Google og Microsoft indgår overraskende aftale: Slut med at bekæmpe hinanden med jura

Microsoft og Google afslutter med overraskende aftale alle verserende sager mod hinanden. Fremover vil de ikke igen klage over hinanden til myndighederne.

Artikel top billede

Efter i årevis at have sagsøgt hinanden på kryds og tværs og forsøgt at få myndighederne til at skride ind over for modparten slutter Microsoft og Google fred.

De to selskaber har nemlig aftalt, at de omgående afslutter alle lovgivningsmæssige bataljer mellem dem og alene fremover vil konkurrere i de rene markeder.

Det betyder, at de to selskabet vil holde inde med at forsøge at få myndighederne til at gribe ind over for modparten, hvilket de to selskaber ellers har investeret mange ressourcer i i de foregående år.

Microsoft har ellers længe været en af de førende stemmer i kritikken af Googles misbrug af selskabets dominerende position på ikke mindst søgemarkedet, hvor Microsoft i årevis uden held har forsøgt at udfordre Google med søgemaskinen Bing.

Meddelelsen fra de to selskaber kommer få dage efter, at EU-Kommissionen har indledt en kæmpe-sag mod Google, som kommissionen mener misbruger sin position på markedet ved at bundle apps på Android-telefoner.

Det kan du læse mere om her: EU åbner stor Android-sag mod Google

"Microsoft har indvilget i at tilbagetrække selskabets regulatoriske klager over Google, hvilket afspejler vores nye juridiske prioriteringer. Vi vil fortsætte med at fokusere på at konkurrere," lyder det fra Microsoft i en mail til Computerworlds amerikanske nyhedsbureau.

Samme melding kommer fra Google.

"Vores selskaber konkurrerer indædt, men det skal fremover ske på grundlag af vores produkter og ikke i retssalene. Derfor er vi nu blevet enige om at tilbagetrække alle juridiske anklager mod hinanden," lyder det fra Google.

Den nye aftale kommer i kølvandet på en aftale, som de to selskabet indgik for et halvt års tid siden.

Her besluttede de sig for med et pennestrøg at lægge stridigheder om 20 patenter i graven.

Det kan du læse mere om her: Microsoft og Google slutter fred: Dropper bølge af sagsanlæg mod hinanden

Det har i årevis hørt til dagens orden, at de store selskaber har sagsøgt og klaget over hinanden på kryds og tværs.

Både de amerikanske konkurrencemyndigheder og EU har således løbende modtaget en lind strøm af klager fra virksomhederne over deres konkurrenter - både formelle og på lobby-niveau.

Microsoft har selv været i denne mølle med tildelingen af en milliard-bøde fra EU efter klager fra rivaler, der blandt andet talte Novell og Sun.

Du kan læse mere om klage-industrien her: It-selskabernes effektive politiske våben.

Microsoft har i de senere år arbejdet ret målrettet på at lægge stort set alle af selskabets krigs-fronter i graven. Det gælder eksempelvis selskabets historiske uvenskab med open source- og Linux-miljøet.

Det kan du læse mere om her: Steve Ballmer ændrer mening: Linux er ikke længere en 'kræftsygdom'

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

Maria Juliane Friedrichsen

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Allan Hougaard

Sparinvest