Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Nyt skattesmæk til Apple: Skal betale 800 millioner kroner tilbage til Japan

Japan vil ikke finde sig i Apples smarte konstruktioner, der fører mange millioner skattekroner ud ad landet. Nu kræver Japan 800 millioner kroner tilbage.

Apple skal betale 800 millioner kroner tilbage til Japan, som selskabet har unddraget at betale i skat.

Sådan lyder den klare besked fra de japanske skattemyndigheder, der meddeler, at Apple skal betale kildeskat af sin indtjening i Japan.

Apple har i Japan - som mange andre steder - udnyttet en særlig skatteteknisk finte med base i Irland, hvor selskabet har betalt meget lidt i selskabsskat.

Finten betyder, at den japanske iTunes-forretning har været datterselskab af det irske selskab, som dermed har stået som skatteansvarlig, hvortil pengene er blevet overført.

Dermed har Apples japanske iTunes-forretning ifølge de japanske skattemyndigheder unddraget at betale retmæssig skat for penge hentet i Japan.

Denne model har Apple anvendt bredt til at samle sin indtjening i Irland, mens indtjeningen i markeder uden for Irland typisk har været begrænset, således også i Japan.

Her er kildeskatten 20,42 procent på betalinger af royalties til selskaber uden for Japan.

Ifølge Financial Times har Apple angiveligt betalt beløbet til de japanske skattemyndigheder.

Andre skattesager

Sagen kommer parallelt med en række andre skattesager, som Apple er involveret i.

Mest markant er kravet fra EU om tilbagebetaling af næsten 100 milliarder kroner, som EU mener, at Apple har modtaget i ulovlig statsstøtte fra Irland, hvor Apple med en særlig aftale i hånden kun har betalt 0,005 procent i skat.

Det svarer til 50 kroner for hver indtjente million kroner.

Den normalte irske selskabsskat ligger på 12,5 procent, men flere af de store amerikanske selskaber med europæisk hovedkvarter i Irland har anvendt en teknik, som bliver kaldt for 'double irish,' hvor selskaberne har udnyttet en særlig regel, der har betydet, at Irland ikke har opkrævet skat på indkomst fra datterselskaber af irske virksomheder.

Med modellen kan et selskab således oprette to irske datterselskaber, hvoraf det ene får adresse i typisk skattelyet Cayman Island, hvorfra opgaverne udlicensieres til det andet selskab, der så har adresse i Irland.

Her er fidusen, at det første selskab med de særlige irske regler ikke regnes for skattepligtigt.

Du kan læse mere om 'double irish'-modellen her.

Ifølge Financial Times betalte Apple i fjor på samme vis 2,3 milliarder kroner til Italien i et forlig for at undgå, at en større skatte-sag udviklede sig.

Apple er tidligere blevet udråbt som det amerikanske selskab, der har flest penge placeret i skattely rundt omkring i verden, nemlig omkring 1,2 billioner kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere