Landsretten dømmer 17-årig netparty-spiller

Landsretten gav fredag Antipiratgruppen medhold i, at den 17-årige Rasmus Kjeldgaard skal betale en erstatning på 36.000 kroner for at have stillet filer til rådighed for andre ved et netparty i Esbjerg for knap tre år siden. Skærmdumps var eneste bevis, og den dømtes far overvejer nu sammen med advokaten at anke sagen til Højesteret.

Efter knap tre års venten fik 17-årige Rasmus Kjeldgaard fredag sin dom, da Landsretten gav Antipiratgruppen medhold i, at han ulovligt stillede omkring 2.500 musikfiler til rådighed for andre under et netparty i Esbjerg.

Rasmus Kjeldgaard tabte sagen i byretten i april sidste år, men hans far valgte at anke, fordi han ikke ville acceptere skærmdumps som eneste bevis.

Ifølge Antipiratgruppens advokat Torben Steffensen har antipiraterne fået medhold i deres synspunkter. Det betyder, at Rasmus Kjeldgaard kommer til at betale erstatningsbeløbet plus sagsomkostninger.

- Det er en skærpelse af byrettens dom, og vi kan kun være tilfredse, for Landsretten har fulgt vores konklusioner, siger Torben Steffensen.

Overvejer at anke

Den dømtes far, Niels Jørgen Kjeldgaard, er skuffet over dommen, og han overvejer nu at anke til Højesteret.

- Det undrer mig, at der nu er en dom, som siger, at skærmbilleder er nok til at dømme folk, da man ikke kan bevise, at der ligger noget bag de skærmbilleder. Det synes jeg er mistænkeligt, siger han.

Sagen opstod under et netparty i Esbjerg i oktober 2001, hvor Antipiratgruppen via spioner blandt deltagerne overvågede datatrafikken og senere gennemførte en fogedforretning. Her fik blandt andet dengang 14-årige Rasmus Kjeldgaard beslaglagt sin pc .

Antipiratgruppen indgik forlig med omkring 150 deltagere, men Rasmus Kjeldgaard nægtede at have gjort noget ulovligt.

Skærmbilleder som bevis

Antipiraterne overskred tidsfristen for at bruge indholdet på Rasmus Kjeldgaards pc som bevis. Beviserne mod ham bestod derfor af to udskrifter, der angiveligt viser skærmbilleder fra hans computer, da den blev beslaglagt på netpartyet.

Det vurderede Østre Landsret til at være bevismateriale nok.

En ung mand fra Skjern deltog i samme netparty, og han blev i sidste måned frikendt for piratkopiering i Vestre Landsret, fordi det eneste bevis i sagen mod ham bestod af en cd-rom med filnavne fra den anklagedes pc.

Antipiratgruppens advokat Torben Steffensen mener dog ikke, at man kan sammenligne de to sager, fordi bevismaterialet i Skjern-sagen først blev printet ud fra bevissikringen en måned efter netpartyet.

Ukendt erstatning

Rasmus Kjeldgaards advokat, Per Overbeck, mener derimod, at de to sager ligner hinanden, og han ser det som en af flere grunde til at forsøge at få sagen for Højesteret.

- Jeg synes, det er en meget tankevækkende dom med hensyn til beviskravet for, hvad der ligger på en computer. Her siger man, et man et skærmbillede er nok, og det er alt for lidt efter min smag, siger Per Overbeck.

Han er desuden utilfreds med, at Rasmus Kjeldgaard skal betale erstatning til Antipiratgruppen, når den ikke har villet oplyse, hvor meget den ellers har fået i erstatning fra netpartyets deltagere.

Rasmus Kjeldgaard havde indgivet modkrav mod Antipiratgruppen på 28.000 kroner, fordi den aldrig gjorde brug af beviserne fra den oprindelige bevissikring. Lovgivningen åbner for den slags modkrav, men Landsretten afviste det.

Læses lige nu

    Danoffice IT

    Infrastructure Specialist

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Cyberdivisionen søger IT-supporter til Brabrand

    Midtjylland

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
    IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

    Marlene Gudman

    IFS Danmark A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

    Sarah Warm

    IFS Danmark A/S

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

    Mikkel Bernt Buchvardt

    Elbek & Vejrup A/S