Superkraftige 3D NAND vil snart afløse de traditionelle flash-SSD'er

SSD-leverandørerne kappes med hinanden om at levere de splinternye og meget kraftige 3D NAND-flash-diske, som snart vil komme til at dominere markedet helt.

Artikel top billede

Salget af flashbaserede SSD-harddiske har haft god vind i sejlene i de seneste år, hvor de i stor udstrækning har vundet indpas i pc'er med deres åbenlyse fordele når det gælder både hastighed og støj.

Nu blæser der nye vinde over markedet, der snart vil blive overtaget af en ny teknologi.

For leverandører og distributører er begyndt at tømme ud af deres lagerbeholdninger af flashbaserede SSD'er.

I stedet vil de fokusere på en ny og mere avanceret SSD-teknologi, nemlig de tredimensielle 3D NAND'er.

Sådan lyder det fra analysehuset DRAMeXchange, der peger på, at producenterne er begyndt at tilrette deres produktions-faciliteter til 3D NAND, der er hurtigere end almindelig 2D NAND og også billigere at producere.

Du kan læse mere om 3D NAND flash her.

Ifølge DRAMeXchange vurdering er udviklingen så langt fremme, at leveringerne af 2D NAND vil falde drastisk allerede i første kvartal af 2017.

I årets tredje kvartal vil under halvdelen af leverancerne være 2D NAND, lyder vurderingen.

"Siden andet kvartal 2016 har leverandørerne sat fart på deres respektive 3D NAND-udviklings-processer," lyder det fra analysehuset.

Priserne vil stige

Udviklingen vil også betyde, at priserne vil stige i det kommende år. For sammen med udviklingen af den nye teknologi, ventes den globale efterspørgsel efter SSD at stige med hele 60 procent i 2017.

Ifølge Computerworlds amerikanske nyhedsbureau begyndte Toshiba og SanDisk i 2015 at producere verdens første 48-lags 3D NAND-chip med brug af det såkaldte BiCS-teknologi (Bit-Cost Scalable).

De første BiCS NAND flash-chip var på 256Gbit og 32 GB.

Seneste udgave af teknologien hedder BiCS3. Her er chippen bygget med 64 lag, og de har 40 procent mere kapacitet end BiCS2.

Blandt producenterne er Toshiba og Western Digital, der allerede er i fuld sving med at producere 64-lags 3D NAND.

Også Micron vil begynde produktion af 64-lag 3D-NAND inden længe.

SSD fik for alvor sit gennembrud på smartphone-markedet, hvor hukommelses-typen har mange fordele.

Her er efterspørglsen imidlertid under opbremsning, lyder det fra analysehuset. Det samme gælder på tablet-området.

Med opbremsning i væksten i styk-salg er større hukommelses-kapacitet per enhed blev et fokus-område blandt producenterne, da det betyder, at de via højere salgspris kan lande en højere indtjening per styk.

Læs også:

Ny type hukommelse kan blive hurtigere end flash og billigere end DRAM

Nu er monster-SSD på 15 terabyte klar - prisen er også i monsterkategorien

I produktion: Lillebitte SSD kan rumme 512GB data og overføre en full HD-film på tre sekunder

Lækket dokument: Nye diske fra Intel får næsten evigt liv - de er på vej nu

Læses lige nu

    Annonceindlæg tema

    Offentlig digitalisering

    Fra effektivisering til digital suverænitet. Hvordan skaber det offentlige en digital fremtid med AI, sikkerhed og kontrol i centrum?

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. december 2025 ansat Thomas Harboe Hald som Director Commercial Excellence. Thomas skal især beskæftige sig med opbygge og lede vores nye Customer Excellence Office. Thomas kommer fra en stilling som Partner hos Deloitte. Thomas er uddannet hos Copenhagen Business School som Graduate Diploma in Business Administration, Sales & Marketing. Thomas har tidligere beskæftiget sig med digital transformation, IT-strategi, ERP og forretningsudvikling. Nyt job

    Thomas Harboe Hald

    Norriq Danmark A/S

    Tinne Schjoldan Gyllich, Director, CX & Services (Customer Adoption) hos TDC Erhverv, er pr. 1. juni 2026 forfremmet til Senior Director, Head of Partnerships. Tinne skal fremover især beskæftige sig med at drive strategiske partnerskaber, styrke økosystemet og skabe vækst gennem partnerbaseret omsætning. Forfremmelse
    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Peer Leerbæk som Key Account Manager ved netIP's kontor i Herlev. Han kommer fra en stilling som IT-Sikkerhedsrådgiver hos SeeSafe IT. Han har tidligere beskæftiget sig med kunderådgivning og account management bla. som KAM hos Comit gennem godt 4 år. Nyt job

    Peer Leerbæk

    Netip A/S

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Gitte Lykke Holm som Senior Payroll Consultant. Hun skal især beskæftige sig med opsætning og implementering af 365Løn til Business Central. Hun kommer fra en stilling som BC/NAV seniorkonsulent. Hun er uddannet inden for informatik og data processing. Nyt job

    Gitte Lykke Holm

    Elbek & Vejrup A/S