Sol.dk lukker og slukker

Internetselskabet Eniro drejer i begyndelsen af 2005 nøglen om for den danske nettjeneste Sol.dk, der er blandt Danmarks 15 største websites. En del funktioner slettes endeligt, mens andre overføres til Eniro.dk. Lukningen kommer, fordi Eniro Danmark ønsker at fokusere forretningen.

Det svenske internetselskab Eniro lukker og slukker for sin internet-tjeneste Scandinavia Online - eller Sol.dk - og flytter i stedet en række af tjenesterne over på Eniro.dk.

Lukningen af en af Danmarks største internettjenester sker for at optimere Eniro-forretningen, så den er bedre fokuseret og bedre trimmet til fremtiden.

- Vi har fundet det mest hensigtsmæssigt at samle alle aktiviteterne, så vi kan få et bedre fokus. Samtidig vurderer vi, at der er bedre forretning i at have det hele samlet et sted. For det er jo altid dyrere at køre to store sites, end det er at køre et enkelt, siger Henrik Dyring, administrerende direktør i Eniro Danmark.

Lukkes i 2005

Lukningen vil blive endeligt effektureret i løbet af de første seks måneder af 2005, hvor en række af de mest fremtrædende funktioner på Sol.dk overflyttes til Eniro.dk, mens andre tjenester vil blive endegyldigt lukket.

Blandt de tjenester, der overlever, er debatten, mailtjenesten samt Sol.dk's bilguide, mens blandt andre Solk.dks chat, mobiltjeneste, spilfunktioner og hjemmeside-tjeneste vil blive lukket endeligt.

Ifølge Henrik Dyring ligger der en rent forretningsmæssig vurdering til grund for lukningen af de pågældende tjenester.

- Og den vurdering omfatter markedsudviklingen både nu og i fremtiden, siger han.

Lukningen af Sol.dk vil ske gradvist over de kommende måneder indtil sommeren 2005, hvor Sol.dk er helt væk fra cyberspace.

Det første træk bliver lukningen af Sol.dk hjemmeside-tjenester, som vil blive udfaset fra nu og indtil 1. februar.

Nedskæringer i Sverige
Selv om lukningen i en vis udstrækning handler om at reducere omkostninger, er der ikke fyringer på vej i Eniro Danmark. Det skyldes ifølge Henrik Dyring, at selskabet allerede har trimmet organisationen bag Sol.dk over sommeren.

Til gengæld kan sammenlægningen af Sol.dk og Eniro.dk betyde, at der skal fyres i Eniros centrale udviklingsafdeling i Stockholm.

Eniro ejer også Netstationen, som fortsætter uændret.

Eniro.dk er blandt Danmarks 10 største websites med omkring en halv million unikke brugere om ugen. Sol.dk var i sidste uge ifølge FDIM's målinger Danmarks 12. største website regnet på unikke brugere med 257.803 unikke brugere.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Computerworld

    AI udvikler sig hurtigere, end vi kan nå at forstå den

    Det kan være svært at få armene ned i begejstringen over AI’s kompetencer. Men vi ved stadig overraskende lidt om, hvorfor modellerne gør, som de gør.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

    Ida Laursen

    Norriq Danmark A/S

    Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Allan Hougaard

    Sparinvest