indtjening i hovedmarkeder som Japan, Kina, Tyskland og Frankrig tilsammen.

Det fremgår også af listen fra Oxfam, at nærmest alle de store it-selskaber har placeret store summer i skattely.

- Cisco har placeret 59 milliarder dollar i 59 skattely-selskaber.

- HP har placeret 42,9 milliarder dollar i 25 skattely-selskaber.

- IBM har placeret 61,4 milliarder dollar i 15 skattely-selskaber.

- Intel har placeret 23,3 milliarder dollar i 14 skattely-selskaber.

- Oracle har placeret 38 milliarder dollar i fem forskellige skattely-selskaber.

Du kan læse rapporten 'Broken af the top' her.

Læs også:

Læren i 'Panama Papers' for enhver it-ansvarlig: Ingen af dine data er sikre

De første it-folk dukker nu frem fra Panama-papirerne

Panama-advokatfirma: Vi er blevet hacket og den skyldige skal straffes

Annonce

Annonceindlæg fra Computerworld

Hvad sker der, når bryllupsrejsen med AI er forbi?

Lige nu er det svært ikke at være begejstret for AI.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S