Artikel top billede

Google siger stop: Om få måneder er det slut med alle Flash-annoncer

I stedet skal alle annoncer bygge på mere sikkert format.

Fra slutningen af juni er det endegyldigt slut med Flash-baserede annoncer hos Google, der årligt omsætter for et meget stort milliard-beløb på annonce-salget.

Fra udgangen af juni vil Google således alene acceptere annoncer, der er baseret på webstandarden HTML5, skriver Google i en meddelelse.

Adobes Flash-platform er i årevis blevet kritiseret for at være for usikker, når det handler it-sikkerhed.

Adobe har således jævnligt udsendt kæmpe-opdateringer med massevis af rettelser til Flash - blandt andet i december, hvor selskabet lukkede hele 79 sårbarheder i Flash Player.

Det kan du læse mere om her: Gigant-opdatering fra Adobe: Lukker en lang række kritiske huller i Flash.

Den hullede arkitektur og den store udbredelse har gjort Flash til en af de mest angrebne applikationer på internettet.

For Google og andre gælder det, at der er risiko for, at en hacker kan lykkes med at installere malware på en pc, hvis brugeren klikker på en annonce, der er blevet inficeret.

Det er ligeledes en udbredt fremgangsmåde, at hackere forsøger at narre folk til at opdatere deres Flash-programmer med malware via udnyttelse af sårbarheder.

Adobe erkendte for et par måneder siden, at Flash står på gravens rand. I første omgang har Adobe dog nøjedes med at ændre navnet.

Det kan du læse mere om her: Adober erkender: Flash er dødsdømt - men får alligevel nyt navn på gravens rand.

Apples Steve Jobs var kendt for sin indædte modstand mod Flash, som han forbød helt på iPhone og iPad.

Det kan du læse mere om her: Steve Jobs: Derfor gider vi bare ikke Flash

Apple forbød i efteråret desuden brug af forældede versioner af Flash i browseren Safari - blandt andet med den begrundelse, at brugerne er for lang tid om at opdatere til nyeste system.

Det kan du læse mere om her: Har fået nok af Flash-kaos: Nu blokerer Apple for Adobes hullede Flash.

I Ciscos sikkerhedsrapport for første halvår 2015 fremgik det, at "udnyttelsen af sårbarheder i Adobe Flash, der integreres i exploit kits som Angler og Nuclear, stiger."

Ifølge selskabet steg antalet af registrerede sårbarheder i Adobe Flash med hele 66 procent i forhold til samme periode året før.

Grunden var ifølge Cisco 'manglen på automatiseret patching, og at brugere fejler med at opdatere med det samme."

"Det ser ud til, at mange brugere har svært ved at følge med i forhold til Adobe Flash-opdateringerne og måske ikke engang er opmærksomme på nogle af opgraderingerne," lød det fra Cisco.

Læs også:

Sikkerhedstrussel: Her er de største software-syndere i 2015

Google følger i Apples fodspor: Nu får Flash dødsstødet




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere