- Her er historien om et længere opklaringsarbejde på det simple spørgsmål: Hvem hjælper virksomheder, der oplever cyberangreb?
Når man ringer til Justitsministeriet for at høre, hvorfor politiet ikke kan rykke ud til en cyberhændelse hos private virksomheder, er det stensikkert, at en mindre diskussion om, hvorvidt det i virkeligheden ikke er Center for Cybersikkerhed, man skal have fat i, vil opstå.
Flere danske virksomheder har den seneste tid meldt ud, at de er blevet ramt af cyberangreb fra større russiske hackergrupper.
Desuden er der en udbredt bekymring om, om danske virksomheder kan risikere at blive fanget i den digitale krydsild mellem Rusland og Vladimir Putins angrebsmål.
Men historien viser, at ingen danske virksomheder indtil nu har haft frugtbare oplevelser med de danske myndigheder, når de forsøger at anmelde en cyberhændelse.
Så hvor henvender danske virksomheder sig, når de bliver ramt af et hackerangreb?