Første kæmpe-opdatering i 31 år: Microsoft gør Paint klar til fremtidens computer

Et af Windows mest ikoniske programmer får nu en gevaldig overhaling med et hav af nye funktioner og et nyt udseende. Se det nye Paint her, som gøres klar til Hololens-tegninger.

Artikel top billede

Microsoft er i færd med at omdanne det gamle Paint-program til et moderne tegneprogram anno 2016. 

En lækket video viser i hvert fald den nye version af det 31 år gamle Paint-program, der ser ud til at få en større overhaling inden for både funktioner og udseende. 

Det skriver The Verge.

Paint har været en del af Windows-systemet siden Windows 1.0 fra 1985.

Dengang var Paint med til at introducere mange brugere til konceptet med at tegne på en computer. 

I dag er programmet håbløst bagud på funktioner i forhold til andre tegne- og billedbehandlingsprogrammer, og de fleste bruger formentligt kun Paint til at gemme screenshots eller til at tegne en hurtig tændstikmand. 

Den nye Paint-app bliver nu imidlertid  optimeret til at fungere med en stylus i stil med den, der for eksempel medfølger en Microsoft Surface-tablet.

Programmet bliver i samme omgang omdannet til en Windows 10-app, så den bedre skaleres efter, hvorvidt du benytter din Windows 10-computer som en computer eller som tablet. Helt i ånd med resten af Windows 10.

Kan tegne i 3D

Den nye version af Paint giver brugeren mulighed for at tegne 3D-objekter og indsætte dem i værker eller scenarier i tre dimensioner.

Videoen viser også, at du kan tage noter i et 3D-univers med et køkken som eksempel. 

Den nye 3D-funktion går særligt godt i spænd med et andet, kommende produkt fra Microsoft, nemlig HoloLens, der kan vise 3D-objekter svæve foran dine øjne.

Paint kan derfor meget vel ende med at være et program, der kan agere bro mellem HoloLens' hologram-verden fyldt med 3D-animationer og de traditionelle computere. 

Læs også: Computerworld viser Microsofts HoloLens: Det kan du bruge hologram-brillerne til

Den nye video ser dagens lys samme dag, som Microsoft inviterer den amerikanske presse til et event i slutningen af oktober - en dato hvor Microsoft forventes at lancere nye Surface-produkter, heriblandt en ny All-in-One desktop-computer.

Der er endnu ingen dato på, hvornår vi alle kan tegne i det nye Paint. 

Læs også: Test af Microsoft Surface Pro 4: Hurtigere, bedre, hårdere, stærkere

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Lector

    AI kan effektivisere, højne kvaliteten og øge transparensen

    Med version 7 af TeamShare tager Lector næste skridt og bygger en platform for AI-agenter, der i højere grad kan følge medarbejderen gennem hele arbejdsprocessen.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S

    Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Allan Hougaard

    Sparinvest

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

    Ida Laursen

    Norriq Danmark A/S