Dansker i finalen i Google-kodekonkurrence

Bjarke Ebert er til daglig programmør hos Cryptomathic i Århus, men nu flyver han til San Francisco for at dyste mod 49 andre programmører fra hele verden i Googles årlige kodekonkurrence. Forventningerne er en hæderlig placering midt i feltet.

Han er godt klar over, at det er nogle hårde drenge, han skal op mod i San Francisco i kampen om en førstepræmie på 60.000 kroner til den dygtigste kodehaj.

Danske Bjarke Ebert er blandt 50 finalister i en kodekonkurrence, sponsoreret af søgemaskinekometen Google.

- Top fem er nok udelukket, for der deltager nogle meget erfarne folk, som altid ligger i top ti i de her konkurrencer. Men jeg satser på en god placering midt i feltet, lyder Bjarke Eberts vurdering af sine egne vinderchancer.

Noget har han dog allerede vundet, nemlig en betalt tur til Googles hovedkvarter i byen Mountain View ved San Francisco-bugten.

- Jeg glæder mig til at hilse på de andre, og det bliver også spændende at se Google indefra, siger han.

Seks år for Cryptomathic

33-årige Bjarke Ebert er til daglig programmør hos den århusianske it-virksomhed Cryptomathic. Her har han skruet programmer sammen i seks år, så han er langt fra nogen nybegynder inden for de færdigheder, som konkurrencen kræver.

For at nå frem til en plads i flyveren til San Francisco har han ligesom de øvrige finalister først været gennem tre indledende runder i Google Code Jam, som blev gennemført online.

Alle kunne deltage i konkurrencen, men kun de bedste gik videre til næste runde. For hver ny runde blev sværhedsgraden sat et hak op.

I hver runde fik deltagerne stillet en opgave, som handlede om at finde den bedste algoritme til at løse et problem.

- Det kan være søgealgoritmer, men også grafalgoritmer eller opgaver i kombinatorik, hvor det gælder om at finde et antal kombinationer hurtigst, forklarer Bjarke Ebert.

Penge på spil én gang årligt

Deltagerne kan vælge at løse opgaven i et af fire programmeringssprog C++, C#, Java og Visual Basic. Bjarke Ebert sværger til C++, når den rigtige algoritme skal skrues sammen.

Han deltog også sidste år i Googles konkurrence, men røg her ud i tredje og afgørende online-runde inden finalen.

- Jeg kan godt lide denne form for konkurrencer, og jeg er også medlem af foreningen Topcoders, som organiserer disse konkurrencer. Men det er kun denne ene gang om året, at der er pengepræmier på spil, fortæller Bjarke Ebert.

Finalen finder sted 15. oktober, og Bjarke Ebert har samtidigt taget en uge ud af sin kalender for at få lejlighed til at se San Francisco.

Relevant link

Google Code Jam 2004

Annonceindlæg tema

Forsvar & beredskab

Cybersikkerhed, realtidsdata og robuste it-systemer er blevet fundamentet for moderne forsvar.

Navnenyt fra it-Danmark

Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

Honey Arora

Immeo

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

Mikkel Bernt Buchvardt

Elbek & Vejrup A/S

Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

Jakob Dirksen

GlobalConnect

Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

Claus Berg

Netip A/S