Nu får Flash og Silverlight kniven: Derfor får vi et bedre internet

ComputerViews: Det har krævet års arbejde, men teknologier som Flash og Silverlight er nu for alvor på vej væk fra internettet.

Artikel top billede

ComputerViews: Det har taget mange år at nå hertil, men efterhånden ser det ud til, at world wide web kan tage hul på et nyt kapitel, hvor vi (næsten) kan undvære teknologier som Flash, Silverlight og til dels også Java.

Baggrunden er ikke mindst, at browser-producenterne nu er begyndt at eliminere de forskellige plugins ved enten slet ikke at understøtte dem eller ved at slå teknologierne fra som udgangspunkt, så brugerne selv aktivt skal installere og aktivere dem i browseren.

Et eksempel er Microsofts Silverlight, der ikke understøttes ikke i selskabets egen Edge-browser.

Læs også: Plugin-modstand tager til: Det skal være slut med Flash og Silverlight i din browser

Men i det hele taget er browserne begyndt i langt højere grad at fokusere på, at fremtiden handler om de åbne webteknologier og -standarder med HTML5 som kernen.

Det tar' sin tid

Et teknologi-skift af den kaliber, som vi nu er vidne til, lader sig dog ikke gennemføre henover natten.

Der er - og sådan vil det altid være - en længere periode, hvor moderne og forældede teknologier må eksistere side om side.

Indtil alle aktørerne på internettet får gjort op med fortiden og implementerer de nye og tidssvarende løsninger. 

Som da Digitaliseringsstyrelsen i november 2014 meddelte, at Java nu var udfaset i NemID, så det evindelige opdateringskaos kunne undgås. I stedet er NemID i dag baseret på JavaScript.

Eller da Googles YouTube i januar 2015 lod verden vide, at tjenesten fremover ville anvende HTML5 som standard til videostreaming i stedet for Flash.

Eller som nu, hvor TV 2 Play har erstattet Silverlight med HTML5 i Chrome og melder, at det samme også skal ske i de øvrige browsere på markedet (bedre sent end aldrig).

Både pisk og gulerod

Teknologiskift som disse kommer ikke bare, fordi browser-producenterne presser indholds-leverandørerne til det på grund af krav om bedre performance i browseren.

Og heller ikke kun fordi de nævnte teknologier igen og igen skaber sikkerhedsproblemer, når der ikke sendes nye versioner og lappe-løsninger ud til brugerne hurtigt nok, eller brugerne er for længe om at opdatere, når løsningerne ellers er frigivet.

Det sker naturligvis også, fordi det er lettere at udvikle og vedligeholde løsninger som NemID, YouTube og TV 2 Play med udgangspunkt i moderne standarder og teknologier.

På den måde er det lige dele pisk og gulerrod, der er tale om.

Det er samtidig ikke kun teknologier, sprog og standarder som HTML5, CSS og JavaScript, der har været med til at skubbe på udviklingen.

Også det vilde smartphone- og tablet-boom og de tilhørende apps og mobil-browsere har en vigtig aktie i udviklingen.

Mest markant har måske været Apples beslutning om ikke at understøtte Flash, da iPhonen blev lanceret i 2007.

Dengang lo mange af Apples beslutning. I dag er det nok de færreste, der ikke kan se det fornuftige i, at Steve Jobs besluttede at ekskludere Flash på iPhone og iPad.

Læs også: It-giganter på stribe blokerer for Flash: Her er konsekvenserne

Ting tar' dog som bekendt tid, og en proprietær teknologi som Flash forsvinder ikke fra nettet lige med det samme.

Flash-annoncer er eksempelvis stadig en del af internet-oplevelsen i 2016.

Google er dog i fuld sving med at sætte en stopper for det ved at forbyde Flash-baserede annoncer i søgemaskinen.

Derfor er det en god udvikling

Man skal være ganske pessimistisk anlagt for ikke at kunne se noget positivt i skiftet til moderne, åbne webteknologier på bekostning af teknologier som Flash og Silverlight.

It-sikkerheden hos internetbrugerne er et af de områder, der nyder godt af udviklingen.

Batterierne på vores mobile enheder presses også mindre, når eksempelvis Flash elimineres.

Og så er de evindelige opdateringer til nye versioner, som mange af os eksempelvis bander og svovler over, når det kommer til Java.

I parantes skal det her bemærkes, at Java dog nok er den af de tre fremhævede teknologier, der har mest fremtid tilbage - blandt andet på grund af legacy-applikationer i virksomhederne og på grund af Javas rolle på Android-platformen.

Hvis man kobler den opsummerede udvikling med det faktum, at browser-markedet i øjeblikket er præget af en blomstrende innovation, og at de mobile apps også bliver ved med at blive bedre og skabe nye muligheder (ja, Pokémon Go er faktisk ret sjovt), så er dog svært ikke at se, at et nyt og bedre internet er ved at vokse frem.

Internettet og World Wide Web har fortsat masser af udfordringer, men nogle af dem er vi heldigvis ved at få bugt med.

Det er ikke så ringe endda.

Læs også:

Plugin-modstand tager til: Det skal være slut med Flash og Silverlight i din browser

TV 2 Play vil droppe Silverlight helt: Derfor er HTML5 vejen frem

Nu er det slut med Java til NemID: Her er den nye løsning

YouTube dropper Flash: Fra nu af er HTML5 standarden

Safari-browseren giver kold skulder til Flash, QuickTime, Silverlight og Java

It-giganter på stribe blokerer for Flash: Her er konsekvenserne

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Digital transformation | Aarhus C

    Computerworld Summit 2026 - Aarhus

    Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 200 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i Aarhus viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

    Infrastruktur | Frederiksberg

    Roundtable: Vækst, skalering og internationalisering i en ny virkelighed

    Vækst og internationalisering kræver it, der kan skifte retning uden at knække. Lær at designe løst koblede platforme, planlægge leverandørskift og skalere til nye markeder uden tab af tempo og kontrol. Deltag i dette lukkede roundtable med...

    Digital transformation | København

    Computerworld Summit 2026 - København

    Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Jouni Salo som Account Manager for Sverige. Han skal især beskæftige sig med med at styrke Renewtechs nordiske tilstedeværelse med fokus primært på det svenske marked. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos GoGift. Han har tidligere beskæftiget sig med udvikling af salgsaktiviter og kunderelationer på tværs af flere markeder. Nyt job

    Jouni Salo

    Renewtech ApS

    Renewtech ApS har pr. 1. marts 2026 ansat Emil Holme Fisker som Customer Service Specialist. Han skal især beskæftige sig med at levere høj kvalitets kundeservice og hjælpe Renewtechs kunder med at få de rette løsninger til deres behov. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Camro A/S. Han er uddannet som salgselev hos Camro A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med at udvikle gode kunderelationer, opsøgende salg og udvikling af salgsaktiviteter. Nyt job

    Emil Holme Fisker

    Renewtech ApS

    Netip A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Ajanta Holland Christensen som Sales Manager ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Account Manager hos Orange Cyberdefense. Nyt job