Test af Amazon Prime: Få streaming i stuen for 45 kroner om måneden

Amazon Prime Video er blevet lanceret i Danmark og tilbyder film- og seriestreaming for 45 kroner om måneden. Her kan du læse, hvad du får for pengene.

Artikel top billede

Amazons video-tjeneste, Amazon Prime Videos, er endelig kommet til Danmark med streaming af videoserier og film til en lavere pris end konkurrenterne.

For 45 kroner om måneden - 25 kroner per måned i de første seks måneder - kan du streame serier og film i stil med Netflix eller Viaplay, der hver tager omkring 80-100 kroner for tv-kiggeriet.

Amazon Prime Video byder på udvalgte HBO-serier, film, Amazons egne serier og ikke mindst The Grand Tour, der er et nyt take på det populære Top Gear-fænomen.

Sidste år smed Amazon angiveligt 1,7 milliarder kroner efter Jeremy Clarkson, James May og Richard Hammonds til at stå for The Grand Tour. 

Den lave pris på Amazon-tjenesten - og syv dages gratis prøvetid - burde være grund nok til at prøve tjenesten af, hvis du er en seriehaj. Vi tager her et kig på, hvad du får for dine 45 kroner.

Udmærket udvalg

Amazon Prime Video fungerer på de fleste tænkelige platforme; PC, Mac, iOS og Android via enten webbrowser eller via en tilknyttet app. De to apps til iOS og Android er identiske, og fungerer langt hen ad vejen på samme måde som Netflix's. 

Kategoriopdelte videoer og serier pryder forsiden med et varieret udvalg af indhold. Du finder ikke de nyeste filmlanceringer, men der er en god bunke af nye og gamle klassikere såsom Godfather I-III, Ace Ventura I-II, Grease, Mission Impossible 4, The Mummy og så videre.

Dog virker det til, at det europæiske/danske udvalg er mindre, end hvad amerikanerne har adgang til. Ærgerligt, men tjenesten er også netop åbnet, og det kan handle om rettigheder. 

Vi kan eksempelvis ikke finde Prison Break-serien, som burde være til at finde på Amazon Prime Videos. Vi kan også læse os til, at amerikanerne har adgang til The Walking Dead-serien, imens vi kun kan finde spin off-serien Fear the Walking Dead. 

Du kan som sagt også se The Grand Tour (Top Gear 2.0), ligesom du kan se Amazons egne serier som The man in the High Castle - en serie om USA hvis Japan og Tyskland vandt 2. verdenskrig. De virker umiddelbart velproducerede, men det er som altid en smagssag.

Der er rigeligt at vælge imellem, men vær opmærksom på tre tydelige mangler: Der er intet dansk indhold, der findes ingen danske undertekster og der er kun få børnefilm, der selvfølgelig kun er på engelsk. Amazon Prime Videos er altså ikke en tjeneste til dem med børn. 

Hver film og serie understøttes af data fra film-databasen IMDB med blandt andet en rangering, informationer om skuespillere og funfacts. Det fungerer fremragende, og ved eksempelvis The Grand Tour har du adgang til både billeder og videoer "behind the scenes", så du får et ekstra blik ind i den nye Top Gear-verden.

Kvalitet og download


Afspilning af videoer foregår forventeligt relativt let. Du kan ikke selv vælge streaming-kvalitet ved hver video (kun via instillinger), men der kan streames op til 1080p-kvalitet. 

Udvalgte titler vises også i HDR og 4K-opløsning, men kun via SmartTV-apps og Amazons egen streaming-boks, hvilket vi ikke har testet.

En skarp læser har dog i kommentarfeltet nævnt, at streaming via FireTV - Amazons Chromecast-pendant - ikke fungerer i Danmark.

Vist side om side via Android-appen kan vi ikke se den store forskel mellem en video afspillet via Netflix og Amazon Prime Video. Dog virker det til, at Amazon Prime video er en smule langsommere til at hente videoerne ned.

Du har ligeledes mulighed for at downloade indholdet til din smartphone og tablet ligesom i Netflix-appen. Smart, hvis du skal sidde i toget med familien i juletiden. 

Desværre kan du ikke projicere din Amazon Prime Video-film til dit fjernsyn via en Chromecast. Du kan via et AppleTV, men der findes ikke nogen AppleTV (4)-app. Hvis du hver aften (ligesom skribenten her) smider din Binge-watching op på storskærmen via Chromecast eller AppleTV, så er manglen et gevaldigt minus. 

Konklusion: For billigt til ikke at afprøve
Amazon Prime Videos er en interessant tjeneste alene på grund af den lave pris og det gode introtilbud (syv dages gratis brug plus halv pris i et halvt år). 

Streaming-oplevelsen er på niveau med de fleste andre streaming-tjenester, og både apps og web-klient fungerer godt. Tjenesten byder på unikke serier og egenproduktioner, som man enten kan lide eller ej, men sådan er det med jo også med HBO, ViaPlay og Netflix. Content is King.

Der er dog nogle ret tydelige minusser ved tjenesten. Først og fremmest er der ingen danske undertekster, ligesom der heller ikke findes noget dansk/nordisk/europæisk indhold. Der virker heller ikke til at være det samme store udvalg som hos den danske version af Netflix. 

Hvis du er serieelsker eller film-vampyr og har tømt Netflix for føde, så kan du med fordel overveje Amazon Prime Videos. Om end bare for et gratis syv dages fix.

Læs også: Netflix klar med længe ventet funktion: Nu kan du downloade film og serier

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Thales

    AI gør de ondsindede bots både billigere og sværere at stoppe

    Kunstig intelligens har ikke bare givet virksomheder nye muligheder.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Jouni Salo som Account Manager for Sverige. Han skal især beskæftige sig med med at styrke Renewtechs nordiske tilstedeværelse med fokus primært på det svenske marked. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos GoGift. Han har tidligere beskæftiget sig med udvikling af salgsaktiviter og kunderelationer på tværs af flere markeder. Nyt job

    Jouni Salo

    Renewtech ApS

    Netip A/S har pr. 1. februar 2026 ansat Henrik Mejnhardt Nielsen som ny kollega til Product Sales Teamet i Herlev. Han kommer fra en stilling som Business Development Manager hos Arrow. Nyt job
    Renewtech ApS har pr. 1. marts 2026 ansat Emil Holme Fisker som Customer Service Specialist. Han skal især beskæftige sig med at levere høj kvalitets kundeservice og hjælpe Renewtechs kunder med at få de rette løsninger til deres behov. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Camro A/S. Han er uddannet som salgselev hos Camro A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med at udvikle gode kunderelationer, opsøgende salg og udvikling af salgsaktiviteter. Nyt job

    Emil Holme Fisker

    Renewtech ApS

    Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

    Alexander Hoffmann

    GlobalConnect